Bestyrelsens beretning 4 Strategiske tiltag bærer frugt Bestyrelsformand Christian Høegh-Andersen kom ind på en række aktuelle emner for fødevaresektoren og samfundet i bestyrelsens beretning, som han aflagde på DLF AmbAs generalforsamling den 30. oktober 2018. Dernæst redegjorde han for selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår, Beretningen gengives i sin fulde ordlyd på de følgende sider Det er igen med glæde, at jeg i dag på vegne af DLFs bestyrelse skal aflægge beretning til DLFs generalforsamling for året 2017/18. Vores globale frø- og planteforædlingsvirksomhed formår endnu en gang, gennem en stærk indsats i hele virksomheden, at få solgt vores produkter til fornuftige priser under de givne lokale markedsforhold. Omsætningen er steget til godt 4,3 mia., blandt andet drevet af købet af MariboHilleshög, og der er igen præsteret et historisk højt driftsresultat. Vi glæder os i bestyrelsen over, at de senere års strategiske tiltag både i Danmark og udlandet bærer økonomisk frugt, og at vi derigennem stadig har musklerne til at udvikle koncernen samtidig med, at vi afregner vores avlere konkurrencedygtigt. Vi har med den nuværende lagersituation et godt udgangspunkt for at få fornuftige priser hjem for vores varer. Vi kan konstatere, at vi igen i år har skabt et resultat, som bestyrelsen betegner som yderst tilfredsstillende. Vi er i bestyrelsen meget tilfredse med årets flotte resultat, og vores fokus er nu rettet mod vores nye akkvisition af PGG Wrightsons Seeds, som vi forventer, at de newzealandske myndigheder godkendelser i slutningen af december måned. Tørkesæson med flere vejrrekorder Kalenderåret 2018 har allerede skrevet historie med den varmeste maj i 129 år. Juni blev den solrigeste i 26 år, og juli udmær- kede sig ved at være den solrigeste nogen- sinde. Konsekvensen af tørken mærker vi alle i hele landbrugssektoren, og vi ser nu frem mod høst 2019, hvor vi alle håber på et normaliseret høstår. Høj risiko 10 for tørke 9 Forøget risiko for tørke 8 7 6 Lav risiko for tørke 5 4 3 Ingen risiko for tørke 2 1 0 Tidsskrift for Frøavl 3/2018 Politisk tørke og protektionistisk handelspolitik En normaliseret samhandel i verden er også håbet efter et år med stor politisk tørke på det globale marked. Det er tydeligt, at vi ikke kan tage frihandel for givet på samme måde, som vi har været vant til. Vi oplever en langt mere protektionistisk handelspolitik, end vi tidligere har set i USA. Vi står på tærsklen til et Brexit, der måske vil betyde, at Storbritannien udtræder af EUs Indre Marked, og vi møder voksende kritik af handelsaftaler fra nogle grupperinger i civilsamfundet, som også kom til udtryk ved CETA-aftalen for et par år siden.
Download PDF fil