4 BEDRIFTSBESØG Mariesminde – præcision og effektivitet i højsædet Jens Prior Hansen Frøavlskonsulent Nordvestjylland Erling Christoffersen Avlschef Vestdanmark I kanten af den lille by Jebjerg på Salling driver Kristian Boel Østergaard Mariesminde Landbrug med korn, raps, spinat, frøgræs og majs til biogasanlæg, samt maskinstation og svineproduktion. Kristian dyrker selv ca. 900 ha, hvor halvdelen er tilforpagtet, samt pasningsaftaler på yderligere 200 ha Kristian bor med sin familie få kilometer syd for Jebjerg på ejendommen Lisedal som han købte i 2013. Han er gift med Sanne, som er efterskolelærer, og parret har to drenge på fire og ½ år. Kristian er faglært landmand fra Vejlby Landbrugs- skole, og planen var egentligt at videre- uddanne sig, men da faderen døde i 2018 i en alder af kun 61 år, måtte Kristian hjem og deltage i driften. Mariesminde Landbrug består af selve Mariesminde, Lisedal og nogle mindre ejendomme. Der er pasnings- aftale på ca. 200 ha med svigerfar Anders Spanggård, og Kristians bror, Laust, er ansat på bedriften og står for svineproduktionen. Der er i alt 16 ansatte på bedriften, heraf er de 10 i svineproduk- tionen, en på kontoret, to servicefolk og tre i marken. Markdriften Jorden på Salling er overvejende lerjord med god vandforsyning. Samtidig ligger Salling som en halvø ud i Limfjorden, hvilket giver et mildt klima – perfekt til dyrkning af frø. Ejendommens jordtilliggende på 900 ha ligger med en afstand på ca. 15 km mellem de yderste marker. Med så stor afstand mellem mar- kerne, er det vigtigt, at opnå så høj effektivitet af maskinerne som muligt. Derfor er afgrøderne samlet i blokke på ca. 50 ha, hvor det er muligt. Vinterhvede 256 Vårbyg 234 Alm. rajgræs 193 Vinterraps 169 Spinat 57 Vinterrug 43 Diverse 36 Vinterbyg 34 Rajsvingel 30 Majs til biogas 21 Havre 21 I alt 1094 Figur 1. Afgrødefordeling 2022 på Mariesminde inkl. pasningsaftale i ha Maskinstationsarbejde ved siden af Der bliver også udført en del maskinstationsarbejde for andre land- mænd i området. Om foråret sås ca. 150 ha spinat til Jensen Seeds samt 150 ha roer med enkorns-såmaskine, og der sprøjtes ca. 400 ha flere gange gennem vækstsæsonen. Der sås 400-500 ha vinterraps med grubbesåmaskine og afpudses ca. 600 ha frøgræs. Tidsskrift for Frøavl 6/2022 Mariesminde Nye maskiner Kristian har til denne sæson foretaget en stor udskiftning af maskin- parken, da alle traktorerne og mejetærskeren er solgt. I stedet for køb af nye maskiner, blev flere maskinhandlere med forskellige fa- brikater spurgt til en leasingaftale. Valget faldt på Claas gennem Vin- derup Maskinforretning, og der blev her indgået en aftale om Opera- tionel Leasing. Alle traktorer blev leveret til forårssæsonen, og mejetærskeren skulle leveres inden den forestående høst. Kristian fortæller: ”Jeg fik lidt af en forskrækkelse, da jeg fik at vide, at den nye meje- tærsker ikke kunne leveres til denne sæson på grund af stor mangel på diverse komponenter. Jeg havde jo solgt den gamle mejetærsker, så gode råd var dyre. Vinderup Maskinforretning har dog været meget behjælpelig med at finde en brugt mejetærsker, som vil blive stillet til rådighed, så høsten kan sikres.” Maskinoversigt Traktorer Mejetærskere Såmaskiner Jordbehandling Halmudstyr Slåmaskiner Tromle Læssemaskiner og vogne Claas 960 TT, Claas 960, 2 stk. Claas 660, Claas 530 Claas 8900, 45 fod, Claas 660, 30 fod Kuhn CSC rotorsåmaskine, 6 meter, Heva Subtiller, 5 meter, Gaspardo Orietta, enkornssåmaskine Kuhn Cultimer, 5 meter, Kuhn Prolander, 7,5, Kuhn Vari Master, 5 og 6-furet, Gaspardo renser Kuhn GA 4731, Kuhn GA 8731, New Holland HD 1290 presser Kuhn BP8300 Heva Graas-roller Claas Scorpion 756, New Holland BC115, NOC vogne, 2 stk – 12,5 meter, Hawe ULW 4000, BS jordvogn, MI SPC16
Download PDF fil