Juni2015—Side 34

Juni2015INFOGRAFIK KAN DU LI’ TYPEN? Vinsmagning handler naturligvis først og fremmest om nydelse, men derfor kan nogle få tips sagtens være med til at løfte vinoplevelsen til nye højder ( TEKST: MARTIN NORDKVIST GRAFIK: CHRISTEL FRYDKJÆR ) D en perfekte vin kan være en hvilken som helst vin. Selv om en vin er dyr og med den flotteste stamtavle, kan den sagtens falde uden for smagen hos den, der drikker den. Med andre ord er det din smag, der er vigtigst, og ikke vinens smag. Nogle vil måske mene, at det er en »hønen eller ægget«-snak, men ikke desto mindre må man insistere på, at det er os mennesker, der vælger vinen, og ikke omvendt. Særligt druesort, klima og vinfremstillingsprocessen (om vinen er fadlagret, tør, halvtør eller sød) er afgørende for, om for eksempel en rødvin er fyldig og sødmefuld, eller om en hvidvin er sprød og syrerig. Den samme rødvin kan forekomme tung og marmeladeagtig, og hvidvinen stram og sur, hvis den bliver serveret for den forkerte. Det er synd for både vin og vindrikker. Der er druesorter, som stort set altid frembringer vine, som er fyldige, og andre druesorter, som stort set al- JEG KAN GODT LIDE lette hvidvine En af hovedreglerne, når man skal vælge en let hvidvin, er, at den ikke skal være fadlagret. Generelt giver det nemlig bl.a. en smøragtig aroma, som får vinen til at fremstå tungere. Disse vintyper er sjældent fadlagrede: Muscadet sevre-et-maine, Alsace-vine (riesling, pinot blanc), chablis (ikke 1. cru og grand cru), Sancerre, de fleste italienske hvidvine, for eksempel soave og frascati. Vine, som har fået meget sol og varme, vil normalt fremstå tungere end vine, der kommer fra et køligt område. Tænk derfor nordligt eller køligt, som oppe på et bjerg eller tæt på et koldt hav, når du vælger vin. Druesorter, som for det meste skaber lette vine, er: Trebbiano, pinot grigio, riesling, grüner veltliner, koldklima chardonnay uden fad, macabeo, melon de bourgogne, pinot blanc, vermentino. Kig efter disse områder: Alsace (Frankrig), Chablis (Frankrig), Trentin-Alto Adige (Italien) og Mosel (Tyskland). kraftige hvidvine Hvidvine med fylde kræver en karakterfuld druesort, sol og varme og gerne fadlagring (men ikke nødvendigvis). Nogle druesorter, der skaber kraftige hvidvine, produceres ofte med lidt sødme. Dem skal du kende: Pinot gris, gewürztraminer, muscat. Nogle andre druesorter, der generelt skaber tørre, kraftige vine, er: Viognier, chardonnay, semillon, albariño samt store riesling-vine. Især californiske og mange australske chardonnay-vine har fået masser af sol og fad. Det er lige noget for dig! Hvid bourgogne er mere sprød, men også fyldig. Viognier-druen bruges meget i Argentina, har lav syre og en aromatisk smagsprofil. Riesling grand cru fra Alsace samt rieslingvine fra Tyskland med betegnelsen spätlese trocken eller auslese trocken. Kig efter disse områder: Mendoza (Argentina), Napa Valley (USA), Victoria (Australien), Central Valley (Chile), Puglia (Italien). JEG KAN GODT LIDE 34 VIN&CO. • JUNI 2015Side 33Side 35