Rosé MED MERE AF DET HELE Det er sommer, sol og tid til rosé. Og hvis du kigger på rosé som en kraftig hvidvin, er der masser af muligheder for gode oplevelser også ved spisebordet ( TEKST: THOMAS ILKJÆR • FOTO: JAKOB CARLSEN ) FAKTA Sådan fremstilles rosévin: Der er grundlæggende 4 forskellige metoder. Fælles for dem alle er, at der bruges blå druesorter. Det er nemlig i deres skal, at farvestofferne sidder, og blå druer er dermed nødvendige, hvis ikke resultatet skal blive en hvidvin. Når først mosten ved den ene eller anden metode har fået farve, fortsætter fremstillingen stort set som ved en hvidvin med gæring ved lav temperatur og kun sjældent fadlagring. Direkte presning Visse rosévine er lavet ved blot at presse blå druer og alene derved få en lille smule af farvestofferne med over i mosten. Her skal der anvendes druesorter med høj farvekoncentration, ellers får man en meget let farvet vin ud af anstrengelserne, det franskmændene kalder vin gris, dvs. »grå vin«. Udblødning Her knuses de blå druer let og ligger med mosten i alt fra et par timer til et par døgn, hvorefter most og skaller adskilles. Det giver et større farveudtræk end ved direkte presning. Saignée Denne metode minder om udblødningen. Ved saignée, som på fransk betyder blødning eller åreladning, går man i gang med at lave en almindelig rødvin med knuste, blå druer. Efter lidt tid, når mosten begynder at få farve, aftapper man en del letfarvet most, der gærer videre til en rosé. Den tilbageværende vin bliver nu en mere koncentreret rødvin. Blanding I de fleste distrikter i Europa er det ikke tilladt at blande hvid- og rødvin til en rosé, men en del champagner fremstilles på denne måde, og den anvendes også i de oversøiske lande. B ortset fra champagne og andre mousserende vine, hvis salg topper omkring nytåret, er det svært at finde en anden vintype, der er lige så stærkt knyttet til en bestemt sæson som rosévinen. Rosévin er kort og godt sommervinen par excellence, og som regel et sikkert valg, hvis man vil have noget frisk og læskende i vinglasset. Og ifølge stort set alle kilder i branchen er rosévinen en kategori i voldsom ekspansion. Alle melder om stigende salg og interesse, og det er en trend, der efterhånden har varet et par år. I det store billede er det dog stadig en forsvindende lille del af det samlede vinsalg, der har rosénuancer, men blandt andet fordi rosé i statistikkerne ofte slås sammen med rødvin, er det svært at få præcise tal frem. At rosévin på denne måde mest betragtes som en rødvin, forekommer måske naturligt, men som man kan forstå af fremstillingsmetoderne (se boks), kunne man på mange måder lige så godt betragte den som en hvidvin. Se rosé som en kraftig hvidvin Sammenlignet med en lang række hvidvine er rosévinen pludselig ikke specielt mere frisk eller sommeragtig i det, men der er jo nok ingen tvivl om, at rosévinen især er valget for dem, der vil have en lettere og friskere udgave af en rødvin. Det er der naturligvis ikke noget galt i, men når rosévin samtidig af en del opfattes som en lidt useriøs og halvtynd foreteelse, der kun lige akkurat kan gå an som tørstslukker på terrassen, hænger det givetvis sammen med rødvinssammenligningen. Det kan derfor være meget interessant – og måske åbne øjnene hos en del skeptikere – hvis man skifter udgangspunkt, og i stedet for en lettere og lysere rødvin betragter rosévinen som en mørkere og kraftigere hvidvin. Det giver nogle andre perspektiver i forhold til rosévinens image og anvendelse. Betragter man roséen som en rødvin, er den så let, at den ofte ender i terrassevinskategorien og ikke får lov at være »rigtig« vin. Tager man derimod hvidvinsbrillerne JUNI 2015 • VIN&CO. 43
Download PDF fil