3 Truels Damsgaard Adm. direktør Et godt øje til græs Til foderformål i landbruget har græs længe været forbeholdt køer, heste, får og andre drøvtyggere, der til gengæld kan hente langt det meste af deres føde i græs- og kløvergræsmarker. Men det ændres der måske på nu. Forskerne på Aarhus Universitet i Foulum har vist, hvordan man udvinder protein af græs og kløvergræs, og finansieringen er nu på plads til et nyt forskningsprojekt, GRØNBIORAF, hvor der skal bygges et bioraffineringsanlæg med en kapacitet på 20 tons biomasse pr. time. Her kan hele værdikæden fra råvarelogistik til forarbejdning afprøves og dokumenteres i stor skala. Anlægget står klart fra 2019. Græsafgrøder indeholder omkring 20 procent protein, og forsøgene viser, at en betydelig del af proteinet kan udvindes via bioraffinering. Kløver- og græsproteinerne kan bruges til svin og fjerkræ i stedet for importeret protein. Den fiberrest, der bliver tilbage af det pressede græs, kan bruges til kreaturfoder, hvor det oven i købet har en større foderværdi end almindeligt græsfoder. Det spiller godt sammen med den stigende interesse, der er i at opnå en større selvforsyningsgrad og en større lokal produktion af protein. Forskningen har store perspektiver, både i forhold til fødevare- sikkerhed og -forsyning, og i forhold til, hvordan landbruget bedre kan reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Græs og andre flerårige afgrøder har et markant lavere klimaftryk end produktion af majs og korn. Men hvad med os mennesker? Skal vi så også gå all-in og gumle græsproteiner? Det er der også sat forskningskræfter ind på at afklare. Forskere fra AU Foulum har sammen med DTU Fødevareinstituttet udviklet en metode til at udvinde protein fra græs, så det kan bruges i fødevarer. Aminosyresammensætningen ligner den, vi kender fra proteinkilder som soja, æg og valle, men miljø- og klimabelastningen ved fremstilling af græsprotein er betydeligt mindre. Hvor vidt smagen af græsprotein er lige så god som duften af græs, eller om man bliver grøn i spyttet vides ikke, men smagen kan ifølge forskerne modificeres med forskellige smagsingredienser. I DLF går græs altid hånd i hånd med den fremmeste forskning. Så det ligger lige for, at DLF indtager en aktiv partnerrolle i det nye forskningsprojekt GRØNBIORAF, der er en dansk demoskala teknologiplatform for forskning i grøn biomasse. DLF deltager med medfinansiering og knowhow omkring græs-, kløver- og lucernetyper, der vil være de bedst egnede til at udvinde protein fra. ” I DLF går græs altid hånd i hånd med den fremmeste forskning. Så det ligger lige for, at DLF indtager en aktiv partnerrolle i det nye forskningsprojekt GRØNBIORAF ” Tidsskrift for Frøavl 4/2018
Download PDF fil