lette rødvine Der findes ikke voldsomt mange forskellige rødvinsdruer eller for den sags skyld typer, som er lette. Du skal især kende 2 druesorter, som generelt skaber lette rødvine, nemlig pinot noir (den hedder spätburgunder i Tyskland) og gamay. Gamay-druen bruges i Beaujolais i Frankrig. Her gærer man også vinen på en særlig måde, som gør vinen mere frisk og frugtfyldt i udtrykket. Det er super charmerende vine. Bl.a. Fleurie og Morgon er begge kvalitetsområder i Beaujolais, såkaldt cru du beaujolais. Bardolino, som ligger ved Gardasøen i Italien, er også kendt for en let og charmerende rødvin, her på flere lokale druesorter. Nogle bardolinoer med betegnelsen »classico« kan være noget fyldigere end basisudgaven. Kig efter disse områder: Bourgogne (Frankrig, altid pinot noir), Baden (Tyskland), Bardolino (Italien), Beaujolais (Frankrig). Desuden er spanske vine med betegnelsen joven også dejligt lette. JEG KAN GODT LIDE JEG KAN GODT LIDE kraftige rødvine Her er der virkelig noget at vælge imellem. De fleste rødvine fra varmere himmelstrøg er mere eller mindre kraftige, lige med undtagelse af vine på druen pinot noir. Jo varmere område vinen kommer fra, jo mere fylde og sødme kan du forvente af vinen. Disse druesorter skal du gå efter: Shiraz/ syrah, tannat, malbec, merlot, grenache, tempranillo, monastrell, negroamaro. Nogle steder i Italien bruger man en metode til at koncentrere vinene, som man kalder appassimento. Det betyder, at man tørrer druerne, før man presser dem og laver mosten til vin. Mindre vand i druerne = mere koncentreret vin med højere alkohol. Amarone della Valpolicella er den bedste version af denne fremstillingsmetode. Kig efter disse områder: Barossa Valley (Australien), Heathcote (Australien), Maipo Valley (Chile), Napa Valley (USA), Rioja (Spanien), Yecla (Spanien), Priorat (Spanien), Valpolicella (Italien), Rhône (Frankrig), Roussillon (Frankrig), Bandol (Frankrig), Cahors (Frankrig). tid præsenterer de lette og elegante vine. Ud over druesorten giver det mening at se på, om vinen kommer fra et klimatisk køligt område som for eksempel Bordeaux eller et varmt område, for eksempel det sydlige Australien. Førstnævnte giver som udgangspunkt mindre tunge, syredrevne vine, mens vine fra sidstnævnte vil fremstå mere sødmefulde. Vinmageren har også magt til at influere på vinens smag. I nogle vinområder er der tradition for at producere vine med restsukker og dermed sødme. I andre områder fadlagrer man altid vinen, og i endnu andre gærer man vinen, så den bliver særlig frugtpræget. For at få flest gode vinoplevelser er det vigtigt at definere, hvilken type vine du bedst kan lide. Så kan du nemmere finde flere vine, som minder om din favorittype, og gå uden om dem, der passer bedre i andres mund og mave. A JUNI 2015 • VIN&CO. 35
Download PDF fil