9 Engrapgræs udlagt i dæksæd af ærter – med place- ring af flydende gødning oven på rækken af frø Engrapgræs udlagt i renbestand, med en række- afstand på 36 cm Såbed forud for udlæg af rødsvingel Rækkeafstand For at give plads til en efterfølgende rækkebehandling af afgrøden, viser erfaringerne at rækkeafstanden af frøet som minimum bør være 30 cm. Forsøg fra AU-Flakkebjerg og erfaringer viser, at der helt op til en rækkeafstand på 36 cm ikke er udbyttenedgang. Den øgede rækkeafstand er samtidig også med til at give lys og plads til udlægget, hvilket fremmer etableringen. Det er utrolig vigtigt at have fuldstændig styr på rækkeafstanden. Har et såskær ramt en sten eller er der sket andet der kan have ind- flydelse på afstanden, umuliggør det en efterfølgende række- behandling. Opmåling af afstanden mellem såskær og løbende kon- trol er derfor en nødvendighed. Udsædsmængde En forudsætning for at praktisere et rækkedyrkningskoncept er, at afgrøden skal kunne konkurrere alene mod ukrudtet i rækken. Det betyder, at der ikke er plads til spring i rækken af frø. Et værktøj til at forhindre dette, er en højere udsædsmængde end vi normalt til- stræber. Erfaringen viser os, at udsædsmængden kan hæves med 40-60 pct., uden det påvirker frøudbyttet væsentligt. På marker hvor boniteten varierer meget, kan udsædsmængden med fordel også gradueres. Vi ser desværre af og til udlæg, hvor enkelte rækker af frø står væsentligt dårligere end naborækken. Dette skyldes i nogle tilfælde, at tværfordelingen ikke er optimal – altså at der ikke kommer den samme mængde ud af hver enkelt såskær. Kontrol og evt. afhjælp- ning af dette er derfor vigtigt. Etablering Jordtemperaturen har stor betydning for hastigheden af fremspirin- gen. For eksempel tager det 27 dage for rødsvingel ved en jordtem- peratur på 5°C at opnå 50 pct. fremspiring, hvor den samme frem- spring opnås på kun 12 dage ved en jordtemperatur på 8°C. Derfor bør man tilstræbe, at jordtemperaturen er stigende, når man påbe- gynder såarbejdet. Det er afgørende, at frøet bliver placeret i den korrekte dybde ved hjælp af en præcis dybdestyring. I praksis ses den bedste etable- ring, hvor dybden er styret af en trykrulle, der samtidig trykker jorden til. En passende fremkørselshastighed vil også være med til at sikre, at såskærene holder en ensartet sådybde, og det vil typisk være en fordel at tage 2-3 km/t af farten. Placeret gødning til frøet er også et værktøj, der kan booste den ens- artede og hurtige fremspiring. Vi ser nogle avlere arbejde med place- ring af flydende eller fast gødning oven på rækken af frø – typisk 20- 30 kg N pr. ha. AU-Flakkebjerg har en række forsøg vedr. placeret gødning til frø, som vi glæder os meget til at følge. Såskær med trykrulle og placering af flydende gødning oven på rækken Tidsskrift for Frøavl 5/2022
Download PDF fil