Side 4
4 BEDRIFTSBESØG Ung frøavler kombinerer interesse for frøavl og økonomi Erling Christoffersen Avlschef Vestdanmark Finn Nørgaard Frøavlskonsulent Sydjylland og Vestfyn Søren Birkelund Schmidt har altid vidst, at han ville være selvstændig landmand. Han har været frøavler siden 2010, og hele sædskiftet er bygget op omkring produktionen af græsfrø med gode muligheder for at forberede markerne, så de er rene og klar til at præstere i top til frøavl Stuehuset på Langholtgaard Merlo teleskoplæsseren læsser Elodie strandsvingel på lastbil Søren er 36 år og bor på Langholtgaard ved Kolding sammen med Pia og sønnen Thais på 10 år. Efter studentereksamen tog han de første moduler på Gråsten Landbrugsskole kombineret med elevpladser på planteavlsejendomme. Uddannelsen til agrarøkonom blev afsluttet på Dalum Landbrugsskole i 2010, og sideløbende hermed startede Søren en slagtesvinproduktion i lejede stalde i 2008. I 2010 for- pagtede han de første 50 ha og i 2011 de næste 350 ha. I 2012 for- pagtede han Elisalund med 180 ha, i 2015 og 2018 kom Sønder- holm og Højgård til med hver 160 ha. Den bynære beliggenhed omkring Kolding gør, at der jævnligt bliver inddraget jord til industri- og byggegrunde. Det samlede areal udgør i dag 724 ha + 20 ha økologisk dyrket jord, hvoraf hovedparten er forpagtet. Jorden er generelt kraftig lerjord, og beliggenhed vest for Kolding gør, at jorden er kold. Udbytterne er i gennemsnit i vinter- hvede 85 hkg, vårbyg 65 hkg og vinterraps 42 hkg pr. ha. Vårbyg 193 Vinterhvede 143 Alm. rajgræs 135 Vinterraps 125 Hestebønner (konv. + øko) 49 Strandsvingel 44 Vinterbyg 29 Græs 12 Brak 12 Juletræer 2 Ialt 744 ha Figur 1. Afgrødefordeling på Langholtgaard høst 2022 Tidsskrift for Frøavl 4/2022 Markplanen 2022 Figur 1 viser afgrødefordelingen i 2022. Hele sædskiftet er bygget op omkring produktion af græsfrø. I 2022 har Søren tre sorter af alm. rajgræs, nemlig Aspire, Firebird og Fabian. Det er plænetyper, og de to sidstnævnte er sildige sorter. Desuden er foderstrandsvingel Elodie i markplanen. ”Jeg ønsker en så stor andel af frø i sædskiftet som muligt, da frøavl både giver mange faglige udfordringer og bidrager meget positivt til at forbedre jordens beskaffenhed og ejendommens økonomi. Jeg ser det også som en stor fordel, at afsætningen er sikret, og prisen bliver sat af DLF, så jeg ikke skal bruge tid og kræfter på at følge mar- kedet gennem sæsonen,” fortæller Søren. Rapsen er LG Aviron fra DLF, som i 2021 gav 42 hkg pr. ha, hvilket knapt indfriede forventnin- gerne. Hestebønnerne dyrkes både til konventionel og økologisk avl. Fokus på græsukrudt Med omkring en fjerdedel frø i sædskiftet er der stor fokus på be- kæmpelse af græsukrudt. I efteråret før udlæg af frø bliver marken behandlet med ca. 1200 gram glyphosat og efterfølgende bliver marken pløjet omhyggeligt. I raps bliver græsukrudt bekæmpet med 1,25 l Kerb 400 SC pr. ha, og vinterhveden bliver behandlet med 1,25 l Boxer + 0,7 l Mateno Duo pr. ha i efteråret efterfulgt af Cossack og Broadway i foråret i de doseringer, der er nødvendige for at løse ukrudtsproblemerne. Den ene ejendom med lidt lettere jord har haft problemer med væsel- hale, men det har fire år i træk med vårbyg løst. Derfor er marken klar til forårsudlæg af alm. rajgræs efter en pløjning. ”Der kan selvfølgelig opstå nye problemer med græsukrudt, men det må vi løse med sædskifte, pløjning og den rette kemi i den rigtige dosering og på rette tidspunkt,” konkluderer Søren.
Side 5
5 Gode medarbejdere med høj faglighed Den faste medarbejderstab består af driftlederen Frederik på 28 år og eleven Jonas på 17 år. Sørens far, Carl Peter på 74 år, bidrager des- uden i stor udstrækning med forårs-, høst- og efterårsarbejdet. Det er vigtigt for Søren, at medarbejderne har en høj faglighed og kan arbejde selvstændigt, at de er fleksible i spidsbelastningerne og har stor interesse for mark-IT. Foruden de faste medarbejdere har Søren gode kolleger, der står klar med ekstra mejetærskerkapacitet, hvis behovet opstår i frøhøsten. Maskinstrategi ”Vi kører mest med ældre traktorer, og mærket er ikke så afgørende. Det vigtige er det, der sidder bagpå, altså redskaberne,” siger Søren med et smil. Såning af korn og udlæg sker på hver 2. række med Väderstad Spirit såmaskinen. Korn bliver placeret i fire cm og udlæg i 1-1,5 cm’s dybde, og gødningen bliver placeret samtidigt med så- ningen. ”Med vores Väderstad Spirit bliver frøet sået perfekt, og vi lykkes med alle udlæg,” konstaterer Søren. Etablering af vårbyg med udlæg Pløjning forud for etablering af udlæg er en fast strategi. ”Jeg vil gerne kræse om såbedet, og marken skal være hel jævn, så såmaskinen kan placere korn, gødning og frø helt præcist. Jeg trom- ler helst lige efter såning, hvis såbedet og vejrudsigten tillader det,” forklarer Søren. En jævn mark uden sten giver også bedre mulighed for korrekt af- pudsning i efteråret. Til udlægsmarken bliver der valgt vårbyg med lav tendens til aksnedknækning og lejesæd. Det var sidste år sorten RGT Planet og i år er Laureate valgt. Der bliver etableret 200-225 vår- bygplanter pr. m², og ca. 125 kg N pr. ha sikrer et godt udbytte i vår- byggen samt luft og lys til udlægget. Lige efter såningen behandles udlægsmarken med 0,12 l DFF pr. ha mod ukrudt. Vårbyggen vækst- reguleres med 0,3 l Moddus i strækningsfasen og 0,2 l Cerone pr. ha ved begyndende skridning. Maskinoversigt Traktorer Fendt 930 m. GPS, New Holland 7030, Claas 836, Case IH CS150 m. GPS, Case IH 335 m. GPS, New Holland TM 150, New Holland TL 90 m. frontlæsser Mejetærskere Claas Lexion 580 30 fod, Claas Lexion 760 31 fod Plov, såmaskine, harver og tromle 2 stk. Kuhn 5 furet vendeplove, Väderstad Spirit 6m m. gødningsplacering, biodrill og GPS afluk, Väderstad Carrier 650 m. Crosscutter disc, Väderstad NZA 6m såbedsharve, Kockerling vector dybdeharve, Väderstad tromle 10,2m Sprøjte og gødningsspreder Danfoil 30m sprøjte med injektion og fronttank, Bøgballe gødningsspreder M3W 4000 l med GPS og sektionskontrol Vogne Pickup, skår- lægger, afpudser, rive Güstrower Sneglevogn, Baastrup CTS 18 25m³, Mi CD160 28m³ Claas Swath Up 450, Kverneland 2840 skår- lægger, Spearhead Starcut rotorklipper 5m, Claas Volto 520 Læssemaskine Merlo Teleskoplæsser Såning af vårbyg med udlæg med Väderstad Spirit Høst 2021 af skårlagt alm. rajgræs Efterafgrøder og MFO Græsudlægget dækker en meget stor del af MFO-kravet, og resten af MFO- og målrettede efterafgrøder opfyldes med 90/10-blandingen (olieræddike/honningurt) fra DLF. De pligtige efterafgrøder bliver op- fyldt med gamle frømarker. Det store frøareal på ejendommen er med til at sænke efterafgrøde-grundarealet betydeligt. Direkte høst kombineret med skårlægning Ideen om skårlægning opstod efter en meget våd høst i 2019 med store høstproblemer i sildig rajgræs. I 2020 skårlagde maskinsta- tionen 40 ha med en skiveslåmaskine, og Søren lejede en pickup til mejetærskeren af en kollega. Det blev en god oplevelse. ”I 2021 købte jeg en 4 m Kverneland skiveslåmaskine og en Claas Swathup pickup. Vi skårlagde det økologiske rajgræs og 60 ha kon- ventionel rajgræs. Vi skårlagde alle foragre, der lå i skygge af hegn og skove, og dermed kunne marken høstes færdig samtidigt,” fortæller Søren. Hans erfaringer viser, at høstkapaciteten øges med ca. 30 pct. i en skårlagt afgrøde sammenlignet med direkte høst. Ved dårlige vejr- forhold er forskellen endnu større. ”Høstdagen bliver forlænget med en ca. en time i hver ende, når vi skårlægger. Rajgræsset vil typisk ligge på skår 4-6 dage, men truer regnen, høster vi også på 3. dagen. Der sker et dryssespild ved skår- lægningen, så det er vigtigt, at vi ikke kommer for sent i gang. Til gen- gæld opnår vi en større kapacitet og en jævn indføring uden stop, der giver mindre spild og mindre belastning af mejetærskeren,” er Sørens erfaring. Den store investering i skårlægger og pickup skal sikre, at det store areal med sildig rajgræs kommer vel i hus. Strandsvingel bliver skår- lagt af maskinstationen med en selvkørende MacDon skårlægger. Da der kun er en pickup til to mejetærskere vil frøhøsten fremover være en kombination af skårlægning og direkte høst, og høstmeto- den vælges efter sortens tidlighed, afgrødens beskaffenhed og vejr- udsigten. fortsættes næste side Tidsskrift for Frøavl 4/2022
