Side 4
4 DLF Tidsskrift for Frøavl / Oktober-November 2024 BEDRIFTSBESØG Nyetableret ung landmand med uddannelsen i orden Bedriftsbesøget går denne gang til Rosenlund ved Rynkeby hvor en ung landbofamilie prioriterer frøavlen højt, samtidig med at der bliver holdt øje med omkostningerne. Målet er at specialisere sig yderligere i frøproduktion af højværdiafgrøder Kristian er nyvalgt delegeret i DLF Stuehuset på Rosenlund er oprindeligt bygget i 1787 Kristian Bak Larsen er 35 år og faglært landmand fra Dalum Landbrugsskole i 2008. Han overtog Rosenlund for fem år siden, og gården, der oprindeligt er bygget i 1787, ligger øst for Odense mellem Marslev og Rynkeby. De mellemliggende år har Kristian brugt på en uddannelse som jordbrugsøkonom fra Københavns Universitet. Under og efter uddannelsen har han været ansat i diverse landbrugsrelaterede virksomheder, som f.eks VKST, Landbrug og Fødevarer, DAKOFO og DLR kredit. Gården købt i fri handel i 2019 ”Jeg er født og opvokset på en mindre ejendom i Mullerup på Østfyn, og har altid haft lyst til at arbejde med landbrug. Både min mors og fars side af familien er landmænd, så det ville jeg også være,” fortæller Kristian. I 2019 arbejdede Kristian i DLR, og fra 1. januar 2020 skiftede han til Patriotisk Selskab som økonomikon- sulent. Efter et år her gik turen til Frørup Andelskasse, og herefter til Nordeas landbrugsafdeling. Den 1. maj 2023 blev han fuldtidslandmand. ”Trangen til at blive landmand på fuldtid pressede sig Der er nok at holde øje med i traktorkabinen på, så det var ikke længere muligt at drive gården på deltid. Vi blev enige i familien om, at tiden var inde til et skifte til fuldtids landmand,” forklarer han. Kristian er gift med Monica, som har en kandidatgrad i miljø- og naturressourceøkonomi ved Københavns Universitet, og hun arbejder som bæredygtigheds- ekspert for Ernst & Young. Sammen har de børnene Svend og Ellen på tre og et år. ”De to størrelser kræver jo også lidt opmærksomhed, og da Monica rejser en del i forbindelse med sit job, så passer det fint ind i vores beslutning om, at jeg skal være fuldtids landmand og alenefar engang imellem,” siger Kristian. Bedriften Rosenlund Rosenlund er på ca. 200 ha, hvoraf 170 ha er i omdrift. Det meste af jorden er JB 4-6 dog med noget JB 2-3 indimellem. Der er tilforpagtet og købt jord, således at det samlede dyrkede areal er på 211 ha. Sædskiftet består af vinterraps, vinterhvede, vårbyg med udlæg, samt to år med græsfrø. Erling Christoffersen Avlschef Vestdanmark Peter Rasmussen Frøavlskonsulent Nordfyn
Side 5
DLF Tidsskrift for Frøavl / Oktober-November 2024 5 Vårbyg malt udl. 35 Vinterhvede sortsbl. foder 18 Vinterhvede Guinness fremavl 46 Vinterraps LG Aviron & Adapt 43 Strandsvingel Debussy 18 Alm. rajgræs Allstarter 42 Slåningsbrak & blomsterbrak 9 I alt 211 Maskinerne på Rosenlund skal helst være grønne Kristian foran såmaskinen Väderstad Spirit Figur 1. Markplan 2025 for Rosenlund, i alt 211 ha Maskinparken på Rosenlund Maskinparken er fuldt opdateret med de maskiner, der er nødven- dige til effektivt at løse de opgaver, som en planteavlsproduktion med knap 30 pct. græsfrø kræver. ”Derfor har jeg prioriteret at have en såmaskine, der kan etablere afgrøderne til perfektion. Specielt græsfrøet, som etableres på 25 cm rækkeafstand. Det er alt afgørende for et højt udbytte og topkvalitet i græsfrøet,” fastslår Kristian. Maskinoversigt Traktorer Mejetærsker Sprøjte Gødningsspreder Såmaskine Plov Harver Tromle Slagleklipper Vogne Læssemaskine John Deere 7530 (2007), John Deere 7530 (2008) med RTK GPS John Deere T660i (2009) 25 fod John Deere 740i, 28 m (2014) m. sektions luk Bredal B6 (2006) Vaderstad Spirit C400, m. gødning og udlæg på 25 cm (2021) Kverneland EG 100, 5 furet (2021) Kongskilde såbedsharve 6 m og stubharve 4 m Vaderstad Rexius 10 m Kuhn 3 m og 2 m (2018) Joskin BC 22/6500, 18 t (2023), Tim entreprenørvogn, 15 tons (2005) Terex 5 t gummiged (2014) skovl, spyd, gafler, hegnssav Frøavl prioriteret fra begyndelsen Kristian har fra starten været fokuseret på at få frø ind som en væsentlig del af bedriften. ”Et traditionelt sædskifte med vinterraps og korn er ikke lige mig. Jeg vil gerne udfordres på faglighed og god landmandspraksis,” fortæller Kristian. Kristian fik sin første frøavlskontrakt, mens han stadig var under uddannelse i København. Jeg er super glad for, at DLF gav mig en mulighed for at dyrke frøgræs ”Jeg kan tydeligt huske, at det var vigtigt for mig, at få noget frø- græs ind i sædskiftet, da jeg naturligvis havde nærlæst diverse driftskalkuler, som viste et godt stabilt dækningsbidrag over år med frøafgrøder. Jeg er super glad for, at DLF gav mig en mulighed for at dyrke frøgræs.” Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i DLF igennem nogle år har haft svært ved at efter- komme alle ønsker om udlæg af frø hos frøavlerne. Mod- sat har vi, når der dukker unge talenter op med lyst og evner til at dyrke frø, gjort meget for at efterkomme disse ønsker. I dette tilfælde er det lykkedes fint, og i 2023 leve- rede Kristian basisfrø af rødsvingel af absolut topkvalitet. Kristian ønsker på sigt at dyrke specialafgrøder i større stil. Han håber også at få spinat og andre havefrøafgrøder med i sædskiftet. Etablering af frøafgrøderne Strandsvingel Debussy og alm. rajgræs Allstarter bliver udlagt i vårbyg om foråret. Forud for såningen, bliver der nedfældet bio- gasgylle, og herefter bliver der udført en omhyggelig pløjning. Det bliver efterfulgt af en såbedsharvning for at jævne markerne, så sådybden på 1,5-2 cm af græsfrøet kan blive præcis. Resten af gødningen placeres samtidig med såningen. Vårbyggen bliver sået på dobbelt rækkeafstand, 25 cm, med 200 planter pr. m 2 som det sidste i foråret for at opnå en høj jordtemperatur. Det sikrer en lige konkurrence for korn og udlæg, så ukrudtet har mindre plads til at etablere sig. Frøet placeres mellem kornrækken med en udsædsmængde på omkring 8 kg pr. ha. for at sikre en god afgrødedækning i rækken, så ukrudtet får størst muligt kon- kurrencetryk. Sammenlignet med alm. rajgræs er strandsvingel en langsom starter. Ukrudtsbekæmpelse 0,1 l DFF pr. ha bliver tilført lige efter såningen for at udnytte jord- fugtigheden. Denne behandling har super god effekt mod enårig rapgræs og andet tokimbladet ukrudt. Senere, når vårbyggen skal have den første svampebehandling, bliver der taget stilling til, om det er nødvendigt med lidt Express 50 SX, eller nogle af de andre godkendte midler mod tokimbladet ukrudt. Vårbyggen bliver høstet under optimale forhold, og halmen bliver presset med rengjorte halmpressere for at undgå forurening med fremmed frø og ukrudt. Kornstubben bliver afpudset til 3-4 cm lige efter at halmen er fjernet. I august-september bliver eventuel spildkorn bekæmpet med 0,12 l Agil pr. ha. Fortsættes på næste side









