3 Truels Damsgaard Adm. direktør Et globalt marked med muligheder og udfordringer Afsætningen af kløver- og græsfrø er sæsonbestemt. Selv om der både bliver etableret plæner og fodergræsmarker i sensommeren og om efteråret, tegner forbruget sig kun for omkring en tredjedel af den samlede mængde. Resten – de to tredjedele – afsættes om foråret. Derfor er det relevant at kigge på salget i sæsonens første måneder og tage en pejling på, hvordan salgsmulighederne tegner sig på de vigtigste markeder til foråret. Generelt har afsætningen i efteråret knapt levet op til forventningerne. Vi må erkende, at den økonomisk trængte situation for mange mælkeproducenter lægger en dæmper på investeringen i nye græsmarker. Mælkeprisernes nedtur på verdensmarkedet har tvunget mælkeproducenterne til at spare, hvor det er muligt. Plænegræssektoren har derimod overordnet set levet op til et normalt efterårsforbrug. Verdensmarkedspriserne rammer mælkeproducenter i Europa, USA og New Zealand, mens canadiske mælkeproducenter er bedre stillet. Her koordineres prissætningen af mælken af Canadian Dairy Commission, hvilket i høj grad stabiliserer rammevilkårene. Faste priser på oksekød har i det vestlige Canada ført til mere kødkvæg og større behov for frø til græsningsarealer. Denne udvikling kan vi håbe vil fortsætte i denne sæson. Fra Canada kan vi også nævne, at DLF har haft en god lucernehøst i 2015, hvilket konsoliderer DLF Pickseeds stærke markedsposition. I USA betyder en stærk dollar, at amerikanske varer er dyrere i udlandet. Det har vi haft fordel af på det europæiske marked såvel som på fjernere markeder som eksempelvis Kina. Den amerikanske frøhøst har været skuffende i 2015, men overordnet set er forsyningsbalancen i orden i USA, så vi forventer ikke større eksportmuligheder til dette marked. I New Zealand har foderroerne fortsat deres fremgang. Det tegner til, at arealet næsten er fordoblet i forhold til i fjor, og dette forretningsområde bidrager sammen med højtforædlede fodergræsser til en væsentlig indtjening i vores virksomhed. I Europa, der er vores største marked, kan vi kun håbe på bedring af mælkepriserne, så afsætningen af fodergræs kan tage luft igen. I fodergræs er en skæv forsyningsbalance vores største udfordring. I plænegræs håber vi på at styrke salget og udnytte det mindre udbud af oversøisk frø. Målt på ordrebogen tegner det til, at vores salg af frøblandinger i 2015/16 kan blive det største i mange år. Rusland er stadig et meget usikkert marked; behovet for frø er til stede, men den valutariske og politiske dagsform har afgørende effekt på afsætningsmulighederne. Kina importerer frø fra især USA og Europa. Det er den kinesiske regering, der styrer, hvor stor importen ender med at blive. Den europæiske eksport fra DLF til Kina satte sidste år rekord, men selv om der er købssignaler fra kunderne, er det svært at spå om indeværende sæson. På årets avlermøder i december vil vi uddybe vores vurdering af frømarkedet og vores planer for udlæg i de enkelte arter. Vi glæder os til en god dialog og håber på et stort fremmøde på avlermøderne. ” Måltpåordrebogentegnerdettil,at voressalgaffrøblandingeri2015/16 kanblivedetstørsteimangeår ” Tidsskrift for Frøavl 3/2015
Download PDF fil