SØvÆRNETS TEKNIKERE Elever på Center for Teknik træner IPMS-systemet, der håndterer alarmer fra skibets sensorer. Lærlingeløn kan blive stopklods for rekruttering Søværnet glæder sig over, at lærlingene beholder deres status som militære. Men lærlingene skal fremadrettet aflønnes efter civile vilkår, og den lavere løn kan blive en stopklods for den interne rekruttering. Af Kenneth Skov Jensen Søværnets rekruttering af teknikere fra egne rækker bliver truet, når alle værnets lærlinge fra 1. januar 2016 skal overgå til en lavere løn. Det skal der gøres noget ved for at sikre den vigtige rekruttering af teknikere internt fra værnet, lyder det fra Marinestaben. ­ For unge konstabler i søværnet vil det give en voldsom lønnedgang at gå i lære som tek­ niker, og vi er bekymrede for, at det sætter en stopper for den interne rekruttering, siger chef for uddannelses­ og evalueringssektionen i Marinestaben Ole Toft. Derfor har Marinestaben også en forvent­ ning om, at forsvaret vil arbejde for at sikre, at de nye lønvilkår ikke kommer til at spæn­ de ben for den helt nødvendige rekruttering af lærlinge. ­ Det er i forsvarets interesse. Derfor har vi en forventning om, at der vil blive gjort noget ved den store lønforskel eksempelvis ved at indgå en aftale, hvor de internt rekrutterede beholder deres grundløn under uddannelsen, siger Ole Toft. Politisk beslutning De ændrede lønvilkår for søværnets lærlinge er en konsekvens af den seneste forsvarsaftale for 2013­2017. Aftalen pålægger søværnet at overgå til civile lærlinge frem for militære lær­ linge, så lærlingene tager deres indledende ud­ dannelse på en civil teknisk skole, mens de er i søværnet i deres praktikperioder ­ 2½ år. Med den seneste overenskomst er det lyk­ kedes at sikre, at lærlingene beholder deres status som militære, men de skal fortsat af­ lønnes på niveau med vilkår for civile lærlin­ ge. Det vil betyde, at en sejlende konstabel vil gå mange tusinde kroner ned i måneds­ løn, i de tre et halvt år, uddannelsen varer. ­ Nogle af de teknikere, vi rekrutterer internt, er ofte ikke helt unge, og de er etablerede med familie, børn, hus og andre forpligtelser. Derfor er det ikke en mulighed for dem at gå så vold­ somt ned i indkomst i tre et halvt år, og så væl­ ger de det fra, siger Ole Toft. Stor mangel Søværnet har historisk set rekrutteret halvde­ len af sine teknikere internt. Det er den halvdel, som kommer i fare, og det bekymrer søværnet, som allerede i dag har mangel på elektronik­ fagteknikere og automatikteknikere. Der er i dag 23 ledige stillinger som elek­ tronikfagtekniker på manuelt­ og mellemle­ derniveau, mens der er 11 ledige stillinger som automatiktekniker. Det er helt afgørende, at søværnet kan re­ kruttere internt, for en mangel på teknikere har operative konsekvenser. ­ De er kampafgørende, fordi de holder liv i vores avancerede våbensystemer. Skibenes vå­ bensystemer er meget avancerede, men det er besætningerne, med deres kompetencer, der skaber kampenhederne, siger Ole Toft. dispensation udløber For at undgå akut mangel på teknikere, fik søværnet i 2014 dispensation til at genstarte rekrutteringen af lærlinge på militære vilkår. Dispensationen gav mulighed for at uddanne tielektronikfagteknikereogseksautomatiktek­ nikere. Der blev rekrutteret seks elektronikfag­ teknikere og syv automatikteknikere. Yderligere lærlinge venter afprøvning i midten af juni måned, og det er Marinesta­ ARKIVFoTo bens forventning, at disse kan ansættes på de vilkår, de i sin tid blev rekrutteret under. Dispensationen blev forlænget i 2015 og udløber ved årets udgang, hvorefter de civile lønvilkår vil træde i kraft. Sådan skal lærlingene aflønnes Militære lærlinge i søværnet vil blive omfattet af følgende satser i deres uddannelse 102.887 kr. (1. uddannelsesår) 123.857 kr. (2. uddannelsesår) 146.794 kr. (3. uddannelsesår) 162.522 kr. (Det sidste halve år) Voksenelever, der ved ansættelse er fyldt 25 år får 207.084 Kr. (Hvert uddannelsesår) Søværnet mangler teknikere Elektronikfagteknikere Stillinger i søværnet: 148 Ledige stillinger: 23 Forventet årlig afgang: 3-4 Under uddannelse: 14 Automatikteknikere Stillinger i søværnet: 99 Ledige stillinger: 11 Forventet årlig afgang: 2-3 Under uddannelse: 16 S4 CS Bladet | Nr. 3 | Juni 2015

A K T U E LT Forsvaret sikrer vores velfærd Når dette blad udkommer, er der få dage, til vi skal stemme ved Folketingsvalget. Bag os ligger en intens valgkamp, der har handlet om vores velfærd og vores fremtid. CS har i valgkampen forsøgt at minde be­ folkningen og politikerne om, at forsvaret er forudsætningen for, at valgkampen overho­ vedet har kunnet handle om velfærden og fremtiden. Forsvaret sikrer vores velfærd og er for­ udsætningen for vores fremtid. Når jeg taler om forsvaret, inkluderer det også beredska­ bet, der er vores ulykkesforsikring ved store ulykker, katastrofer og terror. Også efter valget vil jeg minde politikerne om, at vores sikkerhed, tryghed og stabilitet ikke kan tages for givet, men afhænger af forsvaret og beredskabet. Derfor har det af­ gørende betydning, hvordan vi som samfund prioriterer det. I valgkampen blev det klart, at de fleste po­ litikere ikke vil sende flere penge forsvarets vej. Der er ikke stemmer i det. Vi kommer formentlig også til at kæmpe for at beholde den økonomiske ramme, vi har i dag, selvom den i allerede er meget sparsom. Det er en politisk prioritering, som vi må gøre vores bedste for at arbejde under. Men økonomi og ressourcer hænger uløseligt sammen, og når politikerne vælger, som de gør, vil vi også kræve, at de er i stand til at prioritere i opgaverne. Forsvaret kan i dag indgå i enhver type opgave og løse den. Men forsvaret kan ikke løse alle typer opgaver samtidig, og forsvaret kan ikke være indsat på den samme opgave i længere tid. Det er der ikke længere folk eller materiel nok til. Politikerne skal forstå, at forsvaret står over for mange udfordringer, og at robusthe­ den til den langvarige indsats er hårdt pres­ set. Både hæren, flyvevåbnet og søværnet oplever, at aktivitetsniveauet er det højeste i umindelige tider, mens antallet af medar­ bejdere og ressourcer fortsat beskæres ved hvert forsvarsforlig. Jeg har hørt et rygte om, at enkelte fra hæ­ ren siger, at de tager på mission i Kabul ”for at få lidt ro fra arbejdet”. Det siger alt om, hvor meget robustheden er presset. Søvær­ net og flyvevåbnet deltager i flere internatio­ nale operationer, hvor de samme mennesker konstant roterer i sejlads eller mission, fordi der er for få folk til at løse alle de opgaver, politikerne vedtager. Der skal skabes balance mellem ressour­ cer og opgaver, og det skal politikerne del­ tage mere i. Partierne skal være velkomne til at gå i dialog med os fagforeninger i forsva­ ret, når de skal prioritere. Vi kender arbejds­ pladsen ud og ind og kan give værdifulde indspark, så vi kan sikre, at vi også i frem­ tiden har et effektivt og dygtigt forsvar med robusthed til at løse enhver opgave. Det er i vores fælles interesse. For uden forsvar ingen velfærd. CS formand Jesper K. Hansen Leder: SAMMENHOLd S T YR K E R Forsvaret på den politiske dagsorden Uanset hvilken farve den nye regering får efter valget, så kan de være sikre på, at CS nok skal følge dem tæt og sørge for, at forsvaret fortsat bliver et punkt på den po­ litiske dagsorden, siger CS formand Jesper K. Hansen. Af Helle Kolding I skrivende stund er der kun få dage til val­ get. Så ved vi, hvilke politikere der skal stå i spidsen for Danmark de næste fire år, og vi vil også inden for ganske kort tid vide, hvem der skal være forsvarets minister. Da valget blev udskrevet for tre uger si­ den, satte CS sig et mål. Vil ville sætte forsva­ ret på dagsordenen. Med over 21.000 ansatte og deres venner og familie som potentielle ’stemmer’ i valg­ kampen, er det vel kun rimeligt, at forsvaret også bliver set og hørt af politikerne. ­ Vi ved godt, at det måske umiddelbart sælger flere billetter at tale om sundhed og sygdom, dagpenge og institutionspladser for politikerne. Men al den velfærd og tryghed, politikerne gerne taler om, sikres jo netop kun ved, at vi også har et godt og effektivt forsvar, der både hævder Danmarks suveræ­ nitet, hjælper ved ulykker, katastro­ fer og terroranslag, og yder sit bidrag til vores allierede i det internationale samfund, forklarer Jesper K. Hansen. ­ Derfor er det vigtigt for CS at få forsvaret med på dagsordenen og fortælle, at det altså også har sin pris at være denne ’sikring’. At det slider på forsvarets medarbejdere, og at der er en række emner omkring for­ svarets robusthed og opgaver, som politikerne bør kigge nærmere på, tilføjer formanden. Han understreger dog samtidig, at det her ikke drejer sig om parti­ farver, men om at få alle politikere italesat. ­ CS blander sig ikke i partifarver. Vores medlemmer skal nok stemme det, de selv synes er bedst for dem. Det her drejer sig bare generelt om at få vore politikere til at se nærme­ re på, hvilket forsvar vi har, og hvad de egentlig gerne vil med forsvaret, fastslår Jesper K. Hansen. Selvom det kan synes som en vej op ad bakke, så klør CS på med masser af iver og gåpåmod. CS har skrevet direkte til de en­ kelte partiformænd og krævet svar på enkle, men for forsvaret meget vitale spørgsmål. CS har fulgt den politiske debat intenst og har budt ind med kommentarer, synspunkter og spørgsmål, så snart det havde den mindste af forsvarets ansatte fra de forskellige værn og fagområder har sat fokus på hver deres aktuelle problemstillinger og virkelighed, di­ rekte henvendt til politikerne. I hele forløbet har CS desuden haft et godt og kreativt samarbejde med HOD (Hovedor­ ganisationen af Officerer i Danmark) og HKKF (Hærens Konstabel og Korporalforening). Un­ der det fælles mål at få forsvaret sat på den po­ litiske dagsorden. Alle tre organisationer står således bag det åbne brev, med direkte hen­ vendelse til partiernes formænd, og en række andre små eller større pressemeddelelser og indslag på de sociale medier. ­ HKKF, HOD og CS er bestemt ikke altid lige enige om tingene, og vi har også hver især vo­ res holdninger og udfordringer i dagligdagen, men når det gælder forsvaret generelt, er alle tre organisationer kun interesseret i at sikre en god arbejdsplads for vore medarbejdere, og tryghed og sikkerhed for danskerne. Derfor kan vi også stå sammen om en fælles målsæt­ ning i denne valgkamp. Sammenhold styrker jo, siger Jesper K. Hansen. Og at få forsvaret sat på dagsordenen stop­ per ikke med valget 2015. CS vil fortsætte med sine aktiviteter på egne og sociale me­ dier. ­ Vi får en ny regering, og uanset hvilken farve den så får, kan de være sikker på, at vi nok skal følge dem tæt. Forsvaret er sat på den politiske dagsorden, og der skal de blive! Understreger CS formand Jesper K. Hansen. relevans på Twitter, Facebook og ved direkte henvendelser. Også lokalt har CS haft øjne og øren åbne for at kontakte lokale folke­ tingskandidater med forsvarsspørgsmål –og emner, og der er fulgt op med pressemed­ delelser, kommentarer og artikler på vores webside og sociale medier. CS har desuden bragt tegninger og videoindslag, hvor nogle CS Bladet | Nr. 3 | Juni 2015 S5

    ...