CSB 4 2022
6 CS BLADET | FASTHOLDELSE Foto: Jane Munk Foto: ???? Fastholdelse er på dagsordenen til kommende forsvarsforlig Forsvarets store udfordring med fastholdelse af medarbejdere har fået et større politisk fokus, og det tyder på, at det kommende forsvarsforlig kommer til i større grad at handle om medarbejderne. AF JANE MUNK Mennesker før materiel – det har været CS’ mantra, hver gang snakken er faldet på det kommende forsvarsforlig. Det er ganske enkelt afgørende for forsvarets fremtidige op- gaveløsning, at man kan rekruttere og ikke mindst fastholde medarbejderne i forsva- ret. Det kræver, at hele HR-området bliver prioriteret. Og meget tyder på, at det budskab er ved at vinde gehør helt inde på de bonede gulve på Christiansborg. I hvert fald har flere af de politiske ordførere nævnt personelsitua- tionen som en af de udfordringer, der skal løses, når de mange milliarder skal fordeles i de kommende år. Det store spørgsmål er så, hvordan man gør det. Her er der flere interessante bud. Debat på folkemødet På dette års Folkemøde på Bornholm var forsvars- og sikkerhedspolitik blandt de helt tunge emner. Dette skyldes naturligvis krigen i Ukraine og i den forbindelse indgåel- sen af Det Nationale Kompromis, der lover en markant økonomisk indsprøjtning til en genopbygning det danske forsvar. En del af årets arrangementer handlede om trusselsbilledet og hvilke typer af ma- teriel, der ville give mening at investere i for at imødekomme fremtidens trusler og opgaver. Men der var også flere arrangementer, der havde fokus på personelsituatio- nen. CS var i samarbejde med HOD og Folk & Sikkerhed vært ved et arrangement med den provokerende titel; ”Skal vi give Bornholm til russerne? – Hvem skal passe på Dan- mark”, hvilket understregede budskabet, at der ganske enkelt ikke er et forsvar uden medarbejdere. Ved arrangementet, som også havde chefen for Opklaringsbataljonen på Bornholm Uffe Geckler Pedersen, Forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen og konservativ fol- ketingskandidat (og major) Steen Holm Iversen i panelet, var der stor enighed om, at medarbejderne er altafgørende for, at fremtidens opgaver kan løses, og at forholdene for medarbejderne i forsvaret er nødt til at blive bedre, hvis forsvaret skal være en attraktiv arbejdsplads. Venstre smider CU-kortet Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at vi i CS ønsker, at man genindfører en civil uddannelsesordning for forsvarets medarbejdere, hvor man kan optjene uddan- nelse under sin tjeneste, så tage en civil uddannelse med løn, når man vil eller skal videre fra forsvaret. Det skal ikke nødvendigvis være en genindførelse af CU-ordnin- gen, men en lignende ordning tror vi på vil have en betydning for, hvor længe man kan fastholde medarbejdere. Og det lyder til, at Venstre har fået en lignende idé. Det var i hvert fald et af de budska- ber, som partiets forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt havde med til Folkemødet, da han præsenterede Venstres planer for forsvaret. - Et af de områder, som vi er villige til at kigge på i Venstre, er muligheden for, at man får penge til uddannelse efterfølgende. Ligesom den ordning, der var der for år tilbage (CU-ordningen, red.) hvor man, når man havde været i forsvaret i en vis periode, optjente ”point”, og så kunne man efterfølgende gå ud og tage en videregående- eller anden form for uddannelse. Det vil vi kigge på, ligesom vi også er nødt til at kigge på indholdet og de ansattes forhold i forsvaret. For det er enormt dyrt for forsvaret – både økonomisk, men også rent forsvarsmæssigt, at der er mange, der vælger at være så rela- tivt kort tid i forsvaret, sagde Lars Christian Lilleholt blandt andet. Den udtalelse er CS formand, Jesper Korsgaard Hansen, yderst positiv over for. – Det er noget, som vi hører gang på gang, når vi taler med medarbejderne derude, og jeg tror på, at det vil have en effekt i forhold til at fastholde de yngre medarbejdere i længere tid i forsvaret, siger han. – Med en civil uddannelsesordning kan man sikre, at medarbejderne kan koncentre- re sig om deres operative opgaver i en årrække velvidende, at der bliver taget hånd om deres uddannelse, hvis og når de vælger at forlade forsvaret. Jeg tror på, at det er den rigtige vej at gå, tilføjer han. CU er ikke løsningen på alt CS’ formand understreger, at en uddannelsesordning ikke kan løse alle fastholdelses- problemer i forsvaret. Der er også mange andre faktorer, der spiller ind, hvis man vil have folk til at gøre karriere i længere tid i forsvaret, lyder det: – Løn, arbejdsvilkår og karrieremuligheder spiller naturligvis en vigtig rolle, og en kontraktform med uddannelsesordning kan således ikke stå alene. Men det er et stort skridt på vejen, og vi hilser det velkomment, og det ved jeg, at en stor del af vores med- lemmer også vil gøre, siger Jesper Korsgaard Hansen. Værnepligten har stort politisk fokus På Folkemødet i juni var CS formand også på besøg i Radio4 forsvarsprogram Front- linjen til en snak om fremtidens værnepligt. Hvordan skal de uddannes i fremtiden? Hvor mange skal de være? Skal den ligestilles? Hvad betyder det for resten af forsvaret, hvis man styrker værnepligten? Og hvordan gør de i andre lande? Det er noget af det, som bliver diskuteret ivrigt blandt politikerne, når snakken falder på det kommende forsvarsforlig. For CS er værnepligten vigtig - også i forhold til fremtidens opgaver. Men en værne- pligt kan ikke stå alene. Hvis man skal øge antallet af værnepligtige, skal der selvfølge- lig være flere befalingsmænd til opgaven. Ligesom mange andre dele af forsvaret også er nødt til at blive styrket, inden man tager flere ind. Og så skal der naturligvis også være nogle interessante opgaver til dem. Med i panelet var også oberstløjtnant Uffe Geckler Pedersen, chef for 3. Opklarings- bataljon, Helena Johannesen-Henry, værnepligtig og talsmand for Værnepligtsrådet, Marcus Knuth (K) og Kristian Thulesen Dahl (på daværende tidspunkt stadig DF). De- batten blev styret af programmets vært Peter Ernstved Rasmussen, og har man lyst til at lytte til programmet, kan det findes på Radio4’s hjemmeside.
Side 5 ...
Side 7
...