CSB 5 2022
FEM KORTE RÅD TIL DIN EGEN KILDEKRITIK 1. Hvem er afsenderen? Hvis du ikke kender mediet/hjemmesiden/profilen, bør du altid undersøge, hvem der står bag. Er det et onllinemedie, så gå ind på hjemmesiden, og find “Om xxx” eller “About xxx”, hvor du typisk kan læse, hvad den redaktionelle eller politiske linje er. 2. Hvem er kilden/kilderne i historien? Nævnes der personer, organisationer eller tænketanke, som du ikke kender? Så efterprøv oplysningerne i en Google-søgning. 3. Er sproget naturligt? Der kan godt være stave- og sprogfejl i almindelige medier, men virker sproget naturligt, eller er der indikatorer på maskinoversættelse? 4. Bakker andre kilder op om den samme nyhed? Hvis det er en nyhed, som bringer information, du ikke kender til, og som virker overrasken- de, kan du google, om der er andre kilder, der bakker op om samme nyhed. 5. Tænk & læs, før du deler Tænk dig om, før du deler en nyhed på nettet. Ældre nyheder kan sagtens være relevante, men alt for ofte ser man, at folk deler “nyheder” i en aktuel kontekst, selvom de er flere år gamle – fordi de ikke selv har kontrolleret publiceringstidspunktet. Del heller ikke noget, som du ikke har læst – færdigt. CS BLADET | MEDIEKRIG 25 OM JEANETTE SERRITZLEV Jeanette Serritzlev er militæranalytiker på Forsvarsakademiet med speciale i informationskrig og propaganda. Hun fokuserer særligt på russisk informati- onskrig og har fulgt krigen i Ukraine tæt. I den forbindelse har hun også været hyppigt været brugt som ekspert i pressen. Hun driver også hjemmesiden www.informationwarfare.dk Foto: Colourboc Foto: Colourboc ber. Coronapandemien skabte ikke blot grobund for konspirationsteorier. Den styrkede også infrastrukturen mellem forskellige kritiske stemmer, som enten var imod restrik- tioner, kritiske over for vacciner eller decideret så pandemien og nedlukningerne som en del af en større sammensværgelse. Faktatjekmediet TjekDet har skrevet om det i forbindelsen med den russiske invasi- on af Ukraine, og det bakkes op af forskningsleder for HOPE-projektet, Michael Bang Petersen, der til Altinget i marts 2022 udtalte, at disse grupper har haft to år til at op- bygge stærkere onlinefora, hvor nye ting kan blive delt, når opmærksomheden glider fra coronavirus til Ukraine-situationen. En østrigsk pendant til danske HOPE-projekt undersøgte i 2022, om der var en sammenhæng mellem vaccinestatus og syn på, hvem der er ansvarlig for krigen i Ukraine. Resultaterne peger på, at det er tilfældet: Mens 88 % af de vaccinerede mener, at det er Rusland, der er skyld i krigen, er tallet kun lige over 60 % for de ikke vaccinerede. Omvendt mener mere end 60 % af de ikke-vaccinerede, at det er USA, der er den primært ansvarlige, mens tallet blandt vaccinerede er på under 30 %. Dette er en illustration af, at desinformationens og propagandaens veje er mangfol- dige. Folk, der møder russisk desinformation, gør det altså ikke nødvendigvis, fordi de selv opsøger det. De kan være optaget af andre emner, som bruges af Kreml til at udsprede dets narrativer. Det er en af de måder, den russiske desinformation og propa- ganda virker på. En anden er ved at få os til at gentage russiske italesættelser – f.eks. om nynazister i Ukraine. Det gælder også selvom vi taler om det som russisk propaganda. Hver gang vi bruger ordene, fremkalder vi billedet af Kremls manipulerede fortælling. Tvivl om sandheden ”Der er da ingen i Danmark, der tror på den russiske propaganda,” er et udsagn, jeg ofte hører. Her er det vigtigt at huske på, at formålet med den russiske propaganda ikke nødvendigvis er at overbevise. Som Forsvarets Efterretningstjeneste skrev i den årlige risikovurdering for 2018, forsøger Rusland netop at underminere troen på, at der findes én sandhed: ”Ved at undergrave forestillingen om objektiv sandhed kan Rusland præge informationsrummet med egne synspunkter og dermed forme dele af opinionsdannel- sen i Vesten.” Den russiske propaganda behøver nemlig ikke at overbevise dig som modtager om, at den er sand. Den skal bare gøre dig i tvivl om, hvad du skal tro – og hvem du kan tro på. Medierne? Regeringen? Hjemmeværnet? Coronapandemien har medvirket til en større mistro til autoriteter i dele af mange vestlige, demokratiske samfund. Det kan den russiske propaganda udnytte. Den integrerede kampplads Informationssiden af krigen i Ukraine foregår selvfølgelig ikke kun i Ukraine. Med in- ternettets hjælp er krigen flyttet ind i vores stuer og på alle sociale platforme, om det så er LinkedIn eller Instagram. Man kan godt slukke for tv-nyhederne, men man kan ikke slukke for krigen i sit feed. Man kan således sige, at vi ser en gammel krig med moderne teknologi. Vi ser også en udvidet og integreret kampplads, hvor krigen langt fra kun føres på jorden, men i civile krav til virksomheder om at vælge side, i techgiganternes valg af, hvem de giver taletid, og hvem de blokerer. Ukrainerne vinder ikke ved, at vi sætter flag på Facebook i en periode. Men hvis man tror, at man kan vinde en moderne krig ved at bombe sig til sejr, har man også tabt. Den moderne krig føres således i alle domæner, og slagmarken er dermed også gået online.
Side 24 ...
Side 26
...