DLF Tidsskrift for Frøavl / Februar-Marts 2023 5 sat et god efterspørgsel fra anlægssektoren og en deraf positiv afsmitning på afsætningen af frø til parker og andre rekreative områder. Vi forventer, at den generelle økonomiske situation kan få indflydelse på næste års anlægsbudgetter og dermed for af- sætningen af plænegræs. Den øgede rejseaktivitet til ferieresort- og golfdestinationerne har forstærket behovet for plænerenoveringer i både Middelhavslandene og i England Lavere forbrug af græsfrø hos private forbrugere Efter et par år med en rigtig god afsætning til det private plæne- marked så vi allerede i foråret et faldende forbrug, og denne tendens fortsatte i efteråret. Byggemarkeder og havecentre på tværs af Europa rapporterede om 30 pct. færre besøgende i for- hold til de seneste par år, og den økonomiske usikkerhed har fast- holdt denne tendens. Vi ser dog fortsat en stor interesse for haven og på at vedligeholde og udvikle de investeringer, der er foretaget de senere år. Det bliver blandt andet afspejlet i salget af vores forskellige blomsterfrøblandinger med eller uden græs til gavn for større biodiversitet. Faldende eksport af dansk græsfrø til verdensmarkedet En god frøhøst i 2022 i Nordamerika betyder, at forsynings- balancen er på vej til at blive genoprettet, og dermed er eksporten fra Europa til Nordamerika tilbage på normalt niveau, efter en ekstraordinær stor eksport efter 2021-høsten. Kina aftager nor- malt meget frø fra Europa, New Zealand og Nordamerika, men vores eksport til det kinesiske marked er bremset op efter de omfattende nedlukninger som følge af Covid-epidemien. Ruslands invasion i Ukraine har også haft vidtrækkende konse- kvenser for vores eksport af græsfrø, da DLF allerede i marts 2022 besluttede at stoppe eksport og salg af frø til plænemarkedet i Rusland. Vi har fastholdt vores lokale tilstedeværelse i Rusland med fokus udelukkende på fodergræsmarkedet, hvor vi følger retningslinierne fra FN. Fart på den grønne omstilling Med udrulningen af de grønne værktøjer i CAP 2023-27 bliver der stillet endnu større krav til bæredygtigheden i det europæiske landbrug. Det har allerede medført en større efterspørgsel på kløver og andre bælgplanter, der vil få en hovedrolle i at opnå en større andel af hjemmedyrket protein. I Holland behandles netop nu et lovkrav om, at mindst 65 pct. af al proteinbehov fremover skal dækkes af bedriftens egen produktion. Det vil kræve betyde- ligt flere kløvergræsblandinger i både det økologiske og det kon- ventionelle landbrug. Her kan vi trække på de gode erfaringer, som dansk landbrug har udviklet inden for management af kløvergræs. For den enkelte landmand vil maksimal ydelse stadig være i fokus for at sikre indtjeningen. Her er græs og kløver nogle af de af- grøder, der bedst kombinerer udbytte med bæredygtighed. De er flerårige, laver dyb rodvækst, er utroligt kvælstofeffektive og kræver meget lidt behandling med kemi. Klimarobuste og ressourceeffektive sorter For at sikre maksimal ydelse skal afgrøderne i højere grad kunne modstå de stresssituationer, som et forandret klima allerede med- fører. Her har DLF været på forkant med udviklingen, og mange af vores sorter er screenet for tørketolerance, dyb rodvækst eller begge dele. En af de arter, der skiller sig positivt ud er rajsvingel eller PLUS-græsser, som vi markedsfører dem under. Tørken i Europa i 2022 viste os, at foderblandinger med stor artsvariation giver en bedre biomasseproduktion under vandmangel. Det er en god erfaring at tage med, når vi fremover også vil inkludere flere arter i blandingerne ud fra biodiversitetskrav. De professionelle plænegræskunder har meget fokus på plæner med lavt input. Denne udvikling er både drevet af høje gødnings- priser, reguleringer og forbrugerholdninger. I takt med at mange pesticider udfases bliver der større efterspørgsel på sorter og blandinger, der er resistente overfor svampesygdomme, som desværre er i fremmarch. Vi har det seneste år skærpet vores fokus omkring sygdomsresistens i græsser, og her drager vi stor fordel af vores globale forædlingsnetværk, hvor vi kan hente sorts- materiale ind fra andre verdensdele, der muligvis allerede har resistens mod nye sygdomme. Fortsættes på næste side
Download PDF fil