INFOGRAFIK KAN DU LIDE TYPEN Vinen og flasken, etiketten, smagen, stilen, prisen – der er meget at forholde sig til, når vi skal vælge og finde den vin, vi bedst kan lide. Det er forvirrende for de fleste. Derfor er vinvalget ofte et af dem, der styres af vaner, af »det sikre valg«, af tilliden til en etikette, der appellerer, det gode tilbud eller slet og ret ord og navne, vi kender ( TEKST: NANA WAD GRAFIK: CHRISTEL FRYDKJÆR ) DU OG DIN VIN Store, mørke, bløde og fyldige (Kode: Frugt og fedme) Du elsker rødvin, der dufter af modne brombær og kirsebær. Blød, lækker charmerende vin, der glider ubesværet ned, også uden mad. Holder du af amarone, ripasso og apassimento? Så glem ikke Argentinas mørke malbec-vine. Syditalienske vine (primitivo di Manduria) og fadlagret nero d’avola fra Sicilien. Skal det ikke blive for tungt, så vælg en barbera fra Piemonte. Merlot-druen er blød og behagelig, især fra USA, Chile og Australien. Prøv sydfranske vine uden for meget fadlagring på druerne syrah og grenache. Smag på den franske drue mourvèdre under navnet monastrell i Spanien. D e fleste af os ved godt, hvad vi kan lide, når vi smager på det. Men hvordan finder vi det igen på vinhylderne, og hvordan holder vi os til nogenlunde samme smag og stil, hvis vi vil prøve noget andet? En vins stil, smag og profil skabes elementært af druesorten og af klimaet. Tilsammen har drue og klima meget at sige for vinens stil; er den syrlig eller sødmefuld, fyldig eller spinkel? Men mennesket, vinmageren, som, skal vi sige, designer vinen, har også stor betydning. Han bestemmer, om den med lang fadlagring skal have rundet kanter af og lagt den friske frugt ned, eller om han uden fadlagring vil bevare en spændstig, frisk form. For at lære mere om vin og få flere gode oplevelser hjælper det at definere, hvad vi godt kan lide, og lære om alle de andre vine, der minder om vores personlige vinstil. Prøv at tænke på vintyper, som du godt kan lide, find dine egne præferencer og brug denne guide til at forstå alle de andre vine, du måske vil synes om. Husk på typerne og stilarten, det vil hjælpe dig i vinjunglen. A malbec mourvèdre merlot Kraftige, mørke og muskuløse (Kode: Struktur og tanniner) Du kan lide druen cabernet sauvignon, som altid kommer i flot uniform. Struktureret, aldrig for sød, men med masser af krydret smag og tannin (garvesyre). Er du glad for Côtes du Rhône-vine, Brunello di Montalcino, gammeldags Bordeaux eller måske Napa Valley? Så prøv spanske vine fra Ribera del Duero, franske vine fra Cahors eller voldsomme Priorat-vine fra Catalonien og shiraz fra Australien, carmenere fra Chile eller pinotage fra Sydafrika og californisk zinfandel. Og skriv dig bag øret, at fadlagring er et MUST for din vinstil. cabernet sauvignion tempranillo shiraz 10 VIN&CO. • MARTS 2016
Download PDF fil