IRMA KRYDDERIET · NUMMER 2 · MARTS 2020 Stir fry-nudler med broccoli, cashewnødder og chili TIL 4 PERSONER 1-1½ pakke nudler Olivenolie 1 rødløg 3 gulerødder 1 bundt grønne asparges Ca. 2 cm ingefær 3 fed hvidløg 100 g cashewnødder Salt Sød chilisauce: 2 usprøjtede limefrugter 4-5 spsk. sød chilisauce 3-4 spsk. sojasauce, fx tamari Salt og peber Til servering: 1 bundt koriander Kog nudlerne efter pakkens anvisning. Afkøl i koldt vand, afdryp, og vend med lidt olie. Pil og skær rødløg i tynde både. Skræl og skær gulerødder i strimler. Knæk de træede ender af aspargesene, og skær aspargesene i 2 cm brede stykker. Riv ingefær. Pil og skær hvidløg i tynde skiver. Rist cashewnødder let gyldne på en tør pande, og krydr med salt. Opvarm en stor pande eller wok med lidt olie, og steg rødløg i 2-3 minutter. Tilsæt gulerødder og asparges, og steg videre et par minutter. Vend ingefær og hvidløg i det sidste minut af stegetiden. Tag grøntsagerne af panden, og læg dem i en skål. Steg de kogte nudler på panden i 2-3 minutter. sød chilisauce: Pres saften af 1 limefrugt, og skær den anden i både. Rør sød chilisauce med sojasauce, limesaft og lidt salt. Vend de stegte nudler med grøntsager og chilisauce. Smag til med salt og peber og evt. ekstra soja- og chilisauce. servering: Anret stegte nudler med grønt i dybe tallerkener, og top med fintsnittet koriander, ristede cashewnødder og limebåde. TID: 30 MINUTTER Stegetid: I alt ca. 10 minutter 9
Download PDF fil