Side 2
2 INDHOLD 3 Lederen 4 Højstrupgård – frøavl i over 100 år 7 Markedsberetning 4 10 Vurdering af blomsterstribers værdi for bier 12 Stop udbredelsen af agerrævehaler nu 14 Spotsprøjtning i praksis rykker tættere på 10 7 15 Nyt om navne Frøavl TIDSSKRIFT FOR FEBRUAR-MARTS 2021 I NR. 4 I 109. ÅRGANG Blomsterstriber – både til glæde og gavn Markedsberetning Nyt bestyrelsesmedlem Blomsterstriber er flotte, og forsidebilledet viser DLFs ”Landmandens Blomsterblanding” langs landevejen ved Tandrup i Thy. Læs mere om forskellige blomsterblandingers værdi for bierne i artiklen på side 10-11 Tidsskrift for Frøavl udsendes til DLFs frøavlere og andre med interesse for frøavl. Hvis du ikke længere ønsker at modtage tidsskriftet, kan du kontakte DLF på telefon 4633 0300 eller dlf@dlf.dk Tidsskrift for Frøavl 4/2021 14 T Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA · Oplag: 4.100 stk. Grafisk produktion: lisbeth.eilenberger.dk · Tryk: STEP Artiklerne må gengives med kildeangivelse Tidsskrift for Frøavl: ISSN:0106-8369, (online) 2246-0632 S VANEMÆRKE Tryksag 5041 0072 Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) · so@dlf.dk Tlf.: 4633 0371 · Mobil: 4030 3248 Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tlf.: 4633 0300, www.dlf.dk Redaktionsudvalg Proprietær Søren Wibholm Just, Torsmark, Spøttrup Gårdejer Lars Erik Garder, Vimtrupgård, Lintrup Gårdejer Peter Bagge Hansen, Lundtoftegård, Stege Gårdejer Jens Ellegaard, Højstrupgaard, Dalmose Gårdejer Johannes Karstoft, Hjørnegården, Børkop Avlschef Erling Christoffersen · DLF Planteavlskonsulent Lars Møller-Christensen · Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans’l · SEGES
Side 3
LEDER 3 Truels Damsgaard Adm. direktør Gen-editering er et nødvendigt værktøj i planteforædlingen Gen-editering (GE) er en forædlingsteknik, der frembringer genetiske ændringer i en organisme, der kunne have været opstået i naturen og udnyttet ved traditionel forædling. Den nye metode er imidlertid langt mere præcis og effektiv, og man opnår en væsentlig tidsbesparelse sammenlignet med traditionel forædling. Det lyder som en win-win situation, men problemet er blot, at vores dygtige planteforædlere ikke kan udnytte GE-værktøjet til at skabe nye og bedre sorter. Siden EU-domstolens famøse afgørelse i 2018 står Europa over for det faktum, at GE er sidestillet med GMO, hvilket i praksis betyder, at det er så dyrt og langsommeligt at få godkendt nye sorter, at det kun er en håndfuld af de meget store internationale firmaer, der har råd til at bruge teknikken. GE har potentialet til at blive anvendt bredt i planteforædlingen, både hos de store og de små virksomheder. Men den nuværende EUlovgivning giver i praksis nogle enkelte store spillere monopol på at udnytte GE-teknikken, og mange potentielt interessante forædlingsprojekter bliver umuliggjort. Den udvikling kan ikke være i hverken Danmarks eller EU’s interesse. I Storbritannien er debatten om gen-editering blusset op, efter de er trådt ud af EU og frit kan lave deres egne reguleringer på området. Regeringen har iværksat en offentlig høring om GE i landbruget, der kan medføre, at lovgivningen omkring GMO fremover ikke vil omfatte GE eller andre teknikker, hvis resultater kan opnås med traditionel forædling. I Frankrig blæser forandringens vinde også. Her har landbrugsministeren lagt afstand til, at GE lovgivningsmæssigt sidestilles med GMO. EU-kommissionen har bestilt en videnskabelig evaluering af de nye forædlingsteknikker, der forventes at være klar senere på foråret. I Danmark har GE-teknologien for længst fået opbakning af Etisk Råd, og hverken Danmarks Naturfredningsforening eller Økologisk Landsforening mener, at GE bør sidestilles med GMO. Det er på høje tid, at vores politikere tager et opgør med berøringsangsten over for de nye forædlingsteknikker og påtager sig at arbejde aktivt for, at EU gør det muligt for alle forædlingsvirksomheder at anvende GEteknologien. Vi har brug for en saglig og vidensbaseret beslutningsproces, der kan fremskynde den lovgivningsmæssige diskussion om brugen af GE. DLF er med i forskningsprojekter, hvor vi afprøver GE-teknikken, men som resten af EU er vi tilbageholdende med at investere for mange ressourcer i denne lovende forædlingsteknik. Landbruget bliver mødt med politiske mål om at mindske klimabelastningen, reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler og tabet af næringsstoffer, reducere anvendelsen af kunstgødning og øge andelen af økologisk dyrket landbrugsjord. Sådanne ambitiøse mål kan ikke opnås uden en målrettet og kontinuerlig indsats fra planteforædlings- og frøbranchen. Men planteforædling er en tidskrævende proces, og det tager let over 10 år at skabe en ny sort. Med GE vil vi kunne opnå det samme resultat meget hurtigere og med langt større præcision. Hvis vi skal gøre en seriøs indsats for at nå klimamålene, har vi brug for GE og andre nye værktøjer til vores planteforædlere, så de kan drage nytte af værktøjernes store potentiale til gavn for os alle. ” Det er på høje tid at vores politikere tager et opgør med berøringsangsten over for de nye forædlingsteknikker ” Tidsskrift for Frøavl 4/2021
