Side 4

A K T U E LT Afgørelse: Styrelserne skal betale for akademiuddannelse Når mellemledere i forsva­ ret tager på civil akademi­ uddannelse, så er det styrelserne, der skal betale udgifterne. CS hilser løsningen velkommen. Af Kenneth Skov Jensen Forsvarsministeriet slår nu fast, at det er de forskellige styrelser, der skal budgettere med og afholde udgifterne i forbindelse med mellemlederes civile akademiuddannelse. Det sker i en skrivelse, der er udsendt til FPS, FMI, FRS og FES, hvor der står, at ”Forsvarsministeriet gør styrelserne opmærksomme” på afgørelsen. Den løsning glæder CS, da muligheden for at få godkendt og betalt en akademiuddannelse indtil nu har været besværliggjort af, at det økonomiske ansvar var placeret hos de enkelte chefer. - At de enkelte chefer har skullet finde pengene til akademiuddannelse har stort set været det samme, som at man har afskaffet muligheden, fordi cheferne ganske enkelt ikke havde pengene, eller skulle prioritere benhårdt andre steder for at finde dem. Derfor glæder det mig, at det præciseres, at ansvaret ligger hos styrelserne, siger CS formand Jesper K. Hansen. Forsvarsministeriets præcisering af praksis kommer efter en henvendelse fra CS, hvor CS rejste kritik af, at det var den enkelte chef, der skulle budgettere med og afholde udgifterne i forbindelse med mellemlederes civile akademiuddannelse. CS påpegede også, at der manglede gennemsigtighed i forhold til, hvem der nøjagtigt havde ansvaret. Det lå nemlig tidligere hos Forsvarets Personeltjeneste, men i forbindelse med forsvarets omstrukturering og oprettelsen af styrelserne, lagde den nyoprettede personelstyrelse (FPS) ansvaret ud til cheferne. Med implementeringen af HR strategien blev ansvaret for kompetenceudvikling og dermed også økonomien lagt hos styrelserne, understreger Forsvarsministeriet i skrivelsen, og fremadrettet vil det derfor også fremgå af uddannelsesbeskrivelsen på HR-portalen, at det er den relevante styrelse, der afholder udgifterne. Muligheden for en civil akademiuddannelse for mellemledere blev skabt med et pilotprojekt finansieret af Kompetencesekretariatet, hvor dele af VUT-I og VUT-II blev anerkendt som værende på akademiniveau af University College Syddanmark. Den enkelte mellemleder kan med anerkendelsen af fagene fra VUT gennemføre en akademiuddannelse hos UC Syd ved at tage nogle enkelte fag eller blot at skulle skrive en afgangsopgave. Tilbagemeldingerne var positive, og derfor blev ordningen videreført, da det er vurderet, at muligheden bidrager til rekruttering, udvikling og fastholdelse af mellemlederne i forsvaret. - Ordningen er vigtigt og helt i tråd med HR-strategien, da det er en mulighed for at forsvarets mellemledere kan få en civil anerkendt uddannelse, siger Jesper K. Hansen. For flere oplysninger om, hvordan du kan komme i gang med en akademiuddannelse, kan du kontakte specialkonsulent i CS Flemming Fage Sørensen. Tlf. 36 90 89 44 /Mail: fage@cs.dk. Mulig efterregulering af arbejdstiden for ansatte i kontinuerlig tjeneste Ansatte i kontinuerlig tjene­ ste er i nogle tilfælde ikke blevet kompenseret korrekt ved afholdelse af fridage. Forsvaret retter nu op på problemet. På baggrund af en konkret sag er Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) blevet opmærksom på, at nogle ansatte i kontinuerlig tjeneste i visse tilfælde ikke kompenseres korrekt, når der er et sammenfald mellem en fridag og en søgnehelligdag. (En helligdag, der ikke ligger på en hverdag) Problemet skyldes en uhensigtsmæssig opsætning i DeMars for de ansatte i kontinuerlig tjeneste, der i De-Mars er opsat med K-arbejdstidsplanregel. Konkret er FPS blevet opmærksom på, at der ikke kompenseres korrekt i de tilfælde, hvor der afvikles en fridag på en søgnehelligdag. Her bliver normen således fastsat 7,4 timer for højt, for hver gang dette er tilfældet i normperioden. Den tekniske forklaring findes i Aftale om Arbejdstid for Tjenestemænd i Staten. Ifølge denne aftale udgør arbejdstiden for normperioden 7,4 timer gange antallet af kalenderdage i perioden fratrukket fridage (26 pr. kvartal) samt eventuelle søgnedage, bortset for søgnehelligdage, der falder på dage, hvor den ansatte i forvejen altid har fri. Efterregulerer 5 år bagud Ifølge CS’ oplysninger vil eventuelle efterreguleringer gå fem år tilbage. Det finder CS i overensstemmelse med de almindelige principper i sager af denne type. CS er blevet oplyst, at forsvaret fremadrettet vil foretage manuelle korrektioner indtil foråret 2017, hvor forsvarets nye tidsregistreringssystem forventes implementeret. Endeligt har FPS over for CS oplyst, at eventuelle bagudrettede kompensationer som udgangspunkt vil blive i form af en tilskrivning af en ”Fridag til gode”, for hver hele dag, der er tale om. Disse dage udbetales som 7,4 x timeløn med tilskrivning af 50 pct. FPS havde over for forsvarets myndigheder fastsat en deadline for regulering til 12. februar 2015. Spørgsmål til ovenstående kan rettes til Rune Kjølby Larsen (telefon: 36 90 98 25 eller e-mail: rkl@cs.dk) i det faglige sekretariat. Bedre forsikret med CS frivillige forsikring Alle CS medlemmer under 60 år har mulighed for, efter godkendt helbredserklæring hos Forenede Gruppeliv, at blive omfattet af CS frivillig forsikring til det 65. år. Det vil sige, at udover de obligatoriske forsikringer, kan følgende forsikring tilbydes: Dækning Under 46 år 46-55 år inkl. 56-61 år inkl. 62-64 år inkl. Hvert barn u/21 år Dødsfald medlem kr. 597.000 kr. 363.000 kr. 274.000 kr. 274.000 kr. 50.000 Erhvervsudygtighed medlem kr. 300.000 kr. 200.000 kr. 100.000 Dødsfald (*) ægtefælle/ samlever kr. 597.000 kr. 363.000 kr. 274.000 kr. 274.000 kr. 50.000 (*) frivillig tilvalg af forsikring for ægtefælle/samlever Præmie Den månedlige forsikringspræmie udgør i 2016 for medlem kr. 150,25 og for ægtefælle/samlever kr. 75,25. Samlet for medlem med ægtefælle/samlever kr. 225,50. For n evt. ti ærmere in lmeld form ation kupo ing bed og es nen o g sen du udfyld CS – d e e d Snor Forsikrin en til: re g 2300 sgade 1 5, Købe nhav 2. nV ✁ ✁ Tilm eldin g Frivillig Forsikring CPR-nr. Adresse Postnr. Tlf. By Mail Navn S4 CS Bladet | Nr. 3 | Juni 2016

Side 5

A K T U E LT Hvad vil vi betale for vores sikkerhed? Forsvaret har ved flere lejligheder i år været i den offentlige debat. Senest har købet af nye kampfly fyldt debatten i medierne og blandt politikerne, og før det var det de udenrigsog sikkerhedspolitiske anbefalinger i den såkaldte Taksøe-Rapport, hvor konklusionen lød, at det er nødvendigt at tilføre forsvaret flere ressourcer, hvis vi vil opnå vores politiske ambitioner. Argumenterne for og imod flere penge til forsvaret fyger gennem luften. For hvor mange penge skal et land som Danmark bruge på forsvar, hvad skal forsvaret kunne, og hvor skal det anvendes? Og ikke mindst har det handlet om, hvad vi ellers kan få for pengene. I virkeligheden er spørgsmålet meget enkelt. For det her er ikke et valg mellem forsvar og velfærd. Forsvaret er en af forudsætningerne for, at vi overhovedet kan tale om velfærd, og derfor handler det her om, at vi som samfund må spørge os selv; Hvad vil vi betale for vores egen sikkerhed? Forsvaret er vores sikkerhed, og i rammen af NATO er forsvaret vores fælles forsikringsordning. Det er ligesom med vores private forsikringer mod ulykker og uforudsigelige hændelser. Ingen af os håber, at vi får brug for dem, men vi har ikke råd til ikke at have dem. I sine anbefalinger kalder ”Udenrigsgranskeren” Peter Taksøe-Jensen vores tid for ”en brydningstid”. Vi er i en tid, hvor sikkerheden er skrøbelig, og fremtiden ikke er til at forudsige. Vi er udfordrede af risikoen for terror, den store flygtningestrøm og voksende gnidninger mellem NATO og Rusland, for blot at nævne de tre eksempler, der står først for. Usikkerhederne betyder, at der er et stort træk på forsvaret. Både herhjemme og i Arktis, men i høj grad også internationalt i rammerne af både NATO og FN. Med Taksøes kig i krystalkuglen og politikernes udmeldinger, ser det ikke ud til, at der bliver mindre brug for forsvaret de kommende år. Derfor skal forsvaret prioriteres. Politikerne er vant til, at når de beder forsvaret løse en opgave, så bliver den løst. Skal det fortsat være sådan, så skal der flere penge til ved det næste forsvarsforlig. Det høje professionelle niveau i det danske forsvar er udfordret af, at det seneste forligs besparelser har kostet voldsomt på robustheden. Forsvaret kan fortsat løse opgaverne, men ikke ret længe ad gangen, fordi der er for få hænder at trække på. Som et lille land i en uforudsigelig verden er vi nødt til at prioritere vores sikkerhed. Vi skal prioritere forsvaret, og vi skal være en troværdig partner i NATO. Med Taksøes rapport har politikerne fået et grundlag for at træffe de rigtige beslutninger. Leder: SAMMENHOLD S T YR K E R Taksøe-rapport opfordrer til prioritering CS formand Jesper K. Han­ sen glæder sig over, at am­ bassadør Taksøes rapport er så klar og præcis i sin udformning og ikke kun opfordrer til øgede midler til forsvaret, men også en klar prioritering af opga­ ver og fokus på nationale interesser. Af Helle Kolding Så kom den længe ventede TaksøeRapport, hvor diplomat og ambassadør har lavet en udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Udredningen indeholder først og fremmest en række anbefalinger, og for forsvaret gælder anbefalinger både tilførsel af flere økonomske midler og en prioritering af opgaver. - Det er netop det, vi gang på gang har sagt til politikerne, og nu understreger denne rapport behovet for, at vi får en prioritering af opgaver. Ikke kun en prioritering af det vi skal, men også en beslutning om det, vi så ikke skal, siger CS formand Jesper K. Hansen. CS formanden glæder sig også over den meget klare opfordring til landets politikere om at leve op til NATO-forpligtelserne. Taksøe-rapporten blev præsenteret for offentligheden ved et pressemøde i Udenrigsministeriet i starten af maj. Her fortalte ambassadør Peter Taksøe-Jensen selv om udredningerne, og han understregede, at hans anbefalinger går på at fokusere på, hvad der er nationale interesser, og hvad der tjener Kongeriget Danmark bedst muligt, når der skal diskuteres fremtidig udenrigs –og forsvarspolitik. Herunder også øget fokus på Arktis og truslen fra Øst i form af en betydelig russisk oprustning. - Netop derfor er det vigtigt, at Danmark lever op til at blive en seriøs partner i NATO, og at forsvaret tilføres flere midler. Vi må erkende, at den forsikringspolice, Danmark har tegnet for at sikre sig, er steget, forklarede Peter Taksøe-Jensen. Jesper K. Hansen glæder sig over, at rapporten så klart opfordrer politikerne til nytænkning og at lægge en ordentlig og grundig strategi for mål og visioner. - Det er tid til at tale langsigtede visioner for forsvaret, tid til at gå væk fra denne ”stepstone” politik, hvor der hoppes fra sten til sten. Tale om, hvad forsvaret bidrager med til velfærdssamfundet, så danskerne kan forstå de mange og komplekse opgaver, som forsvaret hver eneste dag bidrager med. Der skal skabes ro om forsvaret, så vi igen kan fokusere på opgaverne, så forsvaret igen kan blive en seriøs partner i NATO, fastslår Jesper K. Hansen. CS Bladet | Nr. 3 | Juni 2016 S5

    ...