DLF Tidsskrift for Frøavl / Februar-Marts 2023 11 Endelig har vi enårig rapgræs, der er uønsket på nogle markeder som f.eks. i USA. Vi kan rensemæssigt fjerne en del, men hvis vi skal lave en 00 kvalitet, der er 0 pct. i 10 gange normal analyse- mængde til USA, kan vi kun gøre det ved at finde de bedste partier og rense dem en ekstra gang. Derfor skal vi have en større andel af vores frøpartier, der er rene fra marken. Konsekvens af de nye fradrag Fradragene er fastsat, så det er en mindre del af avlerne, der bliver berørt af dem. Det vil i de fleste arter være mellem 1 og 10 procent, der får fradrag. I alm. rajgræs vil ca. 5 pct. få fradrag for kvik eller agerrævehale og ca. 3 pct. for enårig rapgræs. I rødsvingel vil ca. 7 pct. få fradrag for grove græsser, 9 pct. for væselhale og 1 pct. for enårig rapgræs. Der er sjældent partier, hvor vi både finder grove græsser, væsel- hale og enårig rapgræs, men vi har dog i alligevel indført et loft på højst 15 pct. fradrag i et certificerbart frøparti. Figur 2 viser konsekvenserne for afregningen af et parti rødsvingel. Fradragene for væselhale og enårig rapgræs er 5 pct. + omregning via normalkvalitet, da indholdet overstiger normen for frø af andre plantearter, der er på 0,2 pct. Super kvalitet er resultat af en bedre renhed og spireevne på 98 i stedet for 95. Kr. pr. ha 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 17206 Super kvalitet* 0 fr. frø 16174 Normal kvalitet 0 fr. frø 14885 14645 14557 13103 Enårig rapgræs 0,6 pct. Væselhale 0,9 pct. Grove græsser 1 stk. Væselhale + grove græsser 0,9 pct. + 1 stk. * Super kvalitet er 98 pct. renhed og 98 pct. spireevne og 0 pct. fremmed frø Figur 2. Konsekvens af forskellig indhold af uønsket græsukrudt for afregningen af et parti rødsvingel i kr. pr. ha med forudsætningen, 1370 kg renvare pr. ha, 11,78 kr. pr. kg, renhed 95 pct. og spireevne 95 pct. Kilde: DLF ProduktionsDATA Nye tiltag for ucertificeret frø For at frøet kan certifices, må der højst være 1 pct. af én fremmed art og 1,5 pct. i alt af fremmede frø. Dog må der højst være 0,3 pct. agerrævehale og 0,5 pct. kvik i renvaren. For spireevne er mini- mumsnormen 75 eller 80 pct. afhængig af art. Vi har hvert år en del frøpartier, der ikke kan certificeres på grund af for stort et indhold af fremmede frø eller for dårlig spireevne. Ucertificeret frø må ikke omsættes i EU. I nogle tilfælde kan vi lykkes med at blande ucertificeret frø op i gode partier for at opnå en certificeret vare, eksempelvis hvis spireevnen ligger lidt under normen. I andre tilfælde er dette ikke muligt, og frøet skal så afsættes som ucertificeret til en lav pris udenfor EU, hvis vi kan finde en kunde. Under alle omstændigheder er der store omkostninger forbundet med disse partier. Vi indfører derfor et fradrag på 5 pct. for partier, der spirer under EU-normen. Dertil skal lægges fradraget via om- regning til normalkvalitet. For partier med indhold af fremmed frø over EU-norm indfører vi et fradrag på 15-30 pct. Disse fradrag er minimumsfradrag, der kommer oveni normalkvalitetsberegningen. Det vil stadig være gældende, at DLF ikke er forpligtiget til at afregne et parti ucertificeret frø, hvis vi ikke har mulighed for at afsætte partiet. Formålet med disse ekstra tiltag er, at undgå at få partier til høst, der ikke kan certificeres. I de fleste tilfælde vil man være i stand til at konstatere problemet i marken og sørge for ompløjning af de marker, der har for meget græsukrudt. I forhold til frø, der ikke kan spire, er årsagen til en lav spireevne næsten altid fejl på tørriet, og disse fejl skal vi fremover forsøge at undgå. Takst for omrensning stiger I mange tilfælde er det ikke muligt at frarense fremmed frø fra vores partier, men i nogle tilfælde kan det lade sig gøre. Eksempelvis har vi omrenset rigtig mange partier rødsvingel for væselhale i de senere år, så de har haft et indhold på under 1 pct., der er normen for certificering. Rensekapaciteten ved omrensning er cirka halveret i forhold til en normal renseproces. Hidtil har vi faktureret avler for omrensning med halv grundtakst. Fremover vil vi fakturere med grundtaksten, således at vi får dækket en større del af vores ekstraomkostninger. Mulighed for at genhøste på marker der er egnede til det I fremtiden vil rækkedyrkning blive mere udbredt i vores frøavl. Årsagen til det er de begrænsninger vedrørende kemi, som vi ser ind i. Vi er derfor nødt til at finde andre veje for at få dyrket rent frø, og en af vejene er rækkedyrkning kombineret med båndsprøjtning eller radrensning. Flere avlere er allerede i gang med dette, og investerer mange penge i at etablere perfekte udlæg på rækker. Disse marker er, samtidig med at de kan renholdes, også mere åbne end tidligere, og derved kan de være mere velegnede til genhøst end marker, der er etableret på normal vis. Figur 3 viser udbyttet i flerårige frøarter i årene 2015-20 fra vores produktionsdata. Tallene viser, at engrapgræs efterfulgt af rød- svingel bedst holder udbyttet som 3. års mark. Hundegræs, bakke- svingel og strandsvingel falder væsentligt i udbytte som 3. års marker. Tallene viser udbyttet ved vores hidtidige dyrkningsmeto- der, og vi kan håbe på at rækkedyrkning vil give bedre og mere åbne marker, som er mere egnet til genhøst. Vi er derfor åbne for, at avlere kan genhøste frømarken som 3. års, hvis den er egnet til det på baggrund af en fælles vurdering af frø- avlskonsulenten og avleren. Desuden er det en betingelse, at der er plads i vores udlægsplan til genhøst af sorten. For den enkelte avler bliver det derfor et valg mellem genhøst eller nyudlæg, og vælges det sidste, vil vi udsende kontrakt på genhøst i stedet for kontrakt på nyudlæg om foråret forud for 2. høstår. Kg pr. ha 1800 1600 1400 1200 1000 1093 1153 968 800 600 400 200 0 Hundegræs 1146 1111 897 Engrapgræs 1093 1153 968 1. år 2. år 3. år 1588 1285 1250 1522 1461 1372 Bakkesvingel Strandsvingel Rødsvingel Figur 3. Udbytte i flerårige arter 1. 2. og 3. høstår i årene 2015-20. Kilde: DLF ProduktionsDATA
Download PDF fil