Side 4
Bedriftsbesøg 4 Frøavl med Storebælt som nabo de fleste har set kruusesminde fra oven. Gården ligger lige nord for motorvejen, når man kommer over storebæltsbroen fra fyn og kører ind på sjælland. først kommer ”skrænten”, og lige efter ses kruusesminde. Her driver Bjarne Hansen sit landbrug med frøavl i det karakteristiske tørre storebæltsklima Bernt Rasmusen Birthe Kjærsgaard Frøavlskonsulent, Avlschef, Østdanmark Sydvestsjælland BirgitogBjarneHansenforanstuehusetpåKruusesminde Kruusesmindes frømarker har for de flestes vedkommende udsigt til Storebæltsbroen og dermed også havudsigt ud til Storebælt. Det giver kystklima med milde efterår, lidt kolde forår, men ikke med de store temperaturvariationer imellem nat og dag. Nedbøren er sparsom i forhold til resten af Danmark. Der falder i gennemsnit 500 mm nedbør på årsplan. Det er ikke meget, men en relativ høj luftfugtighed selv på de rigtig gode sommerdage, får vandet til at strække. Netop det klima betød, at Bjarne Hansen blev rådet til at dyrke hundegræs af sin daværende konsulent Poul Rasmussen for 15 år siden. Hundegræsset har Bjarne Hansen holdt fast i lige siden, og han høster altid gode frøudbytter. Pas på din jord ”Vi lever her og nu, af det der gror over jorden; men grundlaget for udbyttet er vores jord, og den skal vi passe godt på,” fortæller Bjarne Hansen. Første gang han stiftede bekendtskab med pløjefri planteavl var i Canada i 1968. Argumentet for pløjefri dyrkning var her at forhindre erosion og holde på sneen i stubbene, så der var mere vand tilgængelig til vækstsæsonen. ”Det gjorde et meget stort indtryk , men det var først i 1990, da jeg forpagtede en gård med meget stiv jord, jeg selv forsøgte mig med pløjefri dyrkning”, forklarer Bjarne Hansen. I dag dyrkes al jord pløjefrit. Tidsskrift for Frøavl 1/2014 ”Det er ingen religion, men jeg er meget fokuseret på jorden som vækstmedie. Det tager mange år, før man ser det fulde udbytte af pløjefri dyrkning, både i forhold til tekstur og til jordens indhold af organisk materiale,” konstaterer Bjarne Hansen. Frøavl påvirker ler-/kulstof forholdet i jorden Dexter-tallet beskriver jordens lerindhold i forhold til kulstof og fortæller noget om jordens dyrkningssikkerhed. ”Dexter-tallene på Kruusesmindes jorder er generelt under 10, som de skal være, selv på de meget kuperede marker, hvor jorden på toppen er meget stiv lerjord,” fortæller Bjarne Hansen. På en mark, hvor der i gennem de seneste 15 år har været dyrket hundegræs i seks af årene, ligger Dexter-tallet på 9,8 på en stejl skråning med lerjord, hvor der nedenfor bakken er et Dexter-tal på 7,3. På et typisk planteavlsbrug i Østdanmark, hvor halmen er fjernet igennem mange år, er Dexter-tallet på 10-14. Det er for højt, og kan let blive kritisk for høstudbytterne. Bjarne Hansen har altid snittet og nedmuldet halm, og der bliver sået efterafgrøder på de marker, hvor der efterfølgende skal etableres vårafgrøder. Jord, der dyrkes pløjefrit, har en bedre vandkapacitet og tørrer hurtigere op end vinterpløjet jord, men man skal vente med at gå i gang i foråret, til jorden er tjenlig.
Side 5
5 Tabel 1. Afgrødeplan på Kruusesminde. Hertil kommer forpagtet jord, så der i alt drives 230 ha agerjord. Afgrødeplan 2014 Hvidkløver Klondike Hundegræs Pizza Engrapgræs Geronimo Vinterraps Vårbyg m. udlæg Vinterhvede Diverse, bl.a. græs i MWJ 2 Detnyetørrerierindrettetmedtørregulveogharrumopdelingtilflereafgrøder Ha 11 19 30 29 39 39 50 217 I alt ”Ødelagt jord kan ikke repareres igen, ligegyldigt hvilken maskine der anvendes. Planterødder kan måske hjælpe til at udbedre ødelagt jord,” forklarer Bjarne Hansen. ”Ude på skrænten mod Storebælt så vi på jordprofilen efter en vinterstorm, at lucernerødderne var groet ned i 5 m dybde. Sådanne planterødder kan skabe luft og liv i en sammenkørt og ødelagt jord,” mener Bjarne Hansen. Fra Falster til Kruusesminde Bjarne Hansen er en ”selfmade” mand. Han er opvokset på en lille ejendom i Øster Kippinge på Nordfalster. ”Jeg var ude at tjene på nogle gårde og blev som 24 årig forvalter på Espe fra 1971-86. Det var nogle pragtfulde år. Vi havde i den tid en gård ved Svallerup på 27 ha, som var bortforpagtet. Den blev p.g.a. landbrugsloven solgt med tab af hele min egenkapital. I 1986 blev jeg forpagter på ”Vejsgaard” , en forpagtning af kommunal jord, som efterhånden var på 350 ha,” fortæller han. Vejsgaard er stort set udstykket til byggeri i dag. I 1995 blev Kruusesminde købt, dengang på 250 ha, men i dag er der 245 ha tilbage, efter at havet har spist sin del. Yderligere 30 ha frijord er købt til bedriften i 2014. I år er markplanen på i alt 217 ha i omdrift. Resten er veje og naturarealer, f.eks. Lejsø på godt 18 ha, hvor der findes et rigt liv af bl.a. vadefugle. På hele Kruusesminde fornemmer man, at der tages store hensyn til det vilde dyreliv med mange levende hegn, store remiser og vildtagre. Tørregulv gør livet lettere som frøavler Kruusesminde har undergået en stor forvandling, mens Bjarne Hansen og hans kone Birgit har ejet ejendommen. Hele bygningsmassen var meget forsømt, og driften havde ikke været optimal i en årrække. Der er blevet fjernet adskillige gamle bygninger, og i dag udlejes fem totalt istandsatte boliger, og hovedbygningen er blevet gennemrenoveret for fem år siden. Sædskifte med mindst 25 pct. frø ”Kan jeg få lov, er der mindst 25 pct. med græs- og kløverfrø,” fortæller Bjarne Hansen. Hundegræs og hvidkløver er faste afgrøder i sædskiftet. Hundegræssorten er Pizza, der ikke giver store frøudbytter, men den er særlig egnet til kolde klimaforhold. I hvidkløver falder valget på den bladrige sort, Klondike, som klarer det tørre sommervejr bedst. De fleste år bliver hvidkløveren da også bjærget i godt høstvejr. For engrapgræs, der helst skal have god vandforsyning, kan de tørre forhold være en udfordring. I hvidkløvermarken er der denne gang udlæg af strandsvingel. Som Bjarne Hansen fortæller med et smil, så er det nu mest hans frøavlskonsulent Bernt Rasmusens fortjeneste. Han har gode erfaringer med strandsvingel udlagt i kløver, og det passede vældig godt sammen med, at udlægsplanen det år gav plads til mere strandsvingel. Væselhale udfordrer mark management I den pløjefri bedrift er væselhale den mest udfordrende ukrudtsart. Kerb i vinterraps og Reglone i hvidkløver og engrapgræs bekæmper væselhale, men kun i kombination med en kold vinter. Den milde vinter i 2013/14 betyder, at der kan findes væselhale i vinterrapsen i år. Det bedste middel mod væselhale er at lade spildfrøene ligge ovenpå jorden i løbet af efteråret, så de spirer eller ødelægges af regn. Troml eventuelt arealet og sprøjt fremspirede planter med Round-up i en ikke for lav dosering. Væselhaleplanternes trådformede blade er ikke gode til at optage sprøjtemidlet. ”I vinterhvede kommer man et stykke vej med 100 g Broadway + 0,4 l Atlantis pr. ha mod væselhale. Men ellers reduceres trykket af væselhale gevaldigt med to gange vårbyg,” fortæller Bjarne Hansen. fortsættesnæsteside ” Vileverherognu,afdet dergroroverjorden Sidst er der kommet en ny frø- og kornlade til. Der er tænkt over alle detaljer. Det skal være lettere at håndtere både korn og flere frøarter efter høst. Der er tørregulv af træ til flere frøarter, så partierne først kan tørres ned og senere beluftes, indtil frøet skal leveres, uden det er nødvendigt at flytte rundt på de indhøstede afgrøder. ”Det skulle gerne blive lettere med årene, og så er det en fornøjelse selv at kunne bestemme i høst, uden at være afhængig af andres kapacitet,” fortæller Bjarne Hansen. Tidsskrift for Frøavl 1/2014 ”
