3 Truels Damsgaard Adm. direktør En stærkere identitet I 1988 blev de tre frøfirmaer DLF, Trifolium-Silo og SN-Frø fusioneret til DLF-TRIFOLIUM. Under dette navn har vi udviklet selskabet fra at være et nordeuropæisk produktionsselskab til at være global markedsleder. Siden dannelsen af DLF-TRIFOLIUM i 1988 er selskabet vokset, og omsætningen er mere end tidoblet. Væksten er dels sket organisk, drevet af koncernens fokus på forskning og udvikling, og dels via en række virksomhedsovertagelser. Det betyder, at vi i dag er en international koncern med medarbejdere i 13 lande. Gennem årene har vi etableret os i flere lande, og firmaer som Perryfields i Storbritannien, Cebeco og Advanta i Holland samt Pickseed i Canada og USA er indlemmet i familien under rejsens gang. Vores koncernselskaber har i nogle lande navne, man ikke umiddelbart forbinder med DLF. Det gælder eksempelvis Innoseeds i Holland og Prodana Seeds i Danmark. DLF-TRIFOLIUM navnet har på tilsvarende vis kun været benyttet i nogle af koncernselskaberne, hvorimod DLF har været et mere gennemgående navn. Kort sagt havde vi nået et punkt, hvor vores identitet var ved at blive sløret af de mange forskellige navne og logoer, hvorunder vi opererer i verden. I et globaliseret og konkurrencepræget marked er det vigtigt, at vi kan kommunikere effektivt i koncernen, og at kunderne oplever os som en samlet koncern. Vi følte derfor, at det var tid til at rydde op, knytte trådene sammen og forene DLF familien under en fælles global identitet med et nyt navn og logo, der præsenterer koncernen på tværs af landene. Som resultat er tidligere firmanavne, herunder Innoseeds, Prodana, og DLF-TRIFOLIUM, nu erstattet af DLF og et fælles DLF logo, der fremstår enkelt, genkendeligt og entydigt. Prodana er ved samme lejlighed fusioneret ind i moderselskabet, og vil derfor fremadrettet være integreret i forretningsenheden Dansk Salg under DLF. Det nye logo forbinder det kendte symbol med de tre græsstrå, et symbol, der er anerkendt i hele verden, med DLF og signalerer et enkelt og samlet hold forbundet af fælles værdier. Seeds & Science underbygger, at vi er en videns- og forskningsbaseret virksomhed. ” Ietglobaliseretogkonkurrenceprægetmarkederdetvigtigt,at vikankommunikereeffektivt ” Tidsskrift for Frøavl 2/2015
Download PDF fil