CSB1 2019
18 D E N N Y E A K A D E M I U D DA N N E L S E | CS BL ADET ”Vi skal ikke uddanne folk til at sidde med kæmpe tænkehatte” Der bliver talt meget om den nye militære akademiuddannelse, der skal erstatte videreuddannelsestrin I og II for mellemledere. CS Bladet har besøgt chefen for Forsvarsakademiet for at finde ud af, hvad vi kan forvente - og måske få aflivet et par fordomme. Af Jane Munk, Fotograf: Tommy Heino 2019 har allerede budt på store ændringer på kryds og på tværs i Forsvaret, og nu kommer turen til sergentuddannelserne. Ud over et større ansigtsløft til de grundlæggende sergentuddannelser for stampersonel (i Hæren kendt som GSU, red.), bliver der oprettet en helt ny akademiuddannelse, der skal erstatte videreuddannelsestrin for mellemledere VUT I/ML og VUT II/ML. Men hvorfor skal det nu være en akademiuddannelse? For nogle lugter det langt væk af akademikere, papirnusseri og støvede fakulteter, og hvad skal nu en befalingsmand overhovedet bruge ETCS point til? Og hvad med udnævnelser? Skal de så bare ske for godt befindende, nu hvor der ikke er videreuddannelsestrin for mellemledere VUT I/ML og VUT II/ML? Der er rigeligt med fordomme, spørgsmål og undren, når snakken falder på det uddannelsesinitiativ, så derfor er CS Bladet taget på besøg hos chefen for Forsvarsakademiet, Henrik Ryberg, for at blive klogere på, hvad de nye uddannelser kommer til at indeholde. Udfordret på navnet Forsvarsakademiets chef tager imod på sit kontor i Svanemøllens Kasernes hovedbygning fra slut 1800-tallet. Et kontor indrettet med mørke træmøbler af ældre dato, som Henrik Ryberg forklarer, er fundet i et depot på Holmen. Den gamle ka- sernebygning og kontorets retro-indretning leder ikke umiddelbart tankerne hen på fornyelse og fremtid, men det er ikke desto mindre det, vi skal tale med Ryberg om: Hvordan man laver en ny, moderne og tidssvarende uddannelse for mellemledere i Forsvaret. - Den uddannelse, vi er i gang med at udvikle, er en ny, opdateret, militær praksisuddannelse for ledere, som er det sidste nye i forhold til, hvad værnene efterspørger. Der, hvor vi på det forståelsesmæssige bliver udfordret, er, at det hedder en militær akademiuddannelse, siger Henrik Ryberg, der udmærket er klar over, hvad mange medarbejdere i Forsvaret lægger i det ord. - Rigtigt mange tror, at det betyder, at vi nu skal være enormt akademiske. Men ordet ’akademiuddannelse’ er jo bare et begreb i forhold til uddannelsesniveauet i det civile uddannelsessystem. Det er os, der bestemmer, hvad vi putter i uddannelsen, hvor det i dag er nogle andre uden for Forsvaret. Vi er garant for, at det ikke bliver mere akademiseret, end det er i forvejen, forklarer han. - Det ændrer bare ikke ved, at det hedder en akademiuddannelse, ligesom det hedder en diplomuddannelse på det næste niveau, vi uddanner på. Det er ikke fordi, vi skal uddanne folk, der skal sidde med kæmpe tænkehatte. Det er en praksisnær lederuddannelse, og vi bestemmer selv, hvordan vi designer den. Og den bliver netop designet på baggrund af kompe- 10 ECTS 10 ECTS eller 2 x 5 ECTS Model for den militære akademiuddannelse Afgangsprojekt (individuelt) 10 ECTS FLEX (valgfri) 10 ECTS FLEX (valgfri) 5 ECTS FLEX (valgfri) 5 ECTS FLEX (valgfri) 10 ECTS FLEX (valgfri) 5 ECTS FLEX (valgfri) 5 ECTS FLEX (valgfri) 10 ECTS 2 x 10 eller 2 x 5 + 10 ECTS Uddannelsesretning HÆREN 20 ECTS Uddannelsesretning SØVÆRNET 20 ECTS Uddannelsesretning FLYVEVÅBNET 20 ECTS 2 x 10 ECTS LEDELSE af mennesker (værnsfælles) 10 ECTS LEDELSE i organisationen (værnsfælles) 10 ECTS tencer og et ønske om et fagligt løft fra de tre værn, tilføjer han. Rammerne for, hvordan den militære akademiuddannelse kommer til at se ud er blevet besluttet. Uddannelsen kommer til at være delt op i tre forløb: Et værnsfælles grundforløb, et værnsspecifikt forløb og til sidst en række valgfrie moduler, som gør, at den studerende selv kan sammensætte de kompetencer, som er relevante for den enkeltes karriere. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt. Værnene vælger indhold Selve indholdet i de forskellige forløb er stadig under udvikling i samarbejde med de enkelte værn. Selv om chefen for Forsvarsakademiet ikke kan afsløre det specifikke indhold af undervisningen endnu, kan han løfte sløret lidt for, hvad der efterspørges, og hvad der derfor kunne blive undervist i på uddannelsen. - Vi har muligheden for, sammen med værnene, at finde ud af, hvad der skal fokuseres på. Værnene efterspørger blandt andet noget mere omkring operationer og logistik, og i sidste ende noget om god ledelse. Fremfor, at det er University College Syd, der i samarbejde med os skaber modellen, har Forsvarsakademiet et institut for ledelse og organisation, der i mange år har forsket i militær ledelse. Så fremover kommer den militære vinkel langt mere i centrum, siger Henrik Ryberg. Han forklarer, at mange af de personer, der er med til at udvikle den nye uddannelse i de forskellige værn, er de samme, som har arbejdet med den gamle uddannelse. Forskellen er nu blot, at der står FAK på kasketten fremfor Søværnet, Hæren eller Flyvevåbnet. Og selvom der er specifikke krav til undervisernes kompetencer, når det handler om at undervise på en akkrediteret akademiuddannelse, betyder det ikke, at der bliver skiftet ud i hele butikken. - Der er gået nogle vilde historier om, at alle instruktører nu bliver til overs, fordi de ikke har det nødvendige uddannelsesniveau. Så drabeligt er det ikke, når det kommer til stykket, men vi skal selvfølgelig lave en plan for, hvordan vi vil løse den problemstilling, for eksempel ved at tilbyde videreuddannelse og kompetenceløft til instruktørerne. Vi har nogle rigtigt dygtige undervisere derude, og dem skal vi også bruge i fremtiden, siger Henrik Ryberg. Fleksibilitet vs. sidemandslæring Udviklingen af den nye militære akademiuddannelse bygger på tre nøgleord: Kompetencer, fleksibilitet og fagligt fællesskab for befalingsmandsgruppen. Fleksibiliteten er, hvor den nye uddannelse i særlig grad adskiller sig fra tidligere. Tanken er, at man selv kan sammensætte en del af sin uddannelse efter det kompetencebehov, man har i sin stilling. Derudover skal akademiuddannelsen opdeles i moduler på samme måde, som den grundlæggende sergentuddannelse for stampersonel, så man bedre kan uddanne sig ved siden af tjenesten. - Vi vil fremadrettet gerne kunne tilbyde den enkelte mere valgfrihed i forhold til den funktion, du regner med at skulle udfylde. Også i forhold til at lave uddannelsen modulariseret, så du bedre kan tage den, når det passer dig i forhold til din tjeneste, siger Henrik Ryberg. - Det er naturligvis ikke sådan, at der kommer tusindvis af moduler, du kan designe, men der kommer til at være nogle valgfrie moduler indenfor de tre værn, samt nogle moduler, der er helt udenfor værnene og tilpasset nogle særlige faggrupper og funktioner. Det kan både være noget, vi udbyder her på stedet, eller det
Side 17 ...
Side 19
...