Side 4

4 BESTYRELSENS BERETNING Godt udgangspunkt for nye ambitioner Bestyrelsesformand Christian Høegh-Andersen kom i bestyrelsens beretning på DLF AmbAs generalforsamling den 26. oktober 2021 ind på aktuelle branche- og samfundspolitiske emner som klimamål og adgang til de nødvendige plantebestyttelsesmidler og planteforskningsværktøjer, ligesom han efterfølgende redegjorde for selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår. Beretningen gengives i sin fulde ordlyd på de følgende sider Det er igen med glæde, at jeg på vegne af DLFs bestyrelse skal aflægge beretning til DLFs generalforsamling for året 2020/21. Året 2020/21 står for os som et ekstraor- dinært år i DLF, hvor usikkerhed som følge af Covid-19 pandemiens ageren prægede forventningerne negativt ved årets start. Heldigvis blev de negative forventninger vekslet til en positiv oplevelse, så vi nu kan se tilbage på et stærkt marked, hvor især salget af plænegræs overgik alle forventninger. Frøindustrien kæmpede generelt med at møde den store efterspørg- sel, hvilket understøttede prisdannelsen i hele foder- og plænefrømarkedet. Særligt i Europa og Nordamerika overgik salget forventningerne, og vi realiserede i kon- cernen en omsætning på 7,5 mia. kr. og det største primære driftsresultat (EBIT) i koncernens historie på 557 mio. kr. ” Vi realiserede i koncernen en omsætning på 7,5 mia. kr. og det største primære driftsresultat i koncernens historie ” En hel landbrugs- branche forsvandt Det er en underlig tid vi lever i, i øjeblikket. Da jeg stod her for et år siden befandt verden sig i recession, vi bar alle mundbind, og vi blev testet i ét væk. Den første dansker var slet ikke vaccineret endnu, og der var stor uvis- hed om, hvornår den næste nedlukning ville komme. En uge efter sidste års generalfor- samling den 27. oktober stod vores statsmi- nister og beordrede alle mink i Danmark ned- slagtet af hensyn til samfundet. En hel landbrugsbranche forsvandt fra overfladen uden lovhjemmel dertil. Med rette er der ned- sat en granskningskommission, som forhå- bentligt vil belyse hele minksagen, herunder hvem der bar ansvaret for, at statsministeren måske ikke var orienteret om ulovligheden bag ordren. Det skylder man ikke mindst alle de familier, der fik sit livsgrundlag revet væk under sig, men så sandelig også de danske borgere, som skal have tillid til, at det politi- ske system følger loven. Tidsskrift for Frøavl 3/2021 Klimaregnskaber og reduktionsmål I Danmark har vi i 2020 vedtaget at være et klimaforegangsland. Vi har vedtaget en ambitiøs klimalov med et mål om at reducere CO 2 - udledningen med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990. Det er godt, men om den gør noget godt for den globale klimakrise kommer helt an på, hvordan man når målet. Ifølge Jørgen E. Olesen, som er professor ved Aarhus Universitet; Svend Christensen, professor ved Køben- havns Universitet; Peter Ruhdal Jensen, professor ved DTU og Ejner Schultz, direktør i SEGES har Danmark i forvejen outsourcet en stor del af den tunge industri til områder uden for Danmark grænser, og så tæller det ikke med i den måde, politikerne sætter reduktions- målene på, selvom varerne bliver forbrugt i Danmark. Det gælder fx biler, mange byggematerialer og elektronik. Dansk landbrug eksporterer over 80 pct. af vores animalske pro- duktion, men alle udledninger af klimagasser fra denne produktion tæller med i Danmark. Derfor fylder landbruget meget i det danske klimaregnskab, selvom vi i Danmark har en af de allermest klima- effektive fødevareproduktioner. Dansk landbrug er kendt verden over for en høj grad af bæredyg- tighed i produktionen. ” Dansk landbrug eksporterer over 80 procent af vores animalske produktion, men alle udledninger af klimagasser fra denne produktion tæller med i Danmark ”

Side 5

5 Behovet for fødevarer vokser Det stigende befolkningstal og stadig flere velhavende mennesker i specielt Asien og Afrika indebærer voldsomme stigninger i behovet for fødevarer. Det presser kloden på miljø og klima, og klimakrisen er den største udfordring, menneskeheden har stået overfor nogensinde. Også bio- diversiteten er presset, fordi snart al god jord globalt er taget ind i dyrkning, og øget produktion går mange steder i verden ud over værdifulde naturarealer. ” Klimakrisen er den største udfordring menneskeheden har stået overfor nogensinde ” Klimaaftale for landbruget på plads Den 4. oktober landede regeringen en historisk bred aftale i folketinget om den grønne omstilling for vores erhverv og satte dermed en retning for vores fremtid. Aftalen skal understøtte den grønne omstilling i land- og skovbrugssektoren og sikre en forbedring af det danske vandmiljø og skaffe mere plads til naturen i landbrugslan- det. Aftalen stiler efter en drivhusgasreduktion på 1,9 mio. ton CO 2 -ækvivalenter i 2030 og en reduk- tion i udledningen af kvælstof til vandmiljøet på 10.800 ton i 2027. Dagen efter ved folketingets åbning startede statsminister Mette Frederiksen sin tale således: ”Forestil jer en fremtid i Danmark, hvor luften er helt ren.” Jeg springer lidt i talen og hun fortsætter: ”Og dansk landbrug er verdens mest bæredygtige. Med de nyeste teknologier, mere plantebaseret produktion og mere økologi. De varer, vi henter fra resten af verden, bliver transporteret på skibe, der ikke sejler på olie, men på grønne brænd- stoffer. Vores industri får energi fra de danske energiøer og biogas fra landbruget. Og endnu flere i Danmark arbejder med at producere grønne løs- ninger til hele verden. Lyder det vildt?,” slutter statsministeren. Jo – det lyder vildt, men ikke desto mindre er det den verden, vi kigger ind i som danske landmænd og frøavlere. Der skal ikke være nogen tvivl om, at den nye aftale om grøn omstilling bliver den stør- ste udfordring, vi som landmænd har stået over- for i årtier, sammen med de kommende CO 2 -af- gifter og den nye CAP-reform. Vi har ikke noget valg, så vi kan ligeså godt tage JA-hatten på med det samme og finde de innovative tanker frem, så vi blandt andet også sikrer os, at danske frøavlere kan få del i de nye grønne tilvalgsordninger, de såkaldte eco-schemes. ” Den nye aftale om grøn omstilling bliver den største udfordring, vi som landmænd har stået overfor i årtier ” fortsættes næste side Tidsskrift for Frøavl 3/2021

    ...