Side 4

4 NOTER | CS BLADET Skive uddanner nogle af verdens dygtigste mineryddere Med royalt besøg blev der sat fokus på humanitær minerydning, for miner dræber stadig tusindvis af mennesker hver måned. Tekst og fotos: Helle Kolding I slutningen af april fik Ingeniørregimentet i Skive royalt besøg, da HKH Prinsesse Marie kiggede indenfor hos Ingeniørregimentets Uddannelsescenter, FLY. Anledningen var, at prinsessen, som protektor for Folkekirkens Nødhjælp, skulle se nærmere på organisationens arbejde med minerydning. I Danmark er Ingeniørregimentet eksperter udi netop minerydning og udover selv at rykke ud, når der er tale om farlige eksplosiver, hvad enten det gælder ammunition eller miner, så underviser de også både egne og eksterne grupper i arbejdet. Heriblandt Folkekirkens Nødhjælps mineryddere. Det er et militært-humanitært samarbejde, der har eksisteret i 12 år, og både generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen og chefen for Ingeniørregimentet oberst Christian Arildsen lagde ikke skjul på, at det er en forbindelse, de begge meget gerne ser opretholdt og sætter stor pris på. På Uddannelsescentret FLY findes en enorm samling af udrustning og udstyr og ikke mindst uddannelsesammunition, der blandt andet viser de mange forskellige typer for miner og sprængstof og ammunition, der findes. Det er materiale, alle elever på Forsvarets EOD-uddannelser bruger. Herhjemme bliver minerydningstjenesten tilkaldt, når der eksempelvis findes en ’mystisk genstand’, såsom en taske eller kuffert, ingen vil kendes ved, og som forekommer suspekt, eller når der findes ueksploderet ammunition, eksempelvis når arvinger finder en gammel håndgranat på loftet efter et dødsbo, når en fisker får en gammel granat i nettet eller tilsvarende. Døgnet rundt har minerydningstjenesten folk på vagt til at rykke ud med kort varsel. Mineryddere har også været udsendt i krigsområder, eksempelvis da der var krig på Balkan og i Afghanistan. Ueksploderet ammunition og miner udgør stadig en enorm trussel mod ikke mindst civilbefolkninger verden over. Folkekirkens Nødhjælp skønner, at der hver time døgnet rundt dør eller lemlæstes et menneske af en landmine eller andre krigsefterladenskaber. En stor del af ofrene er børn. Miner er samtidig med til at fastholde millioner af mennesker i fattigdom, fordi den minerede jord ikke kan dyrkes, og landets ressourcer ikke udnyttes. Folkekirkens Nødhjælp er blandt verdens førende inden for humanitær minerydning. Organisationen begyndte at rydde miner i 1999. I 12 år har organisationen uddannet mineryddere fra hele verden på Skive kaserne. Danmark er ikke bare førende i minerydning, når det gælder udførsel, men også blandt de største donorer i verden, når det gælder støtte til rydning af krigens efterladenskaber og oplysningsarbejde i både Syrien og Irak. Noget af udstyret vises frem Specielle dragter til det farlige arbejde CS støtter HKKF i søgsmål Hærens Konstabel og Korporalforening (HKKF) stævner Forsvaret for ikke at overholde arbejdsmiljølovens bestemmelser om hviletid i skydelejr. HOD og CS støtter op. Af Jane Munk Hvilke regler gælder, når man er i skydelejr? Det spørgsmål har Forsvaret og HKKF været uenige om siden 2013, og nu har man valgt at stævne Forsvaret for at få svar. Sagen handler om brugen af egentlig militærtjeneste. Forsvaret fastholder, at hele skydelejren er egentlig militærtjeneste, og at man derfor ikke behøver overholde bestemmelserne om hviletid. HKKF fastholder, med støtte fra HOD og CS, at egentlig militær tjeneste kun dækker aktiviteter med operativt indhold – skydning og sanitetsvagter. Det vil sige, at det er arbejdsmiljøloven – og dermed også reglerne om hviletid, der gælder, når soldaterne sidder i vagten, løser transportopgaver, har fri eller sover. HOD og CS støtter HKKF i søgsmålet, og organisationerne løfter solidarisk udgifterne, fordi det er en principiel sag. Det er HKKF, som har rejst sagen, og som kører sagen, men da arbejdsmiljøloven, som bekendt gælder for alle uanset rang, er det helt naturligt, at organisationerne er gået sammen. Hvad siger reglerne? Arbejdsmiljøloven er grundlaget for alt arbejde i Forsvaret, men der er situationer, hvor dele af arbejdsmiljølovgivningen kan fraviges. Dette gør sig gældende ved egentlig militærtjeneste. Når der er tale om egentlig militærtjeneste, er der mulighed for at dispensere fra en række regler, som under normalt arbejde skal overholdes. Det betyder ek- sempelvis, at hviletidsbestemmelserne på en øvelse kan fraviges, hvis der er en god grund til det. Det kan være, hvis man skal træne til en bestemt operativ opgave. Almindeligt dagligt arbejde, eksempelvis vagttjeneste, kan ikke henregnes til egentlig militærtjeneste, men skal tilrettelægges efter samme regler som almindeligt arbejde. Egentlig militærtjeneste omfatter arbejde, der: 1. Udføres af det militære personels landsbasserede enheder, herunder værnepligtige, uanset på hvilken måde de måtte være tilknyttet Forsvaret, samt medlemmer af Hjemmeværnet. 2. Udføres i den del af Forsvarets operative virksomhed, herunder militær ud- dannelses- og øvelsesvirksomhed, der foregår med henblik på løsning af de beredskabsmæssige, antiterrormæssige, fredsskabende, fredsbevarende samt krigsmæssige opgaver, der påhviler dem, og 3. som er planlagt i et øvelses- eller uddannelsesdirektiv eller tilsvarende direktiv med betegnelse, omfang, placering og tidsramme mv. for aktiviteten. De tre punkter skal læses i sammenhæng, og alle tre skal være opfyldt, for at arbejdet kan gennemføres som egentlig militærtjeneste.

Side 5

CS BLADET | AKTUELT 5 Leder: Tak for kaffe! Der bliver talt meget om fastholdelse overalt i Forsvaret, og jeg blander mig ofte i debatten og byder ind med, hvad jeg mener, kan løse denne store udfordring. Det gør jeg, fordi det bekymrer mig og fordi, det er jeres hverdag, det handler om. Som formand i CS bakker jeg 100 procent op om den løsningsorienterede dialog, der er i gang i forhold til fastholdelse og rekruttering i Forsvaret. Det er - som jeg også tidligere har beskrevet på disse spalter - en udfordring, som der er mange aspekter af. Noget af det er ude af vores kontrol, men andet er følgerne af de mange effektiviseringer og nedskæringer, som Forsvaret har måttet lægge ryg til de seneste 10 år. Og det er dem, jeg vil italesætte her. For når man selv har skabt problemerne, kan man også løse dem igen. Og politikerne, og til dels også Forsvaret, har selv været med til at skabe den hverdag, de ansatte er i nu. CS har som aftalepart på løn- og ansættelsesvilkår altid lagt vægt på, at man skal se på den samlede pakke af løn- og ansættelsesvilkår, fremfor kun at se på den udbetalte løn. Tidligere kunne lønniveauet måske forsvares med en tjenestemandsansættelse og en god pensions- og uddannelsesordning. En tjenestemands- pension suppleret med en arbejdsmarkedspension er en god ordning, som har givet mening for medlemmerne. En tjenestemandsansættelse skabte tryghed, og det gjorde, at man bedre kunne acceptere lønniveauet. De korttidsansatte havde en uddannelsesordning (civiluddannelsesordningen), hvor man, efter at have brugt sine unge år i Forsvaret, kunne tage en uddannelse med fuld løn. Et godt incitament for at blive lidt længere i sin stilling, før det civile liv kaldte. Før i tiden kunne man langt hen ad vejen forsvare lønnen ved at kigge på den samlede pakke af ansættelsesvilkår. Penge gør jo som bekendt ikke altid én lykkelig, men problemet er nu, at den samlede pakke bliver mindre og mindre. CS må ofte kæmpe for blot at beholde de løn- og arbejdsvilkår, vi allerede har. Fra Moderniseringsstyrelsen virker der til at være en dagsorden, der ikke handler om at skabe gode arbejdsforhold, eller om at løse opgaven for den sags skyld, men derimod om økonomi og om at fastholde bundlinjetal. Forsvaret trækker en stor veksel på de ansatte, især set i forhold til, at man over en årrække har kørt efter laveste fællesnævner, når det kommer til løn- og ansættelsesvilkår. Jeg kommer aldrig til at sige, at Forsvaret er en dårlig arbejdsplads. Forsvaret er unikt, og sammenholdet og loyaliteten findes ingen andre steder. Men det er ikke ensbetydende med, at man skal ødelægge det ved at gøre medarbejdernes arbejdsforhold dårligere. Den samlede pakke af løn- og ansættelsesvilkår er nu nede på et niveau, hvor de unge mennesker forlader Forsvaret, inden deres karriere for alvor er kommet i gang, og selv medlemmer, der har været ansat i mange år, begynder at tvivle på, om Forsvaret stadig er det rette sted for dem. Det lyder dystert, men den gode nyhed er, at det alt sammen er selvskabte problemer, og at de derfor også kan løses. Det er netop samarbejdet om de konstruktive løsninger, der er brug for nu. Forsvaret har brug for handling frem for tom snak. Vi bliver nødt til at gå ind og se, hvad der kan være med til at få de ansatte til at blive lidt længere, og vi skal sørge for, at de ansatte også har noget med sig, når de beslutter sig for at forlade Forsvaret. Vi er også nødt til at se på lønniveauet. Det er det, vi i CS vil arbejde for, og Jeg håber, at det politiske landskab vil være med til at finde nogle løsninger, uanset hvordan regeringen bliver sammensat. I mellemtiden har vi stadig den gratis kaffe, og den vil vi gerne beholde – selv om den også er blevet dårligere med tiden. CS formand Jesper Korsgaard Hansen SAMMENHOLD STYRKER "Sammenholdet og loyaliteten i Forsvaret er unikt og må ikke ødelægges af forringede løn- og arbejdsvilkår." CS formand Jesper Korsgaard Hansen

    ...