Side 4
4 BEDRIFTSBESØG Dyrkning af frø med udsigt til Limfjorden Erling Christoffersen Lars Callesen Gade Avlschef Frøavlskonsulent Vestdanmark Himmerland På MB Landbrug ved Nibe med udsigt til Limfjorden dyrker fætrene Mikkel Jensen og Jeppe Jensen landbruget med passion og dygtighed. Få maskiner, stor kapacitet og fokus på detaljerne er nøgleordene til at dyrke jorden, der varierer en del i bonitet MB La n dbrug Udsigt til Limfjorden tæt ved Nibe MB Landbrug driver omkring 900 ha, hvoraf de 700 er ejet. Herud- over er der pasningsaftale på 210 ha og maskinstationsaftaler på 80 ha. Landbruget er hovedsagelig baseret på konventionel produkti- on, men der er også plads til lidt økologi, se figur 1. Der er 10 ansatte plus lidt ekstra høsthjælp. Jeppe er sammen med medarbejde- ren Casper Olesen og eleven Niels Nielsen fast i marken. Da vi be- søgte bedriften sidst i juni, var der ekstra travlhed på MB Landbrug, da der lige nu er gang i en udvidelse af svineproduktionen fra 500 til 1.100 søer og fra 28.000 til 38.000 slagtesvin. Mikkel Jensen er fjerde generation på gården, og han købte naboejendommen som 22-årig i 2004. Gården var dengang på 100 ha. I 2006 dannede han sammen med faderen Bjarne MB Landbrug I/S, som på daværende tidspunkt var vokset til 170 ha. Bjarne havde dyrket frø i mange år, og oplærte Mikkel i frødyrkningens verden. I 2014 mistede Mikkel desværre sin far, der blev ramt af kræftsygdom, kun 55 år gammel. Her- efter overtog Mikkel sine forældres andel af I/S’et og har siden fortsat driften af MB Landbrug. Han er gift med Maria Louise og har børnene Malou, Magnus og Malthe. Jeppe Jensen har siden 2014 været ansat hos Mikkel. Jeppe købte sin svigerfars ejendom på 200 ha i 2016, og ejen- dommen blev drevet særskilt i pasningsaftale med MB Landbrugs maskinpark frem til 2020, hvor de to enheder blev forenet i et fælles markselskab. Jeppe er valgt som delegeret i DLF. Han er gift med Trine og har børnene Nikolaj, Frederik og Simon. Rapsen skal have skulpeopspringsresistens Der er to ting, som Jeppe lægger vægt på, når der vælges rapssort. For det første skal det være en sort, der etablerer sig godt, og vokser stærkt i efteråret, da den normalt sås efter vinterhvede. Dernæst er en stærk skulpeopspringsresistens et krav. Der er flere af markerne der har fjordudsigt, hvilket giver en del blæsevejr og dermed risiko for drysning før høst. LG Aviron opfylder kravene, og har desuden det bedste udbytte. Såmaskinen løsner jorden godt, så vejen er banet for at rapsen kan udvikle en god pælerod. Sammen med såningen bliver der placeret 125 kg NS 21-24 pr. ha, og afgrøden bliver senere tildelt gylle med slangeudlægger. Pløjefri jordbearbejdning siden 2008 I 2008 blev der taget en drastisk beslutning i mark- bruget. Ploven blev solgt, og driften overgik til pløje- fri jordbearbejdning for at tilgodese ønsket om at opbygge mere kulstof i Jeppe i vinterraps LG Aviron, der er hovedsorten på MB Landbrug jorden og at reducere risikoen for jorderosion. Den fjordnære place- ring er ofte udsat for meget blæst, og i nysåede marker kan der let opstå jordfygning, hvis der ikke er nok afgrødemateriale til at holde på jorden. Før frøudlæg bliver jorden pløjet med en indlejet plov for at minimere græsukrudtet i frømarken. Det er ikke med stor begej- string, at jorden pløjes, for den finkornede jord har tendens til at slemme til, hvis der kommer megen nedbør efter såning. Det er net- op sket i det tidlige forår i år, hvor der både var koldt og kom meget nedbør. Bygrækkerne i udlægget af alm. plænerajgræs Essense, der er sået på dobbelt rækkeafstand står lidt for skarpe, rækkerne burde være lukkede omkring 1. juli. Godt sædskifte med afstand mellem arterne Sædskiftet følger normalt rækkefølgen: Vårbyg med udlæg – raj- græs til frø – vårbyg – vinterhvede – vinterraps – vinterhvede. Alt jordbearbejdning sker øverlig frem til såningen med Horsch Focus. Når der etableres vårbyg efter frømarken, bliver frøstub og frem- spiret græs bekæmpet sent om efteråret. I det tidlige forår bliver der tildelt gylle med en disknedfælder, og marken harves 1-2 gange øverligt (5 cm) med Horsch Terrano 12 FG. Harven på såmaskinen bearbejder jorden i 25-30 cm’s dybde, og gødningen placeres i samme arbejdsgang, typisk NS 21-24, da den har en forsurende virk- ning og reducerer risikoen for manganmangel. Byg efter frøgræs giver god mulighed for at reducere spildfrø og græsukrudt, da frø- græsset kan ligge i efteråret som efterafgrøde, hvor hovedparten af frøene vil spire. Til MFO efterafgrøde og mellemafgrøde bliver der ofte valgt en blan- Tidsskrift for Frøavl 1/2021
Side 5
5 Vinterhvede 229 Vårbyg 221 Vinterraps 107 Alm. rajgræs frø 104 Vinterrug 37 MJV græs/MFO brak 49 Skov/vedv. græs 25 Ø. Kløvergræs (udlejet) 128 Ø. Alm. rajgræs frø 45 I alt 945 Figur 1. Afgrødefordeling MB Landbrug høst 2021, ha Der er god plads til at læsse frøet af uden for inden det lægges ind på tørreriet Det nye frøtørreri med kørefast trægulv ding af honningurt og byg. Her bruges Terrano-harven med påmonte- ret spredeudstyr, en Horsch Partner, der er placeret mellem trakto- ren og harven. Der er to rum på maskinen, der gør det muligt at så to arter med hver sin udsædsmængde og i samme arbejdsgang som harvningen. Efterafgrødesåmaskinen er udstyret med to kamre, så der kan udsås to arter samtidigt Nyt tørreri i ny bygning Frøet tørres på tre frøtørrerier. Det økologiske frø af foderrajgræs- sorten Indicus har et separat tørreri, der er forbeholdt de økologiske afgrøder. Adagio, der er en alm. plænerajgræs, bliver nedtørret på et kanaltørreri på Jeppes ejendom, og hovedsorten Essence, en plænerajgræssort, bliver nedtørret på et nyt tørregulv 600 m² med hovedkanal i midten. Der er en port til hvert rum, der kan tilgås ude- fra, og bygningen udformet, så den kan forlænges, hvis der bliver behov for det. Tørregulvet er lavet af fyrretræsstave. ”Vi kunne have valgt hårdt træ, der er ca. 200 kr. dyrere pr. kvadrat- meter. Men her er det nemt at skifte en stav, hvis den skulle flække,” fortæller Mikkel. Der er to 22 kilowatts blæsere til at give luft, og varmekilden er en kalorifere tilkoblet halmfyret. Foran hallen er etableret en god plads til at tippe frøet af, og herfra køres det ind i tørreriet. Når frøet er fær- digtørret, flyttes det hele over i det ene rum for at frigive plads. Vanding etableret i 2018 De 340 ha, der ligger mod nord ud til Limfjorden, er let sandjord, der tørrer meget let ud. ”Det tørre år 2018 var noget af en prøvelse”, siger Mikkel. ”På et tids- punkt tog vi til stranden for at se noget andet, og for ikke helt at miste modet.” 2018 blev startskuddet til at få etableret vanding, og nu er der gra- vet hydranter ned. Der er investeret i tre selvkørende maskiner, og landbruget råder over fem pumpestationer. ”Vi vil gerne have skiftet den ældste maskine ud med en ny, så vi kan komme over et større areal. Vores strategi er at få mere ud af det vi har, fremfor at tage mere jord ind,” fortæller Mikkel.” I 2020 var ud- byttet i vårbyg 7 t pr. ha. Casper og Jeppe i Essence-marken med vandingsmaskinen i baggrunden ” Vi kunne have valgt hårdt træ, der er ca. 200 kr. dyrere pr. kvadratmeter. Men her er det nemt at skifte en stav, hvis den skulle flække ” God opbakning fra familien Både Mikkel og Jeppe har god opbakning på hjemmefronten i de trav- le perioder, og det er aldrig noget problem at få bragt mad ud i de travle dage. I fritiden og ferien nyder begge familier livet i det nord- lige Jylland. Jeppe har fast campingvognen sat på en af de nordjyske campingpladser, gerne med noget vand i nærheden til børnene. Mikkel har båd med plads til overnatning for hele familien, og tager gerne en tur på Limfjorden. Fælles for dem er, at skulle høsten falde tidligt i nogle af afgrøderne, kan de godt tage en dag ud og vende til- bage til familien og ferien igen. fortsættes næste side Tidsskrift for Frøavl 1/2021
