En anden mulighed er at angive druens navn plus navnet på det sted, hvor frugten er dyrket. 13 ud af Alsaces 119 kommuner har af det franske landbrugsministerium fået lov til at anføre deres navne på etiketten, f.eks. Bergheim, der altså ikke er en vinmark, men en angivelse af en slags kommunalt makro-terroir. De kommunale appellationer har nogle lidt strengere produktionskrav end dem, der gælder for basis-appellationen AOP Alsace, og der er endnu strengere krav for de højere klassifikationer. Det næste niveau kaldes ’lieu-dit’, som betyder ’stednavn’. Her angiver det navnet på selve vinmarken, og der er flere end 1000 af slagsen, alle individuelt sanktioneret af myndighederne. Det diskuteres for tiden i Alsace, om lieu-dit fremover skal kaldes ’premier cru’, ligesom de gør det i naboregionen Bourgogne. Om det er for forbrugernes eller vinmagernes stoltheds skyld, er vist ikke helt klart. 51 af lieudit’erne er så gode, at de har fået lov til at kalde sig ’grand cru’. Det er det højeste niveau af kvalitetsangivelse i Alsace, og kun 4% af den årlige produktion er klassificeret som grand cru. Hvis du synes, det er kompliceret, er du ikke alene. Heldigvis følges stedsangivelserne – med nogle meget få undtagelser – altid med angivelsen af en druesort. Så er du faret vild i kommuner, lieu-dit’er og grand cru-marker, kan du altid orientere dig efter druen. Hvor sød er vinen? Hvad du til gengæld ikke altid kan læse af etiketten, er, hvor sød vinen er. Ligesom i Tyskland er der i Alsace tradition for at ar- bejde med varierende grader af sødme i vinene, men der har aldrig etableret sig noget officielt system til at signalere til forbrugeren via etiketten, om vinen er meget sød, lidt sød eller lige midt imellem. Nogle producenter har lavet deres eget system med en kode for graden af sødme, og den regionale producentforening, CIVA (Conseil Interprofessionnel des Vins d’Alsace), har leget med tanken om at indføre et system med en håndfuld udtryk, der skulle deklarere sødmen, men endnu er intet slået igennem for alvor. Det betyder i praksis, at du kan risikere et element af sødme i hvidvinene, hvis ikke andet er specificeret i en forklarende tekst på bagetiketten. Det er nogle mennesker glade for, mens andre er det modsatte. Uden for diskussion er det, at det ville være rart med et officielt system, så ingen var i tvivl om, om vinen skulle åbnes til fisken eller til isen. Kun de 2 egentlige sødvinsklassifikationer garanterer og deklarerer tydeligt, at der er tale om søde vine. De hedder ’vendanges tardives’ (sen høst) og ’sélection de grains nobles’ (udvalg af ædle druer). VT og SGN, som de ofte forkortes, har restsukkerindhold mellem 70 og 2-300 gram per liter og er dermed decideret søde – det, de fleste ville kalde dessertvine. Det ædle ved druerne til en SGN består af en inficering af gråskimmelsvampen Botrytis cinerea, som også kaldes ædelråd, fordi den giver vinen en helt særlig smag. Det er den samme svamp, som er på spil i produktionen af Bordeaux-vinen sauternes. A Der er mere info om Alsace på producentforeningens danske hjemmeside på vinsalsace.com/da PRØV EN RIESLING TIL REJEMADEN ALSACE TIL FORÅRSOG SOMMERMADEN • Om foråret og om sommeren skal vinen give maden mere plads end om vinteren, fordi friske råvarer besidder nogle kvaliteter (sprødhed, friskhed med mere), som vi kun kan opleve de få måneder om året. Det kræver vine med en vis lethed, elegance og god balance. Smager vinen for kraftigt igennem, dur det ikke at kombinere den med stenbiderrogn, fjordrejer, asparges, små gulerødder og andre spæde og fine udtryk. • Det generelt lettere udtryk i sommermaden favoriserer hvidt over rødt, og saftige og aromatiske hvide over fede og koncentrerede hvide. • Tørre pinot gris’er, pinot blanc’er og sylvanere fra Alsace vil i de fleste tilfælde tage blidt hånd om din forårsmad, men ingen gør det bedre end riesling. • Juster intensiteten i forhold til din ret ved at gå op i kompleksitet, f.eks. fra basis Alsace AOP til en grand cru, i stedet for at justere på sødmegrad eller alkoholindhold. Så er der stadig balance i måltidet. VIDSTE DU AT. . 92% af vinene fra Alsace er › hvide, og 8% er røde. . ¼ af vinproduktionen i Alsace . vinene fra Alsaces 51 grand › › er den boblende crémant. cru-marker udgør kun 4% af regionens samlede produktion. . 17% af vinmarkerne dyrkes › økologisk. Hver 4. vinproducent i Alsace er økolog. VIN&CO. MARTS 2015 • 45
Download PDF fil