4 DLF Tidsskrift for Frøavl / December 2022-Januar 2023 BESTYRELSENS BERETNING Bestyrelsesformand Christian Høegh-Andersen kom i bestyrelsens beretning på DLF AmbAs generalforsamling den 25. oktober 2022 ind på aktuelle branche- og samfunds- politiske emner som prisstigninger i værdikæden, klimaafgifter samt adgang til de nød- vendige plantebeskyttelsesmidler og planteforædlingsværktøjer, ligesom han efter- følgende redegjorde for selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår. Beretningen gengives i sin fulde ordlyd på de følgende sider Det er igen med glæde, at jeg på vegne af DLFs bestyrelse skal aflægge beretning til DLFs generalforsamling for året 2021/2022. Beretningsåret står for os som et historisk år i DLF. Koncernomsætning og indtje- ning oversteg forventningerne, og vores selskabs robusthed og globale tilstede- værelse med fuld værdikæde på flere kontinenter skabte igen et rekordresultat. Omsætningen nåede 8,5 mia. kr., en stigning på 1 mia. kr. i forhold til sidste års rekord, og EBIT steg med hele 28 pct. til 713,3 mio. kr. Tre årtiers fokuseret strategisk udvikling har ført til, at DLF i dag har en særdeles stærk forretningsmæssig platform inden for foder- og kløvergræs, kartofler, sukkerroe- og grøntsagsfrø. Denne platform har vi en stærk ambition om at udvikle, så vi sikrer, at DLF vedbliver med at være et danskejet andelsselskab med en stærk portefølje af nicheafgrøder med en position som global markeds- leder inden for kløver- og græsfrø. Omsætningen nåede 8,5 mia. kr., og EBIT steg med hele 28 pct. til 713,3 mio. kr. Handel, økonomi og sikkerhedspoltik Siden de tidligste statsdannelser har handel, økonomi og sikkerhedspolitik været tæt forbundet, og mange krige har i tidens løb handlet om kontrol med ressourcer og handelsveje. Under globaliseringen er denne sammenhæng blevet mindre tydelig. Private aktører har overtaget meget af staternes ind- flydelse i takt med liberaliseringen af verdenshandlen og økonomierne i de fleste planøkonomiske lande. Denne udvikling er blevet yderligere forstærket af den omfattende privatisering af samfundskritisk infrastruktur som telekommunikation, energi, havne, lufthavne og jernbaner i mange lande. De største globale virksomheder, der bedst har været i stand til at udnytte de nye teknologier og værdikæder, har opnået en økonomisk styrke og indflydelse, der overstiger mange staters. Der har været en udbredt tillid til, at markedskræfterne med et minimum af regulering ville sikre leveringen af de nødvendige ydelser til virksomheder og borgere. Samtidig har hele verden oplevet et velstandsløft uden historisk sidestykke som følge af den globale arbejdsdeling, der er organiseret i komplicerede værdikæder. Det er dog ikke alle stater, der har opgivet den geoøkonomiske tænkning. Kina og andre autoritære regeringer har fastholdt en høj grad af statslig kontrol med egne økonomier og benyttet privatiseringsbølgen til at sikre sig kontrol med kritisk produktion og infrastruktur på globalt plan. I dag kontrollerer Kina størstedelen af værdikæden til den grønne omstilling, herunder hovedparten af produktionen og forarbejdningen af sjældne metaller og kobber, som er nødvendig for den omfattende elektrificering af økonomierne. Kina og Rusland har begge demonstreret vilje til at benytte kontrol med vigtige ressourcer til at gennemtvinge politiske krav. EU har i lyset af krigen i Ukraine nu fået et vågent øje på mine- raler under forløbet med ratificeringen af aftalerne i Mercosur- aftalen fra 2019 for fremover at kunne sikre sig adgang til vigtige metaller i Argentina og Chile. Covid-19 pandemien og Ukraine- krigens forsyningsusikkerhed får nu globale virksomheder til at tænke robusthed ind som en del af deres fremtidige målsæt- ninger, så man sikrer at varerne når frem til produktionsvirksom- hederne og i sidste ende slutbrugerne. Covid-19 pandemien og Ukrainekrigens forsyningsusikkerhed får nu globale virk- somheder til at tænke robusthed ind som en del af deres fremtidige målsætninger
Del
Print
Download PDF fil
