Side 6

K AMPEN MOD PIR ATERI Rederiforeningens vicedirektør: Kampen mod pirateri er langt fra slut - og vi må ud af den vanlige silotænkning. Søværnet og handelsflåden bør arbejde tæt sammen og bruge hinandens viden og erfaringer i kampen mod pirateri både øst og vest for afrika. Således lyder opfordringen fra Danmarks rederiforenings vicedirektør jan Fritz Hansen. Vi ville helst have militært personel til opgaven mod pirateri, siger Danmarks Rederiforenings vicedirektør Jan Fritz Hansen. Foto: Danmarks Rederiforening. Af Helle Kolding Hele foråret har Danmark stadig deltaget i den internationale kamp imod pirateri, først med det fleksible støtteskib ESBERN SNARE og nu med fregatten PETER WILLEMOES i det indiske ocean. Undervejs blev det danske bidrag ændret til at eskortere ARK FUTURA, der skulle sejle kemiske våben og kemikalier væk fra Syrien, og nogle undrede sig for hvad så med pirateriet imens? Faktum er imidlertid, at der stadig er et talstærkt internationalt opbud af fartøjer, der er med til Operation Ocean Shield og dermed bekæmpelsen af pirateri, men samtidig kan det også konstateres, at antallet af angreb mod handelsskibe og den civile skibstrafik i området øst for Afrika er væsentligt reduceret de seneste måneder. Bortset fra et par enkelte noterede –og i øvrigt mislykkede angreb har somaliske pirater holdt sig forbløffende inaktive i meget lang tid. Det betyder nu ikke, at der er fred og ingen fare. Og der er mange grunde til, at situationen er, som den er netop nu. - Pirateri giver stadig skibstrafikken store udfordringer, fastslår vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen. Et længe næret ønske Da Danmark tilbage i 2008 besluttede at deltage i den internationale styrke, der skulle prøve at få has på pirateriet især omkring Afrikas Horn, var det et ønske rederiforeningen længe havde haft. Som en af verdens største skibsfartsnationer, var det vigtigt, at også Danmark deltog i bekæmpelsen, og pirateriet havde på det tidspunkt efterhånden nået et omfang, hvor ikke alene talrige angreb mod handelsskibe gjorde sejladsen yderst farlig og problemfyldt, men hvor også mange besætninger var blevet taget som gidsler og i stadig større antal blev tilbageholdt under yderst barske betingelser, indtil enorme løsesummer blev betalt. Hvis de altså blev betalt. - Der måtte gøres noget, og det har jo også vist sig at give resultat nu, siger Jan Fritz Hansen. Han mener, at årsagen til at effekten af den store indsats nu viser sig, ikke mindst i form af langt færre angreb og yderst få kapringer, er en kombination af flere ting. Dels opbuddet af flådefartøjer i området, dels et øget forsøg på kapacitetsopbygning i selve Somalia, flere forebyggende foranstaltninger mod piratangreb på de enkelte skibe og så bevæbnede vagter om bord på skibene. - Vi ville helst have militært personel til den opgave. Det er folk, der har kendskab til våben og til at bruge dem, men også folk, der er uddannet og trænet i at løse opgaver, hvor skudvekslinger og angreb kan forekomme, forklarer Jan Fritz Hansen. Søgte andre muligheder Selvom det danske forsvarsministerium og daværende forsvarsminister Nick Hækkerup viste stor forståelse for ideen, var det ikke muligt at tilbyde militær assistance som vagter på civile skibe. Derfor valgte rederne at søge andre muligheder, og i dag rekrutteres de fleste vagter på danske handelsskibe fra især et eller to store erfarne engelske vagtselskaber, der har specialiseret sig i den type vagtopgaver. Flere af disse vagter har tidligere militær baggrund uanset om den er hentet i det danske, engelske eller eksempelvis amerikanske forsvar. - Vi må også hele tiden have for øje, at piraterne altså er dybt kriminelle folk, der tager ud for at ’få penge med sig hjem’, uanset deres bevæggrunde for at gøre det, tilføjer vicedirektøren. Og han fortsætter; - Det er fattige mennesker, der har set det her ’guld’ sejle forbi, og de vil gøre alt for at få fat i det. Derfor er det helt afgørende, at vi stadig har militæret med i bekæmpelsen af pirateriet. Det er en opgave, der ikke bare kan løses af private firmaer. Det har også en meget stor signalværdi, at det er internationale flådefartøjer, der er sat ind i kampen. Umiddelbart anslår vicedirektøren, at alene danske rederier bruger cirka én milliard kroner årligt, for at sikre sig mod piratangreb. Men selvom det har virket, og angrebene som tidligere nævnt er blevet reduceret væ- sentligt, så kan man ikke hvile på laurbærerne. - Lad os holde fast i succes’en. Det er vigtigt, at der er alternative beskæftigelsesmuligheder til pirateri i området. Men det er også vigtigt, at vi fortsætter en god og holdbar piratstrategi. Vi må ikke lige løbe af pladsen. Det er vigtigt at fastholde den militære indsats, og her taler vi år ud i fremtiden, fastholder Jan Fritz Hansen. Gælder handel med Fjernøsten Det gælder om at sikre, at vores skibe kan komme sikkert frem. Det gælder hele vores handel med Fjernøsten, og det gør angreb på denne handel til et problem for hele samfundet. Tænk på hvor mange varer i vores dagligdag, der kommer fra Fjernøsten. Ofte mere end halvdelen, tilføjer han. Han er heller ikke et øjeblik i tvivl om, at pirateriet i Adenbugten let kan blomstre op igen, den dag den internationale flåde er væk, og fokus på området fader ud. Samtidig er en ny trussel dukket op på Vestkysten af Afrika. I 1970’erne og 80’erne var her kun små episoder, men de seneste par år er der sket en væsentlig ændring. Her angriber pirater især de skibe, der ligger på red klar til at laste eller losse deres varer uden for de store havnebyer. Med små hurtige motorbåde og svært bevæbnede pirater om bord angriber de skibene. De er meget hårdhændede og fuldstændig ligeglade med, om besætnin- S6 CS Bladet | Nr. 4 | Juni 2014

Side 7

K AMPEN MOD PIR ATERI gen slås ihjel under angrebet. Det er lasten, de er ude efter. Ikke gidsler. De mellemstore tankskibe bliver således lettet for deres olie. - Her har vi et meget konkret problem, og samtidig et voksende problem. Da episoderne sker så tæt på land, tillader de forskellige involverede regeringer ikke væbnede vagter om bord, og rederierne vil ikke have lokale vagter om bord, fordi de simpelthen ikke stoler på dem, forklarer Jan Fritz Hansen. - Her bør det være internationale krigsskibe, der ligger i internationalt farvand også med forbindelsesofficerer i land, så man på den måde kan koordinere indsatsen og beskytte skibene, fortsætter han. Både i Øst og Vest Med henvisning til den store danske interesse og deltagelse i handel og transport til søs, ser Rederiforeningen det derfor også som naturligt, at såvel den danske regering som det danske militær involverer sig i at sikre skibstrafikken internationalt. - Det behøver ikke være enten-eller, altså et spørgsmål om hvorvidt vi skal være øst eller vest for Afrika, men et både og, understreger vicedirektøren. - Det vigtigste for os er, at man er med til kompetenceopbygning, hvor det kan lade sig gøre, og i disse nye tider så også deltager værnsfælles i kampen. Det være med folk der kan sejle, lave politiarbejdet, vagter og sikre forholdene – også i land, forklarer han videre. Han påpeger, at udviklingsbistand også kan være netop kompetenceopbygning og sikkerhed, og at man kan samtænke militærets viden og erfaringer med kapacitetsopbygningen og den civile bistand. - Historisk har søværnet og handelsflåden jo i andre århundreder arbejdet tæt sammen, så det vil være oplagt, at vi kommer tæt på hinanden igen for at sikre sejladsen også i fremtiden, smiler Jan Fritz Hansen. - Vi bør samtænke meget mere i et offentligt og privat samarbejde. Vi kan være rigtig gode ’underleverandører’ til mange af forsvarets opgaver og kombinere hinandens forcer. Vi må ud af den vanlige silotænkning, foreslår han. Fakta dansk skibsfart: • I 1996 var der indregistreret 584 skibe med i alt 5.325 BT (bruttotons) i handelsflåden. I maj 2014 var dette tal steget til 628 med i alt 12. 388 BT. • I 1996 var 45 % container og linieskibe, mens 30 % var tankskibe. (Resten tørlast & specialskibe) • I2014er70%containeroglinieskibe, mens 25 % er tankskibe. (Resten tørlast & specialskibe) • I 1996 var skibsfartens valutaindsejling på 40 milliarder kroner. I 2013 var den på 201 milliarder kroner. • Danske skibe transporterer 10 % af den samlede verdenshandel. Danske rederier beskæftiger mellem 25.000 og 30.000 personer. (Ud af cirka 100.000 beskæftigede i ’Det blå Danmark’.) (Kilde: Rederiforeningen) CS formand: Det danske forsvar har mange kompetencer - Det er altid rart at høre, at man gør et godt stykke arbejde. Og det er også fortjent. Den danske indsats mod pirateri virker, konstaterer formand for CS, Jesper K. Hansen, som en kommentar til udmeldingen fra Danmarks Rederiforenings vicedirektør Jan Fritz Hansen. - Vi gør det, politikerne vil have os til at gøre. Vi støtter ud fra den politiske dagsorden, og med det mandat politikerne giver os. Men det er jo rart at høre, at det virker, og at der sættes pris på indsatsen, tilføjer han. Jesper K. Hansen er også enig med vicedirektøren i, at det danske forsvar har mange kompetencer at byde ind med i indsatsen mod pirateri. Herunder også kapacitetsopbygning og eksempelvis undervisning og erfaringsudveksling til lands. - Den danske handelsflåde udgør så stor et aktiv for dansk handel og import/eksport, at det kun er rimeligt, at forsvaret også er med til at sikre en fri sejlads. Men igen, det er en politisk afgørelse. Vi er parate, når politikerne har brug for os til at løse en opgave, det være sig til lands, til vands eller i luften. Og det er jeg stolt af, slutter CS formanden. CS Bladet | Nr. 4 | Juni 2014 S7

    ...