4 BEDRIFTSBESØG Dygtig frøavler på god frøjord Brandelevgaard ligger lidt øst for Næstved på Sydsjælland. Her har familien Feldthusen gennem flere generationer drevet landbrug med frøavl i højsædet. Der bliver taget de nødvendige hensyn for at optimere frøafgrøderne i sædskiftet, lige fra såning til afgrøderne er høstet og færdigtørret Per Raae Hansen Frøavlskonsulent Syd-, Øst- og Midtsjælland Birthe Kjærsgaard Avlschef Østdanmark 50 års jubilæum for Feldthusen I/S I 1970 oprettede Feldthusen et I/S med to generationer som interessenter, nemlig Mogens’ farfar Johannes og far Torben Feldthusen. Dengang var interessentskaber en helt ny ejerstruktur i landbruget. Bedriften har siden været drevet som et I/S med nye generationer, der er kommet til og ældre, der er stoppet. I dag ejes selskabet af brødrene Bjarne og Mogens, hver med 50 pct. Omdrejningspunktet for bedriften tæller foruden Brandelevgaard, ligeledes Maxhavegaard og Kirkebjerggaard, hvorfra der drives svineproduktion. Mogens og Ulla foran stuehuset på Brandelevgaard. Ulla arbejder som teknisk assistent hos en Landinspektør. Parret har to drenge på 10 og 7 år. Mogens har været delegeret i DLF i otte år Af familiekrøniken fremgår det, at Johannes Feldthusen den 1. august 1940 startede som forpagter på Brandelevgaard, som dengang var på 38 ha. Ejendommen blev forpagtet for en otteårig periode. Men da ejeren døde i 1945, købte Else og Johannes gården. De begyndte som selvstændige landbrugere efter 30’ernes dybe landbrugskrise, og samtidigt med at to verdenskrig rasede. For dansk landbrug betød krigen voldsomt stigende priser på landbrugsprodukter med stort økonomisk opsving for landbruget til følge. Det gjorde det muligt, at få foden under eget bord. Krøniken fortæller endvidere, at elevtiden for Johannes i perioden 1934-36 blev tilbragt øst for Skælskør hos en meget dygtig frøavler. Det var startskuddet til familien Feldthusens traditionsrige frøavlsproduktion, som der lige siden har været en stor andel af på bedriften. ”Lige siden dengang har der været dyrket frø hos os, men for øjeblikket bidrager vores frøafgrøder særlig meget til økonomien i planteavlen,” siger Mogens. Sidste år var hybridspinat til frø topscorer, men engrapgræs var tæt på, og efterfulgt af rødsvingel og alm. rajgræs. ”I vinterraps med sorten Hitaly høstede vi over 6 tons pr. ha, så hos os var der væsentlig bedre økonomi i vinterraps end i kornafgrøderne.” 2019 blev et rigtig godt planteavls år, hvor bedriften placerede sig som nummer tre i VKSTs DBII tjek. Det er rigtig godt gået på en ejendom med skiftende jordbundsforhold. Det dyrkede areal er på 905 ha, og afgrødefordelingen fremgår af figur 1. Sædskiftet er tilrettelagt, så der kan blive plads til at optimere arealet med frø. Det betyder, at der ikke er en fast sædskifteplan, og at frøafgrøderne placeres på de bedst egnede marker til de enkelte arter. Den bedste jord reserveres til produktion af engrapgræs, rødsvingel får den næstbedste placering og rajgræs må klare sig på den mere uensartede jord. God arrondering sparer tid på landevejen Udvidelse af det dyrkede areal er gået slag i slag gennem alle årene. ”En af vores målsætninger har hele tiden været, at tilkøb og forpagtninger skal kunne nås over gærdet,” fortæller Mogens. ”Med andre ord vi vil helst ikke bruge ret meget tid på landevejen. Det eneste, vi kører efter, er vores søsters ejendom, der ligger 15 km fra Brandelev og er et af de steder, hvor engrapgræsset kan placeres på den bedste jord.” Sædskiftet optimerer frøafgrøderne Arbejdsfunktionerne er opdelt, så Bjarne tager sig af grisene sammen med fire faste medarbejdere. Besætningen er på 580 søer og 20.000 smågrise, hvoraf de 13.000 opfodres på bedriften. Mogens står for planteavlen sammen med to faste medarbejdere, samt to tilkaldevikarer, der er to pensionerede landmænd fra lokalområdet, der selv førhen har været frøavlere. Per og Mogens konstaterer at udlægget af plænetypen af alm. rajgræs står fint etableret i vårbyg den 11. maj Tidsskrift for Frøavl 6/2020
Download PDF fil