Side 8

F LY V E VÅ B N E T - René Hinrich skal have en finger på pulsen i forhold til, hvad der rører sig i flyvevåbnet og holde mig opdateret om de udfordringer, medarbejderne står med og hvilke idéer, de går med i forhold til løsning af opgaver, siger MALT (th.). Foto: KsJ CV René Martin Hinrich Født: 17. september 1967 2014­ Udviklingssektionen, Planlægningsdivisionen, Flyverstaben, Værnsfælles Forsvarskommando 2011­2014 Force Protection sektionen, Planlægningsdivisionen, Flyvertaktisk Kommando 2006­2011 Faggruppe Militær Efteruddannelse, Air Force Training Centre (Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole - FFOS) 2000­2006 Faggruppe Mellemlederuddannelse, Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (Flyvevåbnets Operationsstøtteskole – FLOK) 1988­2000 Flyvevåbnets Sergentog Reserveofficersskole (FLSR) 1987­1988 Eskadrille 560, Luftværnsgruppen Flyvevåbnets Chefsergent er trukket i arbejdstøjet Den 1. juni startede René Hinrich officielt som Flyve­ våbnets Chefsergent. Men hvad er egentlig meningen med den nye funktion? CS Bladet har spurgt både ham og Flyverstabens chef. Af Kenneth Skov Jensen De seneste måneder har flyvevåbnet igen forberedt udsendelsen af nye enheder. Denne gang skal der sendes kampfly og en C130 Hercules i mission, men det er blot aktuelle eksempler blandt mange andre enheder som både radarbidrag og Challenger-fly, der jævnligt efterspørges i både nationale og internationale missioner. - Uanset hvor du ser hen i flyvevåbnet, er der stort træk på vores ressourcer. Så det handler hele tiden om at finde ud af, hvordan vi gør tingene smartest i forhold til belastningen på vores medarbejdere og i forhold den opgave, der skal løses, siger chefen for Flyverstaben Max A.L.T. Nielsen (MALT), da CS Bladet møder ham til en snak om den nye funktion – flyvevåbnets chefsergent – han har skabt, og nu også har vakt til live med ansættelsen af René Hinrich i stillingen. For med ansættelsen af Flyvevåbnets Chefsergent ønsker MALT at danne grundlag for, at der skabes en stærkere dialog imellem flyvevåbnets medarbejdere og topledelse til gavn for flyvevåbnets opgaveløsning og udvikling. - I hverdagen skal René have en finger på pulsen i forhold til, hvad der rører sig i flyvevåbnet. Og så skal han kunne holde mig opdateret om de udfordringer, medarbejderne står med, og hvilke idéer de går med i forhold til opgaveløsningen, siger MALT. Med andre ord: René Hinrich kan som chefsergent fortælle og uddybe for medarbejderne, hvorfor flyvevåbnets ledelse gør, som den gør, og han kan modsat fortælle MALT, hvorfor medarbejderne siger, som de siger. Det handler om at skabe bedre forståelse begge veje. Flyvevåbnet har altid mange enheder på højt beredskab med opgaver af høj kompleksitet. Og i det miljø er det mellemlederen, der har fingeren på pulsen, og er i stand til at identificere, hvordan ledelsens budskaber og visioner bliver opfattet og fortolket hos medarbejderne. Mellemlederen er den, der skal kunne bringe ledelsens budskab videre på den rigtige måde, og samtidig være den modpol der kan udfordre ledelsens retning og fortælle, hvordan en given opgave bedst kan løses ude ved enhederne. - Det er et spørgsmål om dialog. Jeg har brug for på bedste måde at få udbredt mine visioner for flyvevåbnets udvikling. Det betyder samtidig, at jeg har brug for en god føling med hverdagen, og derfor vil der være et stort udadvendt virke, som ligger på chefsergentens bord, tilføjer MALT. Et ønske længe For MALT har det længe været et ønske, at kunne oprette en funktion som den, René Hinrich har fået. Det har han arbejdet på, siden han var stabschef i den daværende Flyvertaktisk Kommando. Dengang var det med hans egne ord den rigtige idé på det forkerte tidspunkt. For med chefsergenten får MALT et værktøj, der kan åbne nogle døre, en chef ikke altid selv kan åbne. - Uanset hvor åbent jeg inviterer til dialog, tror jeg på, at der er nogle ting, jeg bare ikke får at vide. Sådan vil det være. Jeg tror på, at René har en større chance for at være tættere på, hvad der rører sig, fordi det er lettere at sige tingene til ham, og det kan være med til at kvalificere mine beslutninger, siger MALT. Siger sin mening Arbejdet startede officielt 1. juni for René Hinrich, og også han har en klar forventning til, hvad det er for en person, kollegerne i flyvevåbnet vil møde, når chefsergenten kommer på besøg. - Jeg er, som jeg er. Jeg siger min mening ”up front” på en sober måde, og det er mit budskab til mine kolleger. Jeg er ikke en erstatning for tillidsmandsvirket, men kom til mig, hvis der er noget, vi skal drøfte i forhold til den daglige opgaveløsning og de udmeldinger, der kommer fra ledelsen, siger René Hinrich. René Hinrich vil i den kommende tid begynde sit arbejde med at besøge flyvevåbnets enheder samt de ansatte i værnsfælles myndigheder og styrelser, der kommer fra en baggrund i flyvevåbnet. Han ser stillingen som sin mulighed for at påvirke flyvevåbnets udvikling på mellemledernes vegne. - Jeg er den nye chefsergent, men jeg er også den uformelle person, de kan gå til med de spørgsmål og idéer, de har, som jeg kan tage i direkte dialog med MALT, siger René Hinrich. Fælles ansvar Både chefsergenten og MALT understreger, at stillingen ikke er en erstatning for noget, der er i forvejen. Det skal hverken ses som en kortslutning af de lokale ledelser og mellemlederråd eller af samarbejdscirkulæret, de lokale samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanterne. - Flyvevåbnet er karakteriseret af dygtige fagpersoner med høje uddannelser og erfa- ring inden for komplekse fagområder. Når det handler om, hvordan vi får det bedste ud af ressourcerne og bringer flyvevåbnet fremad, så tror jeg, at vi skal se på ledelsesvirket, og hvad det vil sige at være mellemleder, siger MALT. Han forklarer, at det er absolut nødvendigt at kunne tale opgaveløsning og medarbejdernes ansvar på de forskellige niveauer. - Jeg vil gerne have, at vi viser ansvarlighed både opad og nedad. Får man som mellemleder en ordre, der ikke giver mening, er det ens ansvar at tage dialogen. På et tidspunkt er der en, der har ansvar for at tage en endelig beslutning, men indtil da skal der gives modspil, når det er nødvendigt, siger MALT og tilføjer: - Det stråler langt ud af René, at han kommer med energi, og jeg er ikke i tvivl om, at han siger det, hvis han er uenig med mig. Er Flyvevåbnets Chefsergent ikke bare en pyntegenstand i Ledelsessekretariatet? - Nej overhovedet ikke. Nu har René givet eksempler på, hvordan han vil fungere aktivt. Jeg har store forventninger til, hvad det arbejde kan gøre for at forbedre de beslutninger, vi træffer i Flyverstaben, og de aktiviteter der finder sted i Flyvevåbnet. Det har ikke noget med en pyntegenstand at gøre, siger MALT. Er han ikke bare én, der skal skælde folk ud på dine vegne? - Nej. Da jeg introducerede ideen, var det, der gjorde mig mest nervøs, at folk ville se et billede af en sergeant major, der marcherer alene rundt med ”stiff upper lip” og en pind under armen. Der er ikke noget, jeg mindre kunne ønske mig. Det her drejer sig om ledelse. Vi løser selvfølgelig ikke alle problemer med den her ansættelse, men det er en styrkelse til at løse opgaverne på en god måde. S8 CS Bladet | Nr. 3 | Juni 2016

Side 9

PORTRÆT En arbejdsplads i historiske omgivelser Seniorsergent Jakob Dyhr kan hver morgen gå over broen til ’Danmarks smuk­ keste arbejdsplads’. Men idyllen vækker også offentlig interesse og opmærksom­ hed, så det giver opgaver nok til dem, der skal tage sig af stedets sikkerhed og særlige pietet. Af Helle Kolding Få steder oser så meget af historie som Kastellet i København. Allerede inden man er nået gennem Kongeporten og har de lave røde bygninger foran sig, føler man sig næsten hensat til andre århundreder og en helt anden verden end den, der befinder sig i det travle København på den anden side af voldene. I ’de gode gamle dage’ var Kastellet, eller Citadellet som det også kaldtes, en betydelig garnison med både militær indkvartering, velfungerende kanoner, egen møllevirksomhed og et af de mest frygtindgydende fængsler landet kunne præstere. En garnison omgivet af beskyttende volde og voldgrave og nærmest lukket land for almenheden. I dag er selvsamme garnison en oase midt i hovedstaden. En yndet naturperle for såvel hundeluftere som joggere og ikke mindst et væld af turister. Når der i dag skydes jævnligt mellem de røde bygninger, er det kameraklik og ikke fra geværer. Man kunne fristes til at tro, at ’oasen’ er et stort museum, men således forholder det sig ikke. Jovist, er der et museum og udstillinger med garvede rundvisere, men Kastellet anno 2016 er også en levende og moderne arbejdsplads for flere hundrede civilt og militært ansatte. Her er driftsområde, totalforsvarsregion, Efterretningstjeneste, boliger, mødelokaler, hjemmeværn og værnepligtige, og ikke mindst selve kommandantskabet for Kastellet. I gamle dage en funktion med næsten enevældig kongelig myndighed og i dag en mere moderniseret udgave, men stadig med ansvar for sikkerheden for hele garnisonen og de mange aktiviteter, der foregår her mellem år og dag. Skulle passe ind For godt et år siden fik Kastellet ny kommandant, da den hidtidige efter 13 år på posten gik på pension. Ny er major Lasse Nelson, og efter nytår gik også Kommandantens ’højre hånd’; sikkerhedsofficeren på pension, og en ny skulle findes. Valget faldt på seniorsergent Jakob Dyhr. Som kommandanten udtrykker det, skulle der findes en, der kunne passe ind til det specielle job, som både omfatter de sikkerhedsmæssige foranstaltninger men også mange ceremonielle opgaver, der er knyttet til det historiske sted. Kastellet har jo også fået Monumentet for Danmarks Internationale indsats efter 1948, og her lægges kranse ved mærkedage, såsom Femte Maj og Flagdagen 5. september. Blandt de mange ansøgninger til stillingen valgte kommandanten så netop Jakob, fordi han ud fra Jakobs hidtidige virke og kompetencer i forsvaret er overbevist om, at han lige er den rette til jobbet. - Jeg var sagsbehandler i FE, da stillingen blev ledig, og det var simpelthen så interessant, at jeg måtte søge den, fortæller Jakob. Der er nemlig rigtig meget sagsbehandling, administration, samarbejde og koordinering forbundet med stillingen, og efter kun få måneder på posten kan Jakob konstatere, at dagene bestemt ikke er ens. - Det er en rigtig god stilling, ansvarsfuld og spændende, men også uforudsigelig. Jeg kan godt, som mange andre, have nogle faste planer for dagen inden jeg møder, og så sker der noget, der ændrer det hele. Men det kan jeg godt lide, smiler han. En dyster fortid Han understreger også, at det er vigtigt, at der stadig er det militære islæt i jobbet. - Det giver også en god mening i koordinationen af opgaverne. Vi har mange militære arbejdspladser her, og Kastellet er en militær bastion med mange opgaver, der knytter sig til forsvaret –også når det drejer sig om de sikkerhedsmæssige og ceremonielle aktiviteter, påpeger han. Jakob Dyhrs kontor, der ligger lige over for Kommandantens, ligger på førstesalen i den gule murstensbygning tæt på Grevens Bastion. Som alle bygninger på Kastellet har også denne sin helt egen historie, og bagenden af bygningen har stadig tydelige minder fra sin dystre fortid; nemlig tremmer for vinduerne. Her sad blandt andet Hitlers rigsbefuldmægtigede Werner Best og den militære øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark Bovensiepen interneret, da Anden Verdenskrig sluttede, og Danmark blev befriet. Der er ikke tremmer for Jakobs vinduer, men derimod en fin udsigt til Kongeporten og Marmorkirken. Hans kontor er lyst og luftigt og allerede præget af nogle af de personlige ting, der har stor betydning for ham. På skrivebordet står kaffekruset med fodboldklubben FCK’s let kendelige blå løvehoved klar til brug, og på væggen dominerer et smukt udfoldet dækken (valdrap) i Gardehusarernes kendte blå, røde og hvide farver. Jakob Dyhr har nemlig tilknytning til Gardehusarregimentet og rider stadig gerne, når muligheden byder sig. Regimentet har nogle få heste opstaldet på Christiansborg slot, så når tid og opgaver tillader det, vil han meget gerne genoptage og vedligeholde sin ridning. Han startede tilbage i 1991 ved Gardehusarregimentet og var i operativ tjeneste frem til 2001. Det bød blandt andet på flere udsendelser til Balkan, tjeneste som kampvognskommandør, delingsfører og senere forsyningsbefalingsmand. Så tog han et særligt grundlæggende og vedligeholdende ridekursus og blev derefter tilknyttet Hesteskadronen som tilkommanderet og kunne indgå i eskorter for Kongehuset. - Jeg føler mig fantastisk privilegeret ved at have fået lov til at lære at ride, herunder naturligvis både dressur og spring, forklarer Jakob. Der var både statsbesøg, ambassadørmodtagelser og hoftjeneste, og det passede godt til Jakobs temperament, for han kan lide at ’være mange steder’. Han har blandt andet deltaget i bryllupseskorten for H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Kronprinsesse Mary. Altid på farten Alligevel forlod Jakob regimentet i 2001 for at prøve noget helt andet, men han er jo fortsat den dag i dag etnisk Gardehusar af hjertet. - Jeg står stadig til rådighed for eskadronen ved specielle opgaver, men i 2001 kom jeg ud af det operative miljø og til noget helt andet, der også interesserer mig meget nemlig at have med mennesker at gøre, så jeg startede min HR-tid, tilføjer Jakob. Han rykkede til det daværende Forsvarets Personeltjeneste (FPT) på Holmen, og blev her udstikker for alle befalingsmænd og senere konstabler ved Gardehusarregimentet, herunder også soldaterne på Bornholm. - Det var utroligt spændende, men jeg husker det også som en meget travl tid. Jeg var altid på farten og altid med en telefon. Der var også en række tjenesterejser til blandt andet Kosovo og Irak, husker han. I årene fra 2007 til 2010 var Jakob så udstationeret i NATO-tjeneste i Lissabon. Han fungerede her som sikkerhedsofficer og administrationsansvarlig for en portugisisk Kommandør. Det bød på mange konferencer og øvelser, men også spændende oplevelser rundt om i Europa, som da han fx sejlede med fra Lissabon til Stavanger om bord på et stort amerikansk hangarskib. - Jeg skal love for, at mine engelskkundskaber blev pudset fint af, nikker han over kaffekruset. Da han vendte hjem til Danmark, kom han tilbage til personaletjenesten, men denne gang i Ballerup. Først som udstikker, og da denne funktion ophørte, blev han teamleder i INTOPS, hvor han sørgede for blandt andet løn og koordinering til de udsendte styrker. Så skete der igen omstruktureringer i FPT, der nu blev til en styrelse (FPS), og Jakob blev HR Partnerleder for Veterancentret, eller rettere bindeleddet mellem FPS og Veterancentret. Han var også med til at udrulle HR strategien. - Jeg følte, at jeg nu havde været rigtig længe i personalestyrelsen, hvilket var en fantastisk lærerig og udviklende tid, og så dukkede stillingen op som sagsbehandler i Forsvarets Efterretningstjeneste op. Pludselig skulle jeg til at skrive en ansøgning, det var uvant, men inspirerende, og jeg fik jobbet. Jeg havde haft to yderst spændende år ved FE, da jobbet som Sikkerhedsofficer og stedfortræder for Kommandanten i Kastellet blev slået op, forklarer Jakob, og han fortsætter; - Det lokkede helt vildt. Jeg synes selv, at jeg er meget åben og udadvendt og god til at tale med folk, så jeg søgte altså jobbet. Skærpet opmærksomhed 1. februar kunne han så flytte over brostenene fra en FE-bygning til den gule murstensbygning og kommandantskabet. Her er meget at se til. Kommandantskabet består af kommandanten og hans sikker- hedsofficer, og de har både vagtmyndigheden i Kastellet, kontrol med ind –og ud passage og overblikket over de mange, der har deres daglige gang i det militære anlæg. - Det er en udfordring, erkender Jakob. Ikke mindst i vore moderne tiders realistiske verden, hvor også nye begreber som terrorisme har fundet vej til vores virkelighed. - Det betyder selvfølgelig også for os en skærpet opmærksomhed. Jeg holder jævnligt møder med de andre myndigheders sikkerhedsansvarlige. Der er også samarbejde med myndigheder som Brandvæsenet, politiet, hjemmeværn og beredskabet, og det kræver en god koordinering. Vi har også beboere her i Kastellet, og så Monumentet. Vi gennemgår også ofte beredskabsforanstaltningerne og har en tæt kontakt til Vagtkompagniet, der afgiver værnepligtige gardere til vagtstyrken i Kastellet, siger han videre. Og så er der alle de mere ceremonielle eller sociale aktiviteter, der skal administreres og koordineres. Eksempelvis mere end 1000 møder og receptioner om året, parader, kranselægninger, traditioner, som når officerseleverne afgår fra skolen som færdiguddannede eller Store Bededagsaften. Sidstnævnte er en flere hundred år gammel tradition, hvor der spadseres på voldene og spises varme hveder. Nye udfordringer er også den kommende store informationsudstilling i Kommandantgården. Bygningen fra Frederik IV’s tid er netop renoveret og kan åbne næste år med fremvisning og udstillinger, hvilket nok får endnu flere folk til at lægge vejen forbi Kastellet. Her og nu er der så gang i filmoptagelser fra Nordisk Film. De varer en lille måneds tid og kræver også opmærksomhed fra Sikkerhedsofficeren. - Jo, der er nok at se til. Det er bestemt ikke et traditionelt 8-16 job, men det er jo også det, der gør det spændende og udfordrende. Man ved aldrig helt, hvad der sker i løbet af dagen, der sker altid noget uforudset, og det er også en udfordring at have en arbejdsplads, der både er en del af et militært virke og en offentlig attraktion, forklarer Jakob. På en god sommerdag kan man nå op på over 10.000 besøgende, og det er vigtigt for både Kommandanten og hans Sikkerhedsofficer, at der stadig kan være denne åbenhed og adgang for alle, selv i en tid, hvor ikke alle mennesker ønsker det bedste for andre. - Jeg har ikke kun Danmarks smukkeste arbejdsplads. Det skal også være et sted, hvor alle kan komme forbi, men det betyder også, at alle skal være med til at værne om stedet, indrømmer Jakob Dyhr. Kastellet blev grundlagt i 1664. Står det til Jakob Dyhr kan Kastellet, Den militære by i København, sagtens tage 350 år mere, som en smuk og anvendelig oase – og arbejdsplads i hjertet af København. CS Bladet | Nr. 3 | Juni 2016 S9

    ...