Side 2
2 Indhold 3 4 7 10 12 14 15 Lederen En bedrift i rivende udvikling Strategi i frømarken Ny type gødningscoatning til græsfrø EM i fodbold – og i plænerajgræs En stærk partner med dybe familierødder Nyt om navne 7 4 12 10 Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA · Oplag: 4.800 stk. Grafisk produktion: lisbeth.eilenberger.dk · Tryk: GraphicCo A/S Artiklerne må gengives med kildeangivelse Tidsskrift for Frøavl: ISSN:0106-8369, (online) 2246-0632 14 Frøavl Tidsskrif T for A P r i L- M A J 2016 i Nr. 5 i 104. årgANg Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) · so@dlf.dk Tlf.: 4633 0371 · Fax: 4632 0830 · Mobil: 4030 3248 Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: 46 330 300, www.dlf.dk Redaktionsudvalg Strategi i frømarken – forår 2016 Ny type gødningscoatning til græsfrø Forædling af plænerajgræs Frøudlæg etableres i stigende omfang i vårbyg. Byggen sås på dobbelt rækkeafstand og frøet placeret mellem kornrækkerne. Forsiden viser et fint udlæg af engrapgræs og hvidkløver i byg Tidsskrift for Frøavl 5/2016 Proprietær Søren Wibholm Just Gårdejer Hans Boesen Gårdejer Peter Hagge Hansen Proprietær Henrik Kreutzfeldt Avlschef Erling Christoffersen · DLF A/S Planteavlskonsulent Lars Møller-Christensen · Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans’l · SEGES
Side 3
3 Truels Damsgaard Adm. direktør Planteforædling er nøglen til markedet Igennem flere årtier har traditionel planteforædling udgjort frøfirmaernes fundament i bestræbelserne på at skabe forædlingsfremskridt. Traditionel forædling er tids- og ressourcekrævende med en tidshorisont på 10-12 år, fra de første krydsbestøvninger er lavet, til man har en ny sort, der er registreret, værdiafprøvet, godkendt og klar til markedet. I tidens løb har forædlere inddraget ny viden og teknologier for at kortlægge generne og målrette forædlingsindsatsen. Forskere i DLF og Aarhus Universitet har således de senere år arbejdet med at udvikle teknologien Genomisk Selektion i græs. Teknologien gør det muligt at udvælge nyt forædlingsmateriale på baggrund af planternes DNA-kode frem for deres forsøgsdata. Denne teknologi forventes at forkorte forædlingsprocessen væsentligt og gøre den mere effektiv og præcis. Men vi forventer også, at nye forædlingsteknikker vil få stor betydning fremover. Planteforædlere i flere verdensdele konkurrerer om at udvikle de sorter, der bliver efterspurgt om fem, 10 og 15 år. Med præcisionsforædling, der internationalt er kendt under betegnelsen New Breeding Technologies, er det muligt mere præcist at introducere genetiske variationer i plantens DNA, hvor man på forhånd ved, at det vil føre til en forbedret egenskab. Teknologien adskiller sig fra gensplejsning (GMO), der bruges til at indsætte nye gener med nye funktioner i de planter, der skal dyrkes på marken. EU har indtil nu kun godkendt ganske få GMO-sorter, mens man i USA og i Sydamerika har været langt mere villig til at godkende GMO-sorter og anerkende de gevinster, heriblandt de miljømæssige, som GMO-forædlingen har bidraget med. Mange af de gode sorter, vi dyrker i dag, er fremkommet ved mutationsforædling. Planter lavet ved præcisionsforædling ligner fuldstændig disse sorter bortset fra, at de ikke indeholder ”overskudsmutationer”, men kun har den ønskede mutation og egenskab. En sådan plante kan naturen i princippet selv lave. Præcisionsforædling anvendes i dag i Nordamerika, men i EU er Kommissionen under pres fra NGO’er og andre kræfter, der arbejder for at sidestille præcisionsforædling med GMO, hvilket vil udelukke mindre og mellemstore virksomheders adgang til denne forædlingsmetode og overlade scenen til koncerner som Monsanto, Dow og Dupont. I USA har man for længst taget forædlingsteknologien til sig. Her er tilgangen mere pragmatisk og produktorienteret og mindre fokuseret på, hvilken forædlingsteknik der anvendes for at nå målet. For DLF er det af stor betydning, at vi, som global markedsleder på vores felt, har adgang til de teknikker, som præcisionsforædling tilbyder. I en tid med frihandel og udsigt til en transatlantisk frihandelsaftale mellem USA og Europa er det vigtigt, at vi har adgang til de samme værktøjer, med de fordele og muligheder det måtte give. Kun herigennem kan vi gøre os håb om at have produkter klar til fremtidens forbrugere i konkurrencen med øvrige planteforædlingsvirksomheder. ” ForDLFerdetafstorbetydning,at vi,somglobalmarkedslederpåvores felt,haradgangtildeteknikker,som præcisionsforædlingtilbyder ” Tidsskrift for Frøavl 4/2016
