Side 4
4 BEDRIFTSBESØG NordFalster Agro I/S – et landbrug med præcision og ambitioner Bo Nymand Frøavlskonsulent Lolland-Falster Birthe Kjærsgaard Avlschef Østdanmark NordFalster Agro er ikke bange for at bruge den nye teknologi, og de tilstræber at udnytte de fordele, som præcisionslandbruget kan give. De er overbeviste om, at der i fremtiden bliver udviklet mange flere løsninger fra den side, der kan hjælpe med at give et mere intelligent og ressourceeffektivt landbrug Lars Jacobsen er 3. generation på Pedersminde, som han overtog i 1982 NordFalster Agro driver i alt 1135 ha, der er overvejende god frøjord spændende fra fra stiv kold jord til god lermuldet jord. Derfor har de valgt at producere en bred palet af frøafgrøder. Plænetyper af alm. rajgræs trives rigtigt godt på den stive og kolde jord, hvorimod rød- svingel og engrapgræs trives bedre på den mere muldede jord. Problemer med skadedyr sætter hvidkløver på pause Hvidkløver har de seneste år været udfordret af skadedyr, og der bliver ikke lagt hvidkløver ud i år. Jorden og klimaet på Nordfalster er ellers meget velegnet til hvidkløver, og der har igennem mange år været dyrket meget hvidkløver på egnen. Formodentlig er det også en medvirkende årsag til, at der er et øget tryk af skadelige insekter. Effekten af de insektmidler, som vi har til rådighed i dag, er mindre god, men håbet er, at der i løbet af nogle år kan oprettes en fornuf- tig ligevægt i mellem skadedyr og nyttedyr, der er skadedyrenes fjender, så vi kan få hvidkløverudbytterne højere op igen. 22 års samdrift Lars Romme Jakobsen overtog den fædrene gård i 1982 og blev dermed tredje generation på ejendommen Pedersminde ved Stubbe- købing. Ejendommen var på det tidspunkt på 28 ha. Her blev drevet et traditionelt landbrug med korn, roer og grise. I dag er bedriften vokset til 600 ha. For at udvikle bedriften startede Lars sammen med fire andre sam- driften ”NordFalster Agro” i år 2000. Samarbejdet imellem de fem bedrifter foregik på regning, hvilket medførte at der skulle udarbej- des fem forskellige markplaner, fem gødningsplaner mm. ”At vi i første omgang slog os sammen, var primært for at få økonomi til investering i nye og mere moderne maskiner,” siger Lars Jakob- sen. ”Men en samdrift på denne måde bliver aldrig 100 pct. rationelt. I planlægningen tænkte vi meget over den rækkefølge, som mark- Tidsskrift for Frøavl 5/2022 erne skulle behandles og høstes i. En solskinsdag med lav luftfug- tighed i høst, skulle for eksempel fordeles, så man på skift fik så- danne fordele,” fortæller Lars. Efter 10 år blev samarbejdet ændret, driften blev lagt ind i et I/S, og det er den måde det bliver kørt på i dag. I dag er der tre mand tilbage i ejerkredsen, Jørgen og Kurt Kjørup samt Lars Jacobsen. ”I prøveperioden på de 10 år fandt vi ud af, hvad det vil sige at samar- bejde, inden vi dannede I/S’et. Det er vigtigt, at medejerne har er god kemi sammen, og det er er en fordel, at alle ikke deler den samme hovedinteresse,” siger Lars. Et andet godt råd fra ham er at få af- talt og nedskrevet alt det, som undervejs kan blive til tvivls- spørgsmål. Hvad hører ind under I/S’et, og hvad der ikke hører med? Hvilken pris skal det, der ikke hører under I/S’et afregnes til? I NordFalsters Agro tilfælde er det eksempelvis, hvordan kornet bliver solgt til svineproduktionen. Lars Jakobsen og konsulent Bo Nymand i en veletableret 1. års rødsvingel
Side 5
5 Engrapgræs Borsala udlagt i vinterhvede den 13. oktober 2021. Det milde klima sikrer, at hveden kan sås senere. Dermed spirer der mindre græsukrudt frem, og engrapgræsset sætter ikke frøstængler i hveden. Foto taget midt i marts 2022 I alm. rajgræs Double var effekten af 0,1 l DFF pr. ha lige efter såning af rajgræs i renbestand i efteråret 2021 formidabel. Til venstre en sprøjtemist, så man kan monitere den opnåede effekt. På billedet ses Joakim Stryg Nielsen Forpagtning skal give bundlinje Maskinerne ejes i forhold til de hektar man går ind i I/S’et med. For- pagtninger ligger ligeledes i I/S’et. I alt drives 430 ha forpagtet jord. I det daglige er det Joakim Stryg Nielsen og Lars Jakobsen, der har ansvaret for planteavlsbedriften. ”En forpagtning skal give en bundlinje, det har vi været enige om fra start. Og så er vi mest interesserede i lange forpagtninger. På den måde får både ejer og forpagter mest ud af kontrakten. Vi vil f.eks. gerne ofre kalk, hegnsklipning, drænarbejde og intensiv bekæmp- else af besværligt ukrudt, hvis vi ved, det er os der i en årrække skal drive jorden,” fastslår Lars. Alt i alt er ca. en tredjedel af det areal, der drives tilforpagtet, og det ligger alt sammen inden for det geografiske nærområde, så trans- porttiden på landevejen bliver mindst mulig. De store beslutninger tages i fællesskab ”De store beslutninger, som eksempelvis hvad vi kan give i forpagt- ningsafgift, eller nye investeringer i maskiner tager vi i fællesskab,” oplyser Lars. Det er rigtig sundt for selskabet, at de store beslutnin- ger tages i fællesskab. F.eks. er en hurtig indskydelse imellem jul og nytår ikke gangbar. Skal der investeres i en ny traktor, skal argumen- tationen være i orden og investeringen skal i budgettet kunne betale sig. Det får alle til at tænke sig om en ekstra gang. NordFalster Agro bjerger 3-5.000 tons halm til København Halmvar- meværk, og derudover bliver der bjerget 400 tons halm til grisene og 400 tons til halmfyret på ”Skjørringe”. I/S’et råder over én halmpres- ser, så der bliver også indkøbt presset halm. Transporten af halmen foregår med egen lastbil. De moderne halmpressere kan rengøres 100 pct. Det tager selvfølgelig tid, men den grundige rengøring bliver udført hver aften. Halm på udlægsmarkerne bliver presset først på dagen lige efter rengøring af halmpresseren, så man undgår at slæ- be frø af uønskede græsser ind på markerne. Hvis halmpresseren har været i en mark med risiko for forurening med uønsket græs- ukrudt, bliver den grundigt rengjort, inden den forlader marken. En anden arbejdstung opgave for NordFalster Agro er at modtage og udbringe 30.000 m³ gylle. Medarbejdere og kunsten at finde en god balance mellem arbejde og familie Der er ansat fire faste mand samt ekstra høsthjælp. Der går stort set et mandeår til halm og gylleudbringning. ”Vi vil gerne have et mandskab, så man i de stille perioder kan holde fri. Alle vores medarbejdere har små børn, og skal man på arbejde i mange timer, når der sås og høstes, skal der også være mulighed for, at hjemmefronten passes godt i de mere stille perioder. Vi har altid haft en elev, og det skal vi have igen til sommer. Alt i alt skal vi passe på vores gode medarbejdere, der dygtigt engagerer sig i det daglige arbejde på vores landbrugsbedrifter. To af vores medarbejdere er op- rindeligt uddannet som mekanikere, så vi kan selv reparere og vide- reudvikle mange af vores maskiner,” siger Lars. Joakim Stryg Nielsen forklarer om rækkesprøjten i frømarken Næstformand i DLG I 1991 blev Lars Jakobsen valgt ind som lokal kredsbestyrelses- medlem i DLG, og han har i 16 år haft posten som næstformand i DLG, men standsede dette tillidshverv i september 2020. ”Der er i tidens løb gået mange timer med at udfylde den post. Det har været meget interessant og lærerigt, men efter alle disse år, nåede jeg til, at jeg ville bruge mere af min arbejdstid på vores egen bedrift. Jeg er kommet hjem igen,” konstaterer Lars. ”Andelsbevægelsen ligger hjertet nært, og vi skal værne om det, vi har bygget op sammen. DLF har gjort det godt, og de penge der tjenes, bliver i andelsselskabet. Det er ikke en kapitalfond, der styrer firmaet, og som ender med at malke guldkalven. Værdien for os ligger i den daglige samhandel, som sikrer os en pris for frøet. Vi er sikre på en aftager af vores produkter. Tænk hvis jeg selv skulle ud og sælge alle de produkter, jeg producerer på bedriften. Men samti- dig ønsker jeg også de andre firmaer velkommen. Der skal hele tiden være nogle, der bider os i haserne, ellers går vi i stå,” tilføjer Lars. fortsættes næste side Tidsskrift for Frøavl 5/2022
