Side 10

10 CS BLADET | NYE PATRULJEFARTØJER Det endelige skibsdesign er planlagt til at stå færdigt i midten af 2025. Illustration af FMI. Ambitionerne for nye patruljeskibe kan blive torpederet af personelmanglen i Søværnet Danmarks fremtidige patruljeskibe skal kunne håndtere et væld af opgaver. Men advarslen lyder, at de store ambitioner om et multi-purpose skib vil kuldsejle med et søværn, som folk smutter fra. AF ANDERS HØJER RØMELING Kort før sommerferien kunne Forsvarsministeriets Ma- teriel- og Indkøbsstyrelse (FMI) sammen med Konsortiet Danske Patruljeskibe præsentere planerne for Danmarks nyeste krigsskib. Designet skal være på plads i midten af 2025, og konsortiet bliver totalleverandør for FMI. I pressematerialet kan man læse, at projektet favner ”Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri og det generelle samfundsmæssige behov for at øge forsy- ningssikkerhed”. Og selvom skibets design endnu kun eksisterer på papiret, nævner præsentationen både ”mo- dulær missionsudrustning” og ”beslutningsstøttesyste- mer” ombord. Et skib til mange opgaver I fagsprog betyder det, at skibene kan omformes og til- passes til at løfte vidt forskellige opgaver til søs, lige fra suverænitetshåndhævelse og miljøovervågning til mi- nerydning, sikring af kritisk infrastruktur og sågar po- tentiel krigsførelse mod russiske krigsskibe. Det fortæller orlogskaptajn og militæranalytiker ved Københavns Universitets Center for Militære Studier, Jens Wenzel Kristoffersen: - Patruljeskibene bliver en hybrid mellem et krigsskib og et miljøskib, sådan som jeg umiddelbart læser det. Det giver mening, fordi det danske forsvar ikke har råd til at investere i specialiserede sejlende enheder, som hver især skal løse særlige opgaver I stedet udvikler man en ’Jack of All Trades’; et skib, der kan det hele. - Jeg hilser projektet velkomment, men for mig er det svært at vurdere, om konstruktionen vil lykkes. Som tid- ligere chef for såvel en miljøenhed samt for kampenhe- der ved jeg, at hver enkelt opgave kræver specialkund- skab, så jeg kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om de nye patruljeskibe og deres besætninger kan inddæmme et olieudslip samtidig med, at de også patruljerer i Kat- tegat eller beskytter kritisk infrastruktur under vandet i Østersøen. ”Medarbejderne fosser ud” Den tvivl er militæranalytikeren ikke ene om. Hos 3. Eskadre, som er den enhed, der sejler de nuværende pa- truljeskibe i DIANA-klassen, ser CS’ afdelingsformand, Anders Johnsen, med en pæn portion skepsis på projek- tet: - Sådan som personelmanglen i Søværnet ser ud i dag, er det i mine øjne en virkelig dårlig ide med multi-pur- pose skibe, for det er min oplevelse i 3. Eskadre, at prop- pen er gået ud af bunden i Søværnet, og medarbejderne fosser ud. Ifølge Anders Johnsen bliver den høje medarbejderom- sætning et problem for de nye patruljeskibe, som er høj- teknologiske og kræver megen uddannelse at betjene. Jo flere roller, skibene skal løse til søs, desto større krav stil- ler det til det enkelte besætningsmedlem ombord. Men hvis folk er hurtigt ude af Søværnet, kan de ikke nå at færdiguddanne sig og mestre deres funktioner. Større skibe kalder på større besætninger Jens Wenzel Kristoffersen fra Center for Militære Studi- er deler bekymringen: - Det bliver en stor mundfuld for Søværnet, for ser vi på personellet, ser det sort ud. Vi ved jo, at hver fjerde køje står tom. Det problem bliver ikke mindre, hvis militæranalyti- kerens bud på de kommende besætningsstørrelser hol- der stik: De nuværende patruljeskibe, DIANA-klassen, sejler med en besætning på ni til 14 mand. Jens Wenzel Kristoffersen vurderer, at de nye patruljeskibe vil kræve en besætningsstørrelse på op til 40 til 50 mand ombord, afhængig af skibets rolle: - Jeg tror, de nye skibe bliver attraktive at sejle på, både på grund af skibets størrelse og besætningens størrelse. Og kan man lykkes med at fylde skibet med en hel be- sætning, og kan man lykkes med at få besætningen til Militæranalytiker ved Københavns Universitet, Jens Wenzel Kri- stoffersen, forventer, at de nye patruljeskibe bliver attraktive at sejle på, men Søværnet mangler medarbejdere til at sejle de nye fartøjer. Privatfoto. at varetage de mange forskellige roller, så kan projektet blive godt. - Men udfordringen er jo stadig den, at man ikke bare uden videre uddanner folk til et højteknologisk værn som Søværnet. Det tager flere år. Jeg får indtrykket af, at man ikke har kigget ind i, hvad alle de her spændende materielanskaffelser betyder for Forsvaret. Der mangler jo folk i dag, og man vil mangle endnu flere fremover, så folkene skal vel hverves først?

Side 11

FOTO: Forsvarsgalleriet CS BLADET | IDRÆT PÅ ALLE NIVEAUER 11 Idræt kan nydes på alle niveauer – og en god fysik kan være med til at skabe korpsånd og livskvalitet, påpeger idrætsinstruktør ved Center for Militær Fysisk Træning. AF HELLE KOLDING En sund sjæl i et sundt legeme, sådan konstaterede en for længst afdød populær radiovært -og kaptajn vigtig- heden af motion i dagligdagen. For nylig kunne Forsva- ret så komme med en opgørelse over, hvor mange unge der sies fra på Forsvarets dag, fordi de ikke lever op til de fysiske krav, Forsvaret nødvendigvis må stille for at komme i Forsvaret. Samtidig viser en anden opgørelse, at rigtig mange -og ikke mindst utrænede værnepligtige, får skader på ben, knæ, ryg og muskler. I de fleste af disse tilfælde skyldes skaderne, at den unges fysiske tilstand er mangelfuld. Kort sagt; mange af disse skader kunne undgås, hvis den unge soldat havde været i lidt bedre fysisk form. Det er et faktum, de er bekendte med ude på Forsva- rets Center for Militær Fysisk Træning på Svanemøllen kaserne. En af instruktørerne her er oversergent Tue Tørsleff, og selv om han kun er her midlertidigt fra sit faste job på Sergentskolen i Varde, så er han selv en me- get ivrig idrætsudøver, og ser gerne sine kollegaer rundt omkring i Forsvaret, gøre meget mere brug af de mulig- heder, de har for at røre sig fysisk. - Der er rigtig meget, man kan gøre for at få den gode oplevelse. Og det på alle niveauer, forklarer han. Chef kan give fri Alle de store tjenestesteder har adgang til fitnessrum, forhindringsbaner og løbemuligheder. Men derudover er det også muligt at dyrke sin sportsinteresse i en lokal klub. Ovenikøbet er der mulighed for at låne et af For- svarets køretøjer til transporten til idrætsstedet, hvis det skønnes tjenesterelevant. I den forbindelse kan chefen også give tjenestefri til træning eller deltagelse i et idrætsstævne. Chefen kan bare ikke give ’merarbejde’ for deltagelsen. Men altså fri med løn. - Hvilken slags idræt, det drejer sig om, er næsten lige- gyldig. Måske lige med undtagelse af e-sport eller skak, men der er egentlig ingen reel grænse, fortsætter Tue Tørsleff. Han er godt klar over, at mange af Forsvarets egne idrætsfaciliteter måske ikke lever op til idealet og har de- res begrænsninger, men derfor er det jo også godt, -indtil de bliver bragt up to date, at man har muligheden for at udøve træningen og idrætten i lokale klubber. - Det vigtigste er, at man kommer i gang. Om det er løb, cykling, svømning, boldspil eller noget helt femte er ligegyldigt, bare man gør et eller andet. Det kan forebyg- ge skader, og man kommer da også i et bedre humør, når man føler sig fysisk i form, smiler han videre. Styrker korpsånden Forsvaret stiller de årlige fysiske krav til soldaten, popu- lært stadig kaldet ’FUT-testen’, og kan man klare den, går man under radaren til næste år. Men for Tue Tørsleff og hans kollegaer i Center for Militær Fysisk Træning, er det vigtigt at gøre opmærksom på, hvor godt det er hele tiden også at have sin egen fysik in mente. - Der er så mange facetter i idræt, påpeger Tue Tørsleff, og han fortsætter; - Det giver en langt bedre operativ funktionalitet og mandskabsbehandling. Det er i høj grad med til at styrke korpsånden og giver et godt fællesskab, og dermed er det også med til at give livskvalitet. Han mener ikke, at det betyder det store, om man har de sidste nye træningsredskaber. Man kan bruge de ting, man har i nærheden. - Det kan være svært at lave en struktureret træning på grund af det daglige arbejde, men prioriterer man sin træning, finder man også mulighed for at passe den, fastslår Tue Tørsleff. Landshold og mesterskaber Center for Militær Fysisk Træning har masser af gode råd og vejledning, og der er også lavet en app, der er blevet meget populær. Men ellers gælder det bare om at komme i gang, måske inspirere sine kollegaer og så få en god dialog med chefen, så man kan få den opbakning, der måtte være brug for. Og skulle man så få lyst til mere konkurrencepræget idræt, byder Forsvaret også her på store muligheder. Der er etableret ikke færre end seks landshold, der også dyster mod andre nationers militære hold, og årligt afholdes der Forsvarets Mesterskaber i fem forskellige sportsdiscipliner. Så der er mange muligheder også for idræt på højt niveau. I august måned er der således mesterskaber i sejlsport, der i år foregår i København, og i september er der både Adventure Race og Orienteringsløb. Mere derom i næste CS Blad. FORSVARETS LANDSHOLD • Landsholdet i Militær Femkamp • Landsholdet i Flyfemkamp • Landsholdet i Skydning • Landsholdet i Orienteringsløb • Landsholdet i Sejlsport • Landsholdet i Faldskærmsspring • Landsholdet i Løb FORSVARETS MESTERSKABER Forsvaret afholder årligt fem mesterskaber i: • Militær Femkamp • Skydning • Orienteringsløb • Sejlads • Adventure Race FAKTA: Center for Militær Fysisk Træning (CMT) er ansvarlig for den fysiske træning i Forsvaret. Institutionen er over 200 år gammel og er dermed den ældste aktive civile og militære skole for idræt og træning i verden. CMT har til opgave at sikre den operative fysiske parathed i Forsvarets personel gennem forskning, studieudviklling, formidling, rådgivning, kurser, operativ støtte og bestem- melsesgrundlag mhp. udbredelsen og den aktive deltagelse i idræt og militær fysisk træning for hele Forsvaret.

    ...