Side 4

4 FORSIKRING | CS BLADET Foto: Colourbox NYHED: Få din ægtefælle med på tandforsikringen Den nye tandforsikring, der træder i kraft 1. januar 2019, kommer også til at omfatte en eventuel ægtefælle. Af Jane Munk/Helle Kolding Som du måske allerede ved, vil alle, der er omfattet af den obligatoriske medlemsforsikring fra 1. januar 2019 blive omfattet af en tandforsikring. Medlemsforsikringen kommer til at bestå af en heltid ulykkesforsikring og en tandforsikring, mens livsforsikringen bortfalder som obligatorisk dækning. Men det er ikke kun dine egne tænder, der kan blive forsikret på den nye tandforsikring. Pr. 1. januar 2019 er det også muligt for din ægtefælle at komme med på forsikringen for den nette pris af 80 kroner om måneden. Hold øje med cs.dk, hvor du vil kunne finde tilmeldingen til din ægtefælle. Den er tilgængelig i løbet af december måned, så måske ligger den allerede klar. BEMÆRK: Første indbetaling til tandforsikringen til ægtefælle skal betales via. Girokort, men herefter SKAL betalingen tilmeldes betalingsservice. Hvad indeholder tandforsikringen? Tandforsikringen giver økonomisk tilskud til en lang række tandbehandlinger, så tandpinen ikke også giver smerter i pengepungen. Forsikringen har ingen udløbsdato og kan fortsætte så længe, du er aktiv eller seniormedlem. Den dækker f.eks. tandfyldninger, røntgen, bedøvelse, rodbehandling, kirurgi, kroner, broer og tandoperatoner, men også implantater, paradentose og bideskinne. Forsikringen dækker ikke tandrensning og almindeligt eftersyn. Ydelseslisten er tilgængelig på cs.dk under tandforsikring. Tandforsikringen oplyser, hvad du max. kan få i erstatning for den enkelte behandling. Listen kan også ses på www.tryg.dk. På den måde ved du, allerede før du går i gang med tandbehandlingen, hvor meget du får i økonomisk ydelse. Forsikringen har en selvrisiko på 995 kr. og en årlig max. sum på 30.000 kr. Det betyder, at du får erstatning, når selvrisikoen er opbrugt. Den obligatoriske tandforsikring af 1. januar 2019 vil aldrig dække behandling; som er anbefalet af din tandlæge, allerede planlagt behandling eller behandling, som du kender til (opstået i perioden 1.7.- 31.12.2018) altså 6 måneder før ikrafttrædelsesdatoen. Fortsættelse af livsforsikringen Som nævnt ovenfor vil livsforsikringen på den obligatoriske medlemsforsikring udgå som obligatorisk forsikring. Det betyder, at der i tilfælde af dødsfald ikke længere vil blive udbetalt 100.000 kr. efter medlems død og 50.000 kr. efter ægtefælle/samlever død. Der er dog ingen grund til at fortvivle, for der er mulighed for frivilligt at forsætte dækningen også uden afgivelse af helbredsoplysninger. Forsikringen løber i 10 år eller max. til det 70. år. Du skulle gerne have fået en tilmeldingsblanket til livsforsikringen i det tilsendte brev vedrørende ændring af medlemsforsikring. Vær opmærksom på, at der er 2 betingelser, der skal opfyldes for at fortsætte livsforsikringen: - Forsikringstilmeldingen skal være modtaget inden 31.12.2018, ellers fortabes retten hertil. - Forsikringen skal, efter tilsendte girokort, tilmeldes betalingsservice. Nærmere information i e-Boks Hvis du ikke allerede har tilmeldt Centralforeningen for Stampersonel (CS) i din e-Boks, vil vi anbefale dig at foretage dig denne tilmelding. På denne måde sparer CS porto og ”kontingentkroner”, og din post ligger hos dig i samme øjeblik, vi trykker send. Det er med andre ord den bedste og mest sikre metode til at sikre dig, at du får al information fra os. Vær opmærksom på, at du tilmelder dig rette sted. Vi har oplevet flere medlemmer, der tilmelder sig CS Fonde og glemmer at tilmelde sig CS. Og selvom det naturligvis er fornuftigt at være up to date med seneste nyt fra pensionens verden, vil vi også gerne kunne levere seneste nyt fra resten af huset. Er du i tvivl om, hvordan du får tilmeldt dig rette sted, har vi en udførlig trinfor-trin guide til tilmelding af e-Boks på cs.dk. OBS! I øjeblikket kører CS en lodtrækning for alle, der er eller tilmelder CS til deres e-Boks. SKYND DIG, så du også kan være med i lodtrækningen om de gode præmier. Brug en time af din juleferie til at få styr på din forskudsopgørelse! Af Max Olsen Juleferien står for døren, og den kan bruges til mange gode ting. Du kan bl.a. få styr på din forskudsopgørelse, så du betaler den rigtige skat allerede fra starten af det nye år. Mange bliver overraskede, når de ser deres forskudsopgørelse, for den er bl.a. dannet af årsopgørelsen fra 2017. Det er faktisk kun få rubrikker, du skal kontrollere. CS anbefaler, at du skriver de beløb, du anser som sandsynlige vedrørende din lønindtægt, befordringsfradrag og renteudgifter. Fradrag for CS kontingent 2019 er 4.428 kr. og for FTF- A 5.328 kr. fradrag med efterløn 11.352 kr. (A-kasse er 2018-satser, da 2019 ikke p.t. er oplyst). CS forsikringer, som er indeholdt i kontingentet, er ikke fradragsberettiget og er derfor ikke medregnet i det oplyste fradrag. Hvis du betaler til en privat ulykkesfor- sikring, kan du overveje at sige den op, da du har en god heltidsulykkesforsikring i dit CS medlemskab og med dækning for farlig sport. Arbejdsgiverens indbetalte beløb til Arbejdsmarkedspension/Tillægspension i CS Pensionsfond skal ikke oplyses på Forskudsopgørelsen. Hvis du har styr på ovenstående fradrag, undgår du ubehagelige overraskelser, når året er slut. Du kan få yderligere info på skat.dk og cs.dk. CS Bladet bringer en større artikel i første kvartal om såvel forskuds- som årsopgørelsen. Husk i øvrigt at du kan rette din forskudsopgørelse hver dag hele året, og det er derfor vigtigt at rette den, hvis der kommer ændringer i løbet af året.

Side 5

CS BLADET | AKTUELT 5 Formandens leder er i dette nummer af CS Bladet erstattet af Jesper K. Hansens åbningstale fra CS Kongres ”Hvad skal der til for at få Forsvaret tilbage på sporet? Det er vores helt klare opfattelse, at Forsvarschefen skal have sit helhedsansvar tilbage. At cheferne i Forsvaret skal tage ansvar, og kunne sige fra - og senere stå ved deres beslutninger. Det er uhyre vigtigt, at politikerne tager belastningen af Forsvarets ansatte alvorligt. Der skal prioriteres benhårdt i Forsvarets opgaver, så de passer til antallet af ansatte, samt til den økonomi og det materiel, der er til rådighed. Og så skal ændringer af aftaler ikke altid tage udgangspunkt i et økonomisk tyranni. Lad udgangspunktet i stedet være at skabe nogle bedre vilkår og mere gennemskuelige rammer for de ansatte. CS vil gerne tage ansvar, men det bliver aldrig på bekostning af vores medlemmer vilkår!” Find hele talen på side 14 - 18 Forsvarets ledelse skal være ærlige i forhold til den stigende belastning af de ansatte, samt turde sige fra over for et større og større politisk pres. Kritisk syg medarbejder: Er der stadig plads til mig i Forsvaret? Forsvaret stræber efter at være en mangfoldig arbejdsplads, men der mangler forståelse for de medarbejdere, der har en kritisk eller kronisk sygdom, mener medarbejder. Af Jane Munk Martin er bange for, at han er på vej til at forlade Forsvaret. Ikke af egen fri vilje, men fordi, der ikke længere er plads til ham. Nu, hvor han har været ansat i Forsvaret i mange år, og den pligtige afgangsalder kan skimtes i horisonten, er han er begyndt at se sig nervøst over skulderen. Martin er nemlig kritisk syg, og han føler sig ofte som en jaget mand. For det er ifølge ham ikke nemt at være ansat i Forsvaret, hvis man samtidig er ramt af en kritisk eller kronisk sygdom. Udtrykket 'kritiske sygdomme' er ikke en officielt defineret term, men det dækker som regel over sygdomme, som eksempelvis kritiske former for kræft, sklerose, ALS, muskelsvind, Parkinsons sygdom, blindhed, døvhed samt blodprop i hjertet eller hjernen. Kroniske sygdomme er defineret som eksempelvis diabetes, KOL eller astma. Omkring en tredjedel af Danmarks befolkning har en kronisk sygdom, mens de kritiske sygdomme er mere sjældne. Martins sygdom kan vise sig blandt andet som føleforstyrrelser, nedsat muskelkraft, synsforstyrrelser eller balanceforstyrrelser. Han fortæller, at han på trods af sygdommen langt hen ad vejen sagtens kan passe sit arbejde i Forsvaret, men der er nogle fysiske ting, som han ikke længere kan. Og det føler han ikke, der er ret stor forståelse for visse steder i Forsvaret. - Når man har en kritisk sygdom, har man mere end rigeligt at gøre med at prøve at passe så godt på sig selv som muligt. Og man har nok at tænke over. Men hvert år skal man eksempelvis bestå Forsvarets Basiskrav, hvilket jeg af gode grunde ikke kan, siger han. Martin har kunne klare sig igennem den fysiske test ved at tage den alternative cykeltest frem for løbetesten. Han fortæller dog, at de nye øvelser, der er kommet til, ved at man ændrede kravene i maj i år, volder ham store problemer. - De øvelser, hvor man skal bruge balance i den fysiske test, kan jeg simpelthen ikke lave. Og hvis du ikke kan bestå din fysiske test, hedder det sig jo, at man har tre måneder til at træne sig op til den, og ellers skal det tages op med mulighedskommisionen og Forsvarsministeriets Personalestyrelse. for at se, om du kan få lov at blive i den sidste ende. Det er en enorm stressfaktor, synes jeg. Og jeg ved, at andre ansatte i Forsvaret, der også er kritisk syge, mener det samme, siger Martin. Han har tidligere været syg med stress. Stresssymptomer kan komme af mange ting, men Martin mener, at presset over at kunne honorere ansættelseskravene kan være blandt årsagerne til, at han måtte sygemelde sig. - Mit udgangspunkt er jo: Hvis man passer sit arbejde, hvorfor skal man så op til de her fysiske test? Jeg føler faktisk, at Forsvaret er efter mig. Jeg kan jo ikke gøre for, at jeg er blevet syg, og jeg er jo blevet syg, mens jeg har haft tjeneste. Jeg har været i Forsvaret i langt over 30 år, og jeg passer altså mit arbejde. Jeg har selvfølgelig haft perioder med sygdom på grund af min diagnose, hvor jeg ikke har kunnet gå – det skal jeg ikke undsige mig, men mine kollegaer har haft forståelse for det. Og det er altså ikke meget, jeg har været syg, understreger han. Han har hørt fra flere sider, at kritisk og kronisk syge ansatte i Forsvaret holder sig under radaren og skjuler deres sygdom af frygt for, at det får konsekvenser for deres arbejde. Skal man være djævlens advokat på Martins påstand, vil man sikkert mene, at Forsvaret er en helt særlig arbejdsplads, hvor der nu engang er nogle helt særlige krav, og at det er en del af ansættelsen, at du skal have en bestemt fysik. Ellers må du finde et andet sted at være. Det argument har Martin hørt før, men han mener alligevel, at der kan tages hensyn til de medarbejdere, der har en kritisk sygdom, men som stadig kan og vil deres arbejde i Forsvaret. - En chef eller en politiker vil nok sige, at man skal kunne bestå de fysiske test, så man kan blive klar til en udsendelse så hurtigt som muligt. Det kan man sagtens sige, og det kan jeg også sagtens forstå, men så mange kritisk syge er vi altså hel- ler ikke, at det kan belaste alverden. Jeg kan ikke se, at det skulle være det store, afgørende spørgsmål. Så længe man gavner, bør der også være plads, og det bør ikke hænges op på om man kan løbe 2200 m eller trække sig op i en bom. Det siger kun en brøkdel om man er en god soldat, siger han. Martin ønsker at være anonym, da han er nervøs for at tiltrække mere opmærksomhed til sin person. Martin er derfor ikke medarbejderens rigtige navn. Medarbejderens rigtige navn er redaktionen bekendt. FPS: Forsvarets behov skal forenes med den enkeltes muligheder Hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) kan man ikke udtale sig konkret om Martins sag. Men generelt er holdningen, at man skal forsøge at finde en plads til den enkelte medarbejder. - Uden at kende til den konkrete sag, kan vi generelt sige, at Mulighedskommissionen har til formål at afklare den enkelte ansatte, og at afklaringen ikke behøver at føre til afsked, hvis der er andre muligheder som for eksempel at fortsætte på hidtidige vilkår, finde anden ansættelse i Forsvaret eller blive ansat på socialt kapitel, udtaler de hos Personalestyrelsen. - I sidste ende handler det om at forene Forsvarets behov med den enkeltes ønsker og muligheder, så Mulighedskommissionen behøver ikke at være sidste stop i Forsvaret, tilføjer de. De tilføjer i øvrigt, at Mulighedskommissionen står overfor et såkaldt servicetjek, som blandt andet skal gøre vurderingerne mere fleksible i fremtiden. - Mulighedskommissionen består af repræsentanter fra Værnfælles Forsvarskommando, Personalestyrelsen, Sundhedstjenesten, Veterancentret, medarbejderens egen myndighed og de faglige organisationer. Mulighedskommissionens arbejde er midlertidigt sat i bero, indtil Forsvarets Sundhedstjenestes nye retningslinjer for helbredsvurderinger er på plads. Herefter vil Mulighedskommissionen gennemgå et servicetjek, som bl.a. har til formål at etablere øget fleksibilitet i vurderingen af og udfaldsrummet for den enkelte, fortæller de ved FPS.

    ...