Side 22

22 CS BLADET | DYSTER FREMTID Michael Zilmer-Johns, tidligere ambassadør og leder af analysegruppen, præsenterede en dyster fremtid for dansk sikkerhed på Frederiksberg Slot. Foto: Anders Højer Rømeling. ”En væsentlig forøgelse af Forsvarets opgaver frem mod 2035” Efter to års arbejde blev den sikkerhedspolitiske analyse ‘Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035´ fremlagt med følgende besked: Verden bliver mere usikker, og Forsvaret vil skulle løse flere opgaver. To eksperter giver her deres bud på, om Forsvaret er klar til det. AF ANDERS HØJER RØMELING Få dage inden udskrivelsen af efterårets folketingsvalg trådte en alvorstung statsmi- nister Mette Frederiksen (S) frem på talerstolen på Frederiksberg Slot for at fremlægge konklusionerne i en ny og omfattende sikkerhedspolitisk analyse, ’Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035’, også kendt som Zilmer-rapporten. – Der er vel ikke nogen, der kunne have forestillet sig, hvor relevant denne analyse ville være netop nu. Mette Frederiksens åbningsreplik henviste til Ruslands invasion af Ukraine og ikke mindst til sabotagen af Nord Stream-gasrørene i Østersøen i slutningen af september I rapporten, der er udarbejdet af en bred ekspertgruppe og ledet af den tidligere ambas- sadør, Michael Zilmer-Johns, er det netop dette verdensbillede, der vil tegne sig frem mod 2035: En verden, hvor Danmark og danske allierede står over for en kompleks række af trusler og geopolitiske strømninger, der tæller alt fra den stigende risiko for konventio- nelle krige til angreb på infrastruktur, klimaforandringer og massemigration samt ny terror og ustabilitet syd for Europa. Står rapportens konklusioner til troende, blinker alle hjørner i Danmarks sikker- hedspolitiske kompas altså rødt, og som det står sort på hvidt, indebærer uroen en “væ- sentlig forøgelse af Forsvarets opgaver frem mod 2035”. Dog går rapporten ikke i dyb- den med, hvilke præcise opgaver eller hvilket form for dansk forsvar, der i fremtiden skal håndtere dem. Peter Viggo Jakobsen: Få styr på fundamentet Ifølge Peter Viggo Jakobsen, ph.d. og lektor ved Forsvarsakademiet, er rapportens manglende svar helt bevidst: – Rapporten siger, ”Houston, we have a problem”, men rapporten må ikke sige, hvor- dan det problem så skal løses. Det er op til Forsvarskommandoen og især Forsvarsmini- steriet og politikerne. Rapporten indsnævrer, hvad der er bedst muligt. Rapporten er særligt interessant, fordi den skal danne grundlag for et kommende forsvarsforlig. Men ifølge Peter Viggo Jakobsen bør Forsvarets ledelse også stille skarpt på at løse de eksisterende problemer med rekruttering og forældede etablissementer, inden de indkøber nyt grej i milliardklassen: – Verden er ikke ved at blive et bedre sted, og vi kan ikke engang løse vores nuvæ- rende opgaver i det eksisterende forsvarsforlig. For eksempel kan vi ikke opstille en tung brigade, og som det har været fremme i medierne, døjer nogle af kasernerne med skimmelsvamp. Teknologi løser ikke grundlæggende problemer CS beder Peter Viggo Jakobsen prioritere, hvis han selv kunne svinge taktstokken: – Jeg ville starte med at få styr på det, vi har i forvejen: Personel, materiel og etablisse- menter. Fra Ukraine kan vi også se, at det er en rigtig god ide at have et luftforsvar. Det er egentlig også det, jeg ser i Forsvarsministeriets såkaldte kasseeftersyn – at man skal have styr på fundamentet først. Under pressemødet på Frederiksberg Slot nævnte Michael Zilmer-Johns muligheden for at investere i ny teknologi og mere slagkraftige våbensystemer som en af løsnin- gerne på at imødekommende en eventuel fortsat mangel på personel. Dog peger Peter Viggo Jakobsen på, at ny teknologi stadig vil kræve personel til at betjene det: – Det er ikke en ny diskussion, og ved sidste forlig var det også et tema. Men vi står altså stadig med den udfordring, at vi ikke kan fylde vores nuværende kapaciteter op. Vi kan ikke opstille en brigade, og det kan du ikke komme udenom med et teknologisk fix. Omvendt har Michael Zilmer-Johns jo ret i, at vi skal tænke i nye kapaciteter så som droner, men der vil stadig være nogen, som skal styre joysticket. – Jeg tror, så langt øjet rækker, vil vi se, at der er en ubalance mellem ressourcer, der er tilgængelige, og så de politiske ambitioner. Men man må finde en balance i dette her, for i værste fald ender det med, at personellet stemmer med fødderne og forlader Forsvaret. Det er absolut en fare, man er nødt til at være opmærksom på, og jeg støder jo selv på det, når jeg er på besøg rundt omkring i Forsvaret. Der er ingen tvivl om, at hvis ikke man begynder at finde løsninger på de her ting, så knækker filmen.

Side 23

CS BLADET | DYSTER FREMTID 23 Formandens kommentar: Det tager tid at genopbygge Forsvaret, og det skal politikerne være bevidste om Jeg tror, så langt øjet rækker, vil vi se, at der er en ubalance mellem ressourcer, der er tilgængelige, og så de politiske ambitioner. MICHAEL ZILMER-JOHNS Fem år bagud med nuværende forsvarsforlig Selvstændig forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen, der har en fortid i flyvevåbnet, er enig i, Forsvaret frem mod 2035 vil få langt mere at se til: – Vi har i mange år haft et forsvar med fokus på internationale operationer, men nu er det mere det nære, der tæller – ikke ved Køge Bugt, men langs NATO’s østgrænse. Jeg ser for mig en arbejdsfordeling i retningen af, at 65 procent af Forsvaret kommer til at dække Danmark, Østersøen og de baltiske lande. Så vil 30 procent skulle bruges på Arktis, og de resterende fem procent på internationale operationer. – Men problemerne kan nemt hobe sig op, når vi har nogle politikere, der gerne vil lege med de store drenge i klassen så som USA eller Frankrig og sende Forsvaret af sted til Afrika, Mellemøsten eller Asien, lyder det fra forsvarsanalytikeren, der selv er med- lem af Venstre på Stevns. Løs problemer eller vælg opgaver fra Ligesom Forsvarsakademiets Peter Viggo Jakobsen peger Hans Peter Michaelsen på, at Forsvaret i første omgang må få styr på at leve op til det eksisterende forsvarsforlig: – Hvornår kan vi være oppe i gear? Om ca. fem år vil jeg tro. Vi er jo bagud på alt fra sonar til luftforsvar. Man har reageret så ufattelig sent på faresignalerne. På nær Rus- lands invasion af Ukraine har mange af Zilmer-rapportens konklusioner været kendt længe – og ja, selv Ruslands angreb på Ukraine begyndte jo allerede i 2014. Hvis ikke der kommer styr på fastholdelsen og anskaffelsen af materiel, så mener Hans Peter Michaelsen, at Forsvaret må prioritere benhårdt i, hvilke opgaver man løser, og hvilke man lader passere. Det er i hvert fald ikke gangbart at hælde flere opgaver på soldaterne, selvom verden brænder: – Jeg kan frygte, at politikerne kører videre ad den gamle sti med bind for øjnene (og pålægger Forsvaret flere opgaver, end ressourcerne tillader, red.). Forsvaret har i forve- jen travlt, men det bliver mere fra nu af. Og det kommer til at kræve benhårde priorite- ringer. Evner man ikke at lave de prioriteringer, og får man ikke løst Forsvarets nuvæ- rende mangler, så tror jeg, at man for alvor får problemer med fastholdelse i fremtiden. Langt om længe er Zilmer-rapporten kommet, og det er positivt. For nok rummer rapportens 86 sider ikke de helt store overraskelser for os, der følger forsvars- og sikkerhedspolitikken til daglig, men jeg tager positivt imod analysegruppens arbejde, ikke mindst da rapporten bliver en hjør- nesten i et kommende forsvarsforlig. Vi har godt vidst, at trusselsbilledet ikke var alt for godt de seneste år, og med Ruslands angreb på Ukraine kan det næste ikke blive værre. Netop derfor er det vigtigt, at vi med Zilmer-rapporten står med et seriøst og gennemarbejdet dokument, så det bliver tydeligt for enhver, hvad der kan ramme os frem mod 2035. Når det er sagt, så er det afgørende, at der sker noget allerede i dag. Som eksperterne udtaler i denne udgave af CS Bladet, så er man først og fremmest nødt til at kigge på det aktuelle forsvar og få det nuværende fundament til at fungere. Man kan ikke kun fokusere på fremtiden og tale om morgendagens opgaver og kapaciteter. Det er nu, at Forsvarets medarbejdere står på en brændende platform, og det er nu, at Forsvaret oplever udfordringer med at løse de mange opgaver - ikke fordi medarbejderne ikke kan eller vil, men fordi rammerne for deres dagligdag i Forsvaret ikke er blevet prioriteret ordentligt fra politisk side i årevis. Zilmer-rapporten siger det klart og tydeligt: Snart vil der komme et yderligere pres på de myndigheder, der beskytter Danmark og danske interesser. Med dette pres i baghovedet kan jeg have min frygt for, at man med et nyt forsvarsforlig sætter en hel masse nye opgaver i søen, inden forliget måtte være ordentligt implementeret, og et nyt forsvar er genopbygget. Kort sagt frygter jeg, at politikerne tror, at så snart de har sat deres underskrift på forligsteksten, findes et nyt forsvar, der straks er parat til at blive indsat mod det trusselsbillede, Zilmer-rapporten optegner. Men politikerne skal være bevidste om, at Forsvaret, både hvad angår materiel, bygninger og mandskab, tager tid at bygge op, og at Danmark i denne tid ikke er ene om at købe nyt materiel, udrustning og ammuniti- on. Kan man ikke vente på en ordentlig genopbygning af Forsvaret, og kan man ikke komme foran i køen af lande, der også bruger flere penge på militæret, så må man se på mulighederne for at rykke på andre fronter, for eksempel ved at styrke rekrutteringen og fastholdelse med de nød- vendige midler, det kræver, også i en tid, hvor der i hele samfundet er rift om medarbejderne trods dystre udsigter for økonomien. Endelig skal man erkende, at Danmark er et lille land, og at vi ikke kan klare det hele selv. Vi skal derfor lytte til vores allierede i NATO og i Norden og være klar på at se på muligheden for at arbejde endnu tættere sammen, så vi er rustet til at gå en mere usikker fremtid i møde.

    ...