Page number 2
2 Indhold 3 Lederen 4 Sådan bliver man frøavler til DLF 7 Frøavlens fremtid i Danmark 8 Strategi i frømarken 2019 10 Lucerne – ny protein på nye produktionsformer 12 Dyrkning af sukkerroefrø hos MariboHilleshög 14 Ny teknik til frøtørreriet 15 Nyt om navne 4 8 10 12 Frøavl TIDSSKRIFT FOR A P R I L- M A J 2 0 1 9 I N R . 5 I 1 0 7. Å R G A N G Græs på Københavns nye skibakke, Copenhill Sådan bliver man frøavler Ny protein på nye produktionsformer Copenhill er Københavns nye attraktion med sin 85 meter høje skibakke, der er beklædt med skimåtter med græs. Læs mere side 15 Tidsskrift for Frøavl udsendes til DLFs frøavlere og andre med interesse for frøavl. Hvis du ikke længere ønsker at modtage tidsskriftet, kan du kontakte DLF på telefon 4633 0300 eller dlf@dlf.dk Tidsskrift for Frøavl 5/2019 14 T Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA · Oplag: 4.800 stk. Grafisk produktion: lisbeth.eilenberger.dk · Tryk: STEP Artiklerne må gengives med kildeangivelse Tidsskrift for Frøavl: ISSN:0106-8369, (online) 2246-0632 S VANEMÆRKE Tryksag 5041 0072 Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) · so@dlf.dk Tlf.: 4633 0371 · Fax: 4632 0830 · Mobil: 4030 3248 Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: 46 330 300, www.dlf.dk Redaktionsudvalg Proprietær Søren Wibholm Just, Torsmark, Spøttrup Inspektør Mogens Worre-Jensen, Vallø Stift Landbrug, Køge Gårdejer Anders Frandsen, Søbjerggård, Borup Gårdejer Martin Mogensen, Lillerup, Gedved Gårdejer Lars Korsholm Hansen, Egedesgård, Store Heddinge Gårdejer Johannes Karstoft, Hjørnegården, Børkop Avlschef Erling Christoffersen · DLF Planteavlskonsulent Lars Møller-Christensen · Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans’l · SEGES
Page number 3
3 Truels Damsgaard Adm. direktør DLF har løsninger til klimaforbedringer I de seneste par sæsoner har vi på nærmeste hold fået demonstreret, at klimaet er en faktor, der med stor kraft kan påvirke vores muligheder for at producere fødevarer. Mens 2017 huskes for den sjaskvåde sommer og oversvømmede arealer, satte 2018 nye vejrrekorder på den varme og tørre skala. Landbrug og Fødevarer har for alvor meldt landbruget ind i klimadagsordenen med visionen om, at vi skal have en klimaneutral dansk fødevareproduktion i 2050. DLF bakker op om de klimavenlige tiltag, og vi kan allerede i dag levere nogle af de løsninger, der skal hjælpe os videre af den vej. Græs, kløver, lucerne og roer er alle afgrøder, der ligger i toppen, når det gælder om at omsætte solens energi til biomasse fra tidligt forår til sent efterår. Udvaskningen af nitrat er begrænset til et minimum fra disse afgrøder, hvilket står i skarp kontrast til eksempelvis majs, og både græs og roer har et af de højeste potentialer for produktion af biomasse pr. arealenhed. Klimaet står højt på politikernes og forbrugernes dagsorden, og vi er glade for, at vores produkter kan bidrage til at sikre en mere miljø- og klimavenlig planteproduktion og spille ind på nogle af FNs verdensmål for en bæredygtig udvikling. Disse mål flugter i virkeligheden meget tæt den strategi, vi i flere år har arbejdet ud fra i vores planteforædling: Forøge udbyttet og dermed omdanne mere CO2 pr. arealenhed Forbedre græssernes fordøjelighed for at mindske metan- og kvælstofudledningen Forbedre afgrødernes roddybde så der kan optages mere restkvælstof og bindes mere CO2 i jorden Vi er nået rigtig langt på flere af disse punkter, og i løbet af de sidste par år har vi introduceret kvalitetssorter med enestående fordøjelighed og udbytte. På andre områder er vi kun begyndt at forstå mekanismerne bag de egenskaber, som vi går efter. Men vi har i DLF et bemærkelsesværdigt godt samarbejde med universiteternes forskningsmiljøer, og vi er fast besluttet på sammen med dem at knække de videnskabelige udfordringer, vi står over for. I denne proces er det vigtigt at fastholde, at vort anliggende ikke kun sigter mod at forbedre miljø og klima, men i ligeså høj grad at sikre, at morgendagens sorter kan klare de udfordringer, som klimaet allerede sætter for planteproduktionen. Det glædelige er, at flere af vores produkter opfylder begge anliggender. Rajsvingel*) er her et eksempel på en ny planteart med et betydeligt potentiale, hvor DLF har en klar styrkeposition. Vores planteforædlere har udviklet rajsvingel, også kendt som festulolium, som kombinerer svinglernes høje produktivitet og klimarobuste egenskaber med rajgræssernes gode foderegenskaber. Rajsvingel har vist sig som noget nær ideel til at tilpasse sig varierende klimaudfordringer. Vi ser på klimaudfordringerne med stor alvor, men samtidig ser vi med optimisme på de muligheder, DLF har for at bidrage med de allerbedste løsninger. ” Vi er glade for at vores produkter kan bidrage til at sikre en mere miljø- og klimavenlig planteproduktion ” *) Rajsvingel markedsføres til landbruget som Strandsvingel PLUS eller Rajgræs PLUS Tidsskrift for Frøavl 5/2019
