8 DLF Tidsskrift for Frøavl / April-Maj 2023 FORSKNING I GRÆSPROTEIN Raffinerede proteiner – fremtidens bæredygtige ernæring? Hvor skal vi i fremtiden hente proteiner til en voksende verdensbefolkning under skærpede miljø- og klimakrav? Grønne proteiner fra græs kan være én af løsningerne. DLF er med i front, når der skal udvikles nye sorter og blandinger til fremtidige proteinfødekæder Det grønne proteineventyr tog for alvor fart, da Bio- Refine i 2021 åbnede dørene for kommerciel produktion af grovfoder-baseret protein til det økologiske marked. Skaleringen fra laboratorier og pilotanlæg til fuld skala er ikke uden udfordringer, og mange faktorer lige fra mark til opsækning har vist sig at spille en afgørende rolle for det endelige proteinudbytte og den samlede økonomi. Grøn genetik fra DLF Det hele starter naturligvis med frøet, hvis genetik be- stemmer både management, tørstofudbytte, høsttids- punkt, samt proteinindhold. Flere af disse parametre har vi i DLF indgående kendskab til, men i forhold til at ekstrahere proteiner til enmavede dyr, var vores viden ret begrænset, da vi for år tilbage valgte at investere tid og ressourcer i området. Derfor sagde vi ja tak, da vi blev indbudt til at deltage i projektet ’GræsProf’, der søger at optimere de enkelte led fra græsfrøet og helt frem til raffineringsprocessen. Projektet ledes af Erik Fog fra Økologisk Landscenter og omfatter både maskinleverandører, maskinstationer, SEGES, Aarhus-, Aalborg-, København- og Syddansk Universitet. Projektet startede januar 2020 og løber frem til december 2023 og har et samlet budget på 18,8 M kr. hvoraf 11,3 M kr. er støtte fra GUDP, der hører under Landbrugsstyrelsen. Prøvetagninger fra forskellige fodersorter Variation er udgangspunktet for forbedringer Som udgangspunkt for vores undersøgelser i projektet har vi taget 400 prøver fra de sorter af græsser og kløver, vi har liggende i forsøg ved vores forædlingssta- tion i Store Heddinge. Prøverne er håndhøstet og ned- frosset, og i løbet af det følgende halvår har vi ekstra- heret proteinjuicen. Mens vi i det første år udelukkende tog prøver fra første slæt, har vi i det andet år taget prøver både fra første- og tredje slæt. På den måde har vi både dækket mange sorter ind og samtidig under- søgt, hvordan proteinudbyttet udvikler sig gennem sæsonen. Vi har fundet en stor spredning både i sorternes protein- indhold og i det samlede proteinudbytte pr. ha (figur 1). Denne viden har vi umiddelbart omsat i praksis i form af specialfremstillede blandinger til de økologiske BioRefine-producenter. Vi har lavet tre frøblandinger; ProteinMax- Hvid, Rød, og Lucerne, og som navnene antyder, adskiller de sig fra hinanden blandt andet på den type bælgplanter, de indeholder. I valget af sorter har vi både skævet til vores proteinundersøgelser, samt målrettet til de lokale jordbunds- og vejrforhold ved BioRefine (fortrinsvis sandholdige jorde, JB 1-4). Christan Sig Jensen Chef for Product Management
Download PDF fil