Side 4

AK TUELT Soldater særligt udsat for farlige UV-stråler Solen kan faktisk være en farlig -og hidtil undervurderet fjende, når danske soldater befinder sig udendørs, eksempelvis i varme missionsområder eller i det høje Nord. Af Helle Kolding Er danske soldater mere udsat for at få hudkræft end andre arbejdsgrupper? Det spørgsmål ønskede en række hudlæger blandt andet ved Århus Universitetshospital at få svar på, og derfor blev der her i foråret indledt en stor undersøgelse, hvor der udover at læger besøgte udvalgte kaserner, også blev rundsendt et spørgeskema til soldaterne. Spørgeskemaet blev udsendt blandt andet via de faglige organisationers medier såsom CS facebook. Nu har lægerne så fået samlet så meget materiale, at de kan gå i gang med en videre forskning, og de første resultater var bekymrende, men ikke overraskende. Soldater er nemlig ikke så gode til at huske solcremen, når de pakker rygsækken og drager på øvelser eller i felten, hvad enten det gælder Nordatlanten eller det Indiske Ocean, Mali eller Irak. Smarte solbriller gør det nemlig ikke alene, når der skal beskyttes mod solens farlige UV-stråler, og mange tænker ikke på, at der netop under Afrikas eller Mellemøstens hede sol kan skjule sig særlige faremomenter, hvor soldaternes fritlagte hud er i en ekstra risiko. Nogle læger besøgte i forbindelse med undersøgelsen Skive kaserne, og her fortalte flere af soldaterne dem, at de faktisk ikke har tænkt nærmere over, at de er særligt udsatte, Tænker du over, hvordan solen påvirker din hud, når du er på arbejde? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 49,7% 40% 30% 20% 10% 0% 18,5% Ja, jeg tjekker af og til min hud 31,8% Ja, jeg tænker over det og passer på Nej, det er ikke noget jeg tænker over 0% Ved ikke Beskytter du dig mod solen, når du arbejder ude i sommerhalvåret? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 4,1% 17,3% 34,7% 31,6% 12,2% 0% Ja, altid Ja, ofte Ja, af og til Ja, men kun sjældent Nej, aldrig 0,0% Ved ikke Har du haft arbejdspladser/udstationeringer længere end 4 uger udenfor Danmark inden for de sidste 5 år? 100% 90% 80% 70% 60% 50,5% 50% 40% 36,2% 30% 20% 10% 0% Nej 1,5% Ja, som civil 11,2% Ja, som soldat i Ja, som soldat i Mali Mellemøsten eller eller andet sted i Afghanistan Afrika 0,5% Ja, men ikke i militæret Hvordan beskytter du dig mod solen i forbindelse med din udstationering? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 55,6% Hat 76,6% 46,8% 63,7% 50,0% Solbriller Langærmet trøje/Lange bukser Solcreme 13,7% Skygge Jeg har ikke beskyttet mig 0,8% Andet når de bevæger sig meget ude i det fri, og at solen kan være særlig skrap eksempelvis til søs eller på en hed base i Afghanistan eller Mali. - Soldaterne har umiddelbart andre og vigtigere farer at tænke på, men de arbejder ind imellem under stærk sol. I for eksempel Mellemøsten kan UV-indekset være på 20, sammenlignet med et indeks på 4 herhjemme, siger hudlæge ved Århus Universitetshospital Rikke Bech til DR Midt/Vest. I samme medie fortæller seniorsergent Ole, at ’ det ikke ligger i kulturen - hverken som soldat eller mand - at smøre sig ind i solcreme’, men at han nok vil tænke lidt nærmere over alvoren fremover. Konklusionen efter undersøgelsen er først og fremmest, at soldaterne bør være mere opmærksomme på, at de rent faktisk er en udsat gruppe. Rådet fra specialisterne er derfor, at soldaterne husker at smøre sig godt ind i solcreme, og at de sørger for at beskytte bar hud, ikke mindst ansigt og hovedbund, når de er ude. Som læge Rikke Bech udtrykker det til DR; - Hvis de (soldaterne) undgår vejsidebomberne - og det gør de fleste heldigvis - så vil det være rigtig ærgerligt, at de udvikler hudkræft, når de kommer hjem! S4 CS Bladet | Nr. 3 | Juni 2017

Side 5

AK TUELT Leder: Budgetanalyse – en camoufleret besparelse? I øjeblikket er Værnsfælles Forsvarskommando ved at se Forsvarets operative kapaciteter efter i hver en krog inden for hegnene. Opgaven er den nye budgetanalyse og dækker over, at politikerne har pålagt Forsvaret effektiviseringer på op mod en milliard, hvor af cirka 600 millioner ligger på det operative område. Ganske få ved præcist, hvad analysen indebærer, og ganske mange afventer resultatet med spænding. Ledelsen lover en åben og transparent proces, men indtil videre foregår den i tavshed. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen siger, at det er et grundvilkår at effektivisere, så vi forvalter skatteydernes penge bedst muligt. Samtidig forsikrer han os om, at pengene bliver i Forsvaret. Og at der ikke er et problem ved både at tale om effektiviseringer, samtidig med at statsmisteren lover et ”substantielt løft” af forsvarsbudgettet i det kommende forsvarsforlig. Lad os nu ikke tale udenom: Budgetanalysen opfattes som en besparelse. Der skal spares penge for at få penge - for kronerne flyttes blot fra ét sted til et andet. Selvom politikerne gang på gang fortæller os, at det ikke er besparelser, bliver det opfattet sådan ude ved jer. Og snart er der vel nogen, der som barnet i H.C. Andersens eventyr fortæller kejseren, at han jo ikke har nogen klæder på. Forstået på den måde at politikerne kan have en forestilling om, at det er effektiviseringer, men vi kan jo alle se, at det er besparelser. Og det ændrer ikke på virkeligheden: Vi skal levere forsvar på samme måde og stadig løse de samme opgaver. Det giver anledning til mange frustrationer og bekymringer rundt omkring blandt jer. For hvad betyder effektiviseringer? Hvor skal pengene findes? Spørger man forsvarschef Bjørn Bisserup, er ambitionen ikke at reducere i de operative kapaciteter. Som udgangspunkt skal vi altså ikke effektivisere (igen: spare?) i antallet af kampvogne, skibe eller fly. Nej, planen er at se på den generelle drift og stabenes funktion. Og hvis vi ikke kan effektivisere på disse områder, vil politikerne blive nødt til at droppe snakken om effektiviseringer og i stedet sige det hidtil benægtede ord: Besparelser. Men effektiviseringerne føles allerede som en besparelse. Resurser fjernes fra jeres travle hverdag: Med få resurser, mangel på kollegaer og mangel på eller nedslidt materiel – for blot for at nævne nogle af jeres udfordringer. Det er ikke okay at tage fat med den meget store grønthøster. Forsvaret skal naturligvis altid kunne kigges efter i sømmene, og det er jo også derfor, at det allerede er indskrevet i det nuværende forsvarsbudget, at der skal laves en analyse af de operative kapaciteter – men der er ikke sat et måltal på. Vi har selvfølgelig intet imod at lave analyser og skabe en effektiv og velfungerende arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og bliver taget godt hånd om. Men det er netop vigtigt, at man i denne proces ikke slynger et tilfældigt måltal ud blot for at spare. Og da slet ikke gennemfører besparelser baseret på en budgetanalyse, som på politikernes ønske bliver udformet i alt for stor hast set i lyset af, hvor meget den påvirker jer. Netop derfor er vi i CS meget opmærksomme på hele processen: Hvor langt er man i budgetanalysen, hvilke områder vil man "effektivisere" indenfor, hvem har indflydelse på de endelige beslutninger. Disse spørgsmål er blot nogle af dem, som vi konstant stiller politikerne og forsøger at få svar på. Man kan måske i øjeblikket bedst sammenligne os med en knurrende vagthund – men vi er også klar på at blive en bidsk jagthund, såfremt effektiviseringerne blot er camouflage for flere besparelser. CS formand Jesper K. Hansen SAMMENHOLD STYRKER "Det militære forsvar er ikke en serviceydelse i et velfærdssamfund. Det sikrer derimod hele grundlaget for, at vi lever i et trygt og sikkert velfærdssamfund." CS formand Jesper K. Hansen CS Bladet | Nr. 3 | Juni 2017 S5

    ...