CSBladet1 2021
4 NY FORSVARSCHEF | CS BLADET Danmarks nye forsvarschef ønsker samarbejde og dialog med medarbejderne Flemming Lentfer overtog posten som forsvarschef sidste år. CS Bladet har bedt ham sætte nogle ord på, hvad CS medlemmer kan forvente af deres nye øverste chef. Af Jane Munk Dette interview blev gennemført i ja- nuar. Flemming Lentfer havde den- gang siddet på posten som Danmarks nye forsvarschef i knap to måneder. Få uger efter vores interview kommer han til at have en birolle i en større sag om blandt andet ministerens vs. forsvars- chefens rolle, hvorvidt Forsvaret er en styrelse eller ej og om ministeriets pressehåndtering. En sag, der i skri- vende stund stadig fylder en del i medi- erne og ikke mindst på Christiansborg. Men da vi taler med Lentfer over telefon denne torsdag i januar, er det hverken pressehåndtering, ministeren eller dennes forhold til forsvaret og dets chefer, der er på blokken. Vi skal derimod tale om forsvarets udfordrin- ger og ikke mindst, hvad CS’ medlem- mer kan forvente af deres øverste chef. Flemming Lentfer overtog posten 1. december sidste år. Han kommer fra en stilling som direktør for Forsvarsmini- steriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Før det gjorde han tjeneste i flyvevåbnet samt inden for det værns- fælles område. På grund af COVID-19 skete overdragelsen i december mere stille, end man er vant til, når der kom- mer en ny forsvarschef, og der har i det hele taget været meget, der ikke er, som det plejer på grund af pandemien. Pandemi, forlig og travlhed Pandemien har betydet ekstra travlhed hos Forsvaret. Ud over nye opgaver, der relaterer sig til Corona-virussen, har man også det almindelige opgavekompleks at tage sig af. Plus et forsvarsforlig, der skal være implementeret frem mod 2023. Der er med andre ord nok at se til. - Vi løser i dén grad de daglige opgaver. Når man tager rundt og ser, hvor meget opgaveløsningen fylder, og hvor mange samfundsopgaver, der kommer med gan- ske kort varsel, lykkes det rigtig fint, og der er meget stor anerkendelse for de ting, vi gør. Både internationale operationer, men så sandelig også det hjemlige. Det er rigtig godt, roser Flemming Lentfer, da vi beder ham give en kort indledende status på Forsvaret 2021. - Dertil kommer forligsimplementerin- gen, og det at opbygge de militære kapa- citeter, som blev besluttet i forliget. Her arbejder vi ved siden af alle de opgaver, som vi løser i det daglige for at nå de mål- sætninger, der er. Der indgår meget nyt materiel til Forsvaret, og det betyder me- get arbejde med at servicere det nye ma- teriel. Det er positivt, men det er også en kæmpestor opgave, tilføjer han. Pandemien og de opgaver, der er kom- met i kølvandet heraf, har skabt forsinkel- ser undervejs i forhold til at implementere det nye forlig, forklarer Flemming Lentfer. Dertil kommer, at der også er leverandø- rer, der har været ramt af pandemien og derfor ikke har kunnet levere som aftalt. - Der skal vi jo blive så klare i spyttet, som vi overhovedet kan. Også overfor det politiske niveau, som jo har bestemt de her ting. Der skal være lyst i lokalet, så de også ved, hvad der kommer til at påvirke os undervejs, siger han. CS-gruppen spiller vigtig rolle i fastholdelsen Klar tale og dialog er generelt nogle af de ting, som forsvarschefen forudser, at han kommer til at lægge stor vægt på. Ikke mindst når det kommer til en af forsva- rets allerstørste udfordringer: Fasthol- delse af medarbejdere. God ledelse og god føring er en af de afgørende faktorer, hvis man skal holde personaleomsætningen nede, mener Flemming Lentfer. Derfor spiller CS med- lemmer en vigtig rolle i forhold til fasthol- delse. - CS-gruppen er, i hvert fald for befa- lingsmændene vedkommende, det første niveau af ledere i Forsvaret. Hvis det ikke fungerer, vil vi se en personaleom- sætning, som er højere, end vi kunne tænke os. Evnen til at lede og føre på en ordentlig måde, der skaber mening og be- gejstring, er rigtig vigtig for mig. Jeg si- ger ikke, at vi ikke allerede er der – for jeg kender endnu ikke alle temperaturer, men jeg har en meget klar målsætning om, at det er noget, jeg har lyst til at ar- bejde med, siger han. Personaleomsætningen er for høj – men løsningen mangler stadig Fastholdelse af medarbejdere er vig- tigt, og det bliver kun endnu vigtigere i fremtiden i takt med, at nye teknolo- gier gør sit indtog. Derfor understreger forsvarschefen, at han er åben for alle forslag, der kan vende udviklingen og få medarbejdere til at blive længere. - På nogle områder er det mit klare indtryk, at personaleomsætningen er for høj. Alle vores operative kapacite- ter bliver mere og mere teknologiske, og derfor kræver det mere og mere ud- dannelse, og derfor er det også mere og mere ærgerligt og omkostningsfuldt, hvis folk forlader os for hurtigt. Jeg har ikke en facitliste på, hvad løsnin- gen konkret kan være. Jeg lytter til alt, hvad folk har at sige. Alt lige fra kontraktformer til arbejdsvilkår til etablissementsmæssige vilkår, for me- get eller for lidt materiel, til alt muligt andet, som kan give sten i skoen i dag- ligdagen, siger forsvarschefen. Derfor forventer han også, at medar- bejderne – og herunder også CS’ med- lemmer - er villige til at indgå i dialogen for at få løst nogle af de udfordringer, som de møder i hverdagen. - Jeg forventer vilje til god ledelse og vilje til ordentlighed, men det, som jeg måske allermest forventer, er et ønske om dialog – at man gerne vil give mig alle de gode råd med på vejen, og at man i virkeligheden gerne vil tage en del af ansvaret på sig for, at jeg får det bedst mulige grundlag. Jeg er ikke no- gen enmandshær. Sammen er vi stær- ke, og det er den dialog, som jeg gerne vil, understreger han. Forsvarschefen understreger, han er åben for alle forslag, der kan vende udviklingen og få med- arbejdere til at bliver længere. Foto: Forsvarsgalleriet. General Flemming Lentfer Født 1. marts 1964 Værn: Flyvevåbnet Tjenesteforløb: 2020 - Forsvarschef 2017 - 2020 Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse, direktør 2015 - 2017 Værnsfælles Forsvarskommando, chef for Operationsstaben 2014 - 2015 Værnsfælles Forsvarskommando, chef for Udviklings- og koordina- tionsstaben 2011 - 2014 Forsvarsstaben, chef for Planlægningsstaben 2010 - 2011 Forsvarets Materieltjeneste, chef for Centralledelsen og chef for Forsvarets Materielplanlægning 2005 - 2010 Forsvarsstaben, chef for Planlægningsafdelingen 2002 - 2005 Forsvarsstaben, chef for Planlægningsafdelingens Planlægnings- sektion 2000 - 2002 Kontrol- og Luftforsvarsgruppen, chef for HAWK afdeling Vest 2000 - 2000 Flyvevåbnets Officersskole, chef for Uddannelsessektionen 1999 - 2000 Sagsbehandler ved Forsvarsministeriets 1. kontor 1998 - Sekretær i Forsvarskommissionen af 1997 1996 - 1998 Forsvarsakademiet, lærer i faggruppe operationer og Logistik 1993 - 1995 Forsvarsstaben, sagsbehandler Logistik- og Byggeafdelingen 1992 - 1993 Næstkommanderende og chef for HAWK eskadrille 541 1988 - 1991 Taktisk Kontrolofficer ved HAWK eskadrille 541 1983 - 1985 Værnepligt og sergent Kilde: Forsvarsministeriet
Side 3 ...
Side 5
...