CSB 2 2019
4 STIGENDE KONSULENTFORBRUG | CS BLADET Forsvaret betaler over en kvart milliard kroner for konsulentbistand Forsvarets betalinger til eksterne konsulenter er gennem årene kun gået en vej, og det er opad, og sidste år var ingen undtagelse. Af Helle Kolding Sidste år kaldte CS formand det ’triviel læsning’, da han fik forelagt de aktuelle tal for Forsvarets brug af konsulenter. Han sagde det med et dybt suk. For tallene viste bare, at Forsvaret år efter år bruger adskillige millioner til eksterne konsulenter. Penge, der hvis de blev omvekslet til aflønning af faste medarbejdere, ville betyde flere hundrede årsværk. Og hvorfor gør Forsvaret så ikke det? Omveksler konsulentpengene til faste lønudbetalinger for fastansatte medarbejdere? Svaret har gang på gang været, at Forsvaret ikke har kunnet få den fornødne ekspertise lige til netop den eller de opgaver, eller at der har været tale om enkeltstående projekter/opgaver, som derfor bedst kunne løses af en konsulent inden for et bestemt tidsmål. Det lyder jo også fuldstændig plausibelt, især hvis det så netop sker i en periode eller over et bestemt forløb. Men nu har CS gennem en årrække bedt om -og fået tilsendt en oversigt over den økonomiske udgift, hvor konsulentforbruget hører under, og tallene viser med al tydelighed en ret kontinuerlig kurve, der dog med en svag stigning hvert år indikerer en nærmest ’fast udgift’ på området. I år er ingen undtagelse. Knap 283 millioner blev der udbetalt hele sidste år til eksterne konsulenter inden for Forsvarsministeriets resort. Den helt store udgiftspost var her konsulentbistand til it på 134,1 millioner kroner. Resten fordelte sig til bl.a HR, ledelse, finansiel og juridisk rådgivning og management. I 2010 var konsulentforbruget på cirka 134 millioner kroner. I 2014 var det steget til knap 236 millioner kroner, og de seneste år har det så rundet den kvarte milliard kroner. Det har ikke været muligt at få et mere udspecificeret overblik over de enkelte områder, da Forsvaret gennem årene har Forsvarets brug af konsulenter i 2018, ialt 282,9 mio. kr. Forsvarets brug af konsulenter fra 2010 til 2018 Arkivfoto CS formand Jesper K. Hansens kommentar Det her viser jo med al tydelighed, at den der snak om færre konsulenter, kan man godt stoppe med nu. Det er tydeligvis ikke deres interesse. Vi kan se, at beløbet stiger og stiger år for år. Vi trænger til at se, at kurven også kan knækkes eller som minimum stagnere. Det har vi ikke set på trods af, at der hvert år bliver sagt, at der skal gøres noget ved det, er der ikke sket andet, end at kurven bare stiger. Enten er der behov for konsulenterne, eller også er der ikke. Hvis der er behov for at bruge over en kvart milliard på konsulenter, så bare sig, at det er sådan, det er. Hvis der ikke er behov, må man gøre et reelt forsøg for at få kurven til at stagnere og gå nedad igen. Det her handler jo også om at få nogle kompetencer ind i Forsvaret igen, som kan løse de opgaver. Vi så hellere, at det var folk, der var ansat i Forsvaret, der løser opgaverne, fremfor at det er folk, der kommer udefra. Nogle af de konsulenter, der udgør det her beløb, må være de samme, der går igen år efter år. It 134,1 mio. kr. Management, organisation, HR, og ledelse 33,9 mio. kr. Finansiel, økonomisk og juridisk rådgivning 39, 0 mio. kr. Teknisk specialviden 60, 6 mio. kr. Øvrig konsulentbistand 15, 2 mio. kr. 2010 Cirka 134 mio. kr. 2014 knap 236 mio. kr. 2015 3,1 milliard kr. 2018 4,6 milliard kr. påpeget, at de tager udgifterne til konsulenter fra ’driftsbudgettet’, og derfor ikke nærmere kan præcisere over for os, hvem der er konsulent (hvilket firma eller person) på det specifikke område. Forsvarsministeriet er dog ikke ene om at have et højt forbrug af konsulenter. I februar bragte netmediet Altinget en artikel om konsulentforbruget i Staten og påpegede her, at det generelt også er steget endda ret voldsomt fra 3,1 milliard kroner i 2015 til 4, 6 milliarder kroner i 2018. Altinget prøvede at få et interview med Innovationsministeren Sophie Løhde for at spørge ind til forbruget af konsulenter i Staten, men det ønskede hun ikke. Til gengæld sendte hun et skriftligt svar til Altinget: ’Det er op til de enkelte statslige institutioner at vurdere, om det er nødvendigt at købe eksterne konsulentydelser for at kunne løse en konkret opgave. Men jeg vil gerne opfordre til, at man tænker sig grundigt om, før man vælger at få hjælp udefra. Hvis man ikke selv har de nødvendige faglige kompetencer til at kunne løse en opgave, eksempelvis inden for it, så kan det give god mening at entrere med eksterne konsulenter.’ CS og FPS enige om konstabellønninger Der skulle lidt ekstra forhandling til, men CS og FPS er nu blevet enige om, at den lønstigning for konstabler på CS aftaleområde, der blev aftalt ved OK18, gælder uanset kontraktform. Af Jane Munk Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 blev det aftalt, at alle konstabler indenfor CS aftaleområde skulle stige i løn, når de opnåede fire års anciennitet i stillingen. Denne lønstigning skulle erstatte den lønstigning, som konstablerne tidligere havde fået, når de fyldte 35. Da resultatet skulle udmøntes, var det imidlertid Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) opfattelse, at lønstigningen efter fire års anciennitet alene skulle gælde ansatte på langtidskontrakt. Den konkrete aftaletekst fra OK18 lyder: ”For konstabler ansat før 1. april 2015 ændres basisløngruppe 1, så konstabler oprykkes til sats 2 efter 4 års anciennitet som konstabel. For korporaler vil der fremover kun være én lønsats, som udgør 242.210 kr. i marts 2012-niveau.” CS og Centralorganisationen af 2010 (CO10) holdt fast i, at lønstigningen skulle gælde for alle, uanset om de var på kort- eller langtidskontrakt. Det gjorde vi blandt andet med den begrundelse, at det ikke var fremført under forhandlingerne eller fremgår af dokumenter fra forhandlingerne, at aftalen kun gælder for langtidsansatte konstabler og korporaler. Der skulle lidt forhandling til, men vi er nu blevet enige med FPS om, hvordan overenskomstresultatet skal tolkes. FPS har anerkendt, at lønstigningen skal gælde for alle, og det betyder, at den aftalte lønstigning snarest muligt vil blive udbetalt med tilbagevirkende kraft til 1. oktober 2018. CS havde meldt ud, at vi ville tage sagen i arbejdsretten, hvis der ikke kunne findes en løsning med FPS, og det glæder formand Jesper K. Hansen, at det ikke nåede så langt. - Jeg er glad for, at vi er nået frem til en løsning. Og jeg er glad for, at vi har undgået at tage en aftale, som vi begge har skrevet under på ved overenskomstforhandlingen, gennem det fagretslige system, siger CS formand Jesper K. Hansen.
Side 3 ...
Side 5
...