Side 4

A K T U E LT Læserbrev: Vi frygter for tab af statslige arbejdspladser i Herning på et uoplyst grundlag! CS har modtaget et læserbrev fra tillidsrepræsentanter i Beredskabet vedrørende udsigten til en ny strukturreform i Beredskabet. Dette bringes i sin helhed her: Det er med stor bekymring, at vi fredag den 9. maj 2014 i flere medier kunne læse, at der er en risiko for, at de statslige beredskabscentre i Danmark skal nedlægges i forbindelse med en kommende strukturreform af redningsberedskabet i Danmark. I den forbindelse frygter vi, at vores arbejdsplads – Beredskabsstyrelsen Midtjylland kan være truet. På vegne af alle medarbejdergrupper ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning tillader vi, som tillidsrepræsentanter ved centret i Herning, at skrive til Jer i håb om, at I vil arbejde for, at der fortsat er et statsligt beredskabscenter i Midtjylland med udgangspunkt fra Herning. Vi frygter for Beredskabsstyrelsens operative afdelinger som helhed og Beredskabsstyrelsen Midtjylland i særdeleshed. Vi finder, at vores opgavesæt og virke er af overordnet samfundsmæssig vigtighed, og vi frygter, at en eventuel lukning af os beror på et ikke dækkende grundlag. En lukning af specialberedskabet er en væsentlig svækkelse af det samlede danske beredskab, der vil få betydning samfundsmæssigt og vil kunne mærkes lokalt. Lige nu arbejder strukturudvalget på de endelige anbefalinger vedr. den fremtidige struktur af det danske beredskab. Uanset hvad strukturudvalget kommer frem til, vil konsekvenserne i sidste ende bero på den politiske behandling i forligskredsen. Vi frygter, at strukturudvalget alene vil have fokus på dagligdagens hændelser og ikke på at have et beredskab til de hændelser, som er sjældne, men som vil finde sted ind imellem, og som kan have store konsekvenser for Danmark. I 2013 udgav Beredskabsstyrelsen det ”Nationale risikobillede”, hvori der redegøres for 10 realistiske hændelsestyper, der vil medføre store konsekvenser for Danmark. Hændelsestyperne er: • Orkaner,stærkestormeogstormfloder • Kraftigregnogskybrud • Pandemiskinfluenza • Husdyrsygdommeogzoonoser • Transportulykker • Ulykkermedfarligestofferpåland • Forureningsulykkertilsøs • Nukleareulykker • Terrorhandlinger • Cyberangreb Det er disse hændelsestyper, vi som samfund skal kunne forebygge, begrænse og afhjælpe. Vi skal have et godt og omkostningseffektivt beredskab i hverdagen, og det har vi allerede i dag. Det samlede beredskab i Danmark er det næst billigste i Europa – kun Rumænien er billigere! Vi skal, som alle andre offentlige institutioner sikre os, at vi bruger vores ressourcer omkostningseffektivt. Det er muligt, at finde effektivise-ringer ved at tilrette den eksisterende organisation. Men vi må ikke glemme, at vi som samfund skal kunne løse de sjældne og komplekse hændelser, der kan få omfattende samfundsmæssige konsekvenser. Årsagen til vores bekymring tager afsæt i det analysearbejde, der blev iværksat med beredskabsforliget for 2012, hvoraf det fremgik, at der skulle udarbejdes en budgetanalyse med det formål at finde besparelser for 50 millioner i det samlede redningsberedskab. Deloitte gennemførte denne analyse og kom frem til 4 mulige modeller (2 statslige og 2 kommunale) med en angiveligt samlet besparelse på mellem 343 og 432 millioner kroner afhængig af, hvilken model der valgtes. Politikkerne fandt med rette ikke dette grundlag tilstrækkeligt belyst til at lave en ny struktur for beredskabet, hvorfor der med beredskabsforliget for 2013-2014 blev besluttet, at der skulle nedsættes et strukturudvalg, der skulle se på, hvorledes det samlede beredskab i Danmark skulle indrettes. I kommissoriet blev strukturudvalget bedt om at finde en minimumsbesparelse på et 3 cifret millionbeløb. Alene det faktum at man i kommissoriet fastsætter en minimums besparelse bør få alarmklokkerne til at ringe. Så er udgangspunktet jo ikke at sikre et tilstrækkeligt beredskab, men at finde en bestemt besparelse. Strukturudvalgets arbejde forventes afsluttet inden for meget kort tid, hvorefter det er op til politikkerne at beslutte en fremtidig struktur. Denne fremgangsmåde har haft uhensigtsmæssigheder på 3 niveauer, som vi mener, man er nødt til at tage i betragtning, når den politiske beslutning skal tages. 1. Det er vores opfattelse, at Deloitte´s forslag om, at beredskabet fremover i to af modellerne skulle være rent statslige modeller, har fået kommunerne til at bekæmpe netop disse modeller ud fra et ideologisk synspunkt, frem for at se på en mere hensigtsmæssig kombinationsmodel, som vi kender fra det nuværende niveaudelte beredskab, og derfor fokusere på den reelle opgave. Nemlig at indrette et så effektivt og omkostningseffektivt beredskab som muligt. 2. Vi er stærkt bekymret for, at Finansministeriets rolle som formand for strukturudvalget medfører et forstærket fokus på besparelsespotentialet med konsekvenser til følge for kvaliteten og fagligheden i den model der slutteligt fremlægges. 3. Beredskabsstyrelsens operative centres rolle blev i analysen reduceret til den del, der har med brandvæsnernes virke at gøre, skønt der er et omfattende opgavesæt udenfor dette, bl.a til støtte for andre sektormyndigheder. Hvis man lukker statens operative beredskabscentre alene med baggrund i Deloitte´s rapport, ser man kun på, hvad betydning det har for det kommunale redningsberedskab, men tager ikke stilling til de mange assistancer centrene løser for eksempelvis Politiet, Fødevarestyrelsen, Skat og andre myndigheder med beredskabsansvar. Vi frygter, at kommunernes fokus på at ”brandslukningen” i Danmark forbliver kommunalt sammenholdt med Finansministeriets fokus på besparelser, kan medføre en fælles alliance for dem i at få lukket flere eller alle Beredskabsstyrelsens operative afdelinger. I den sammenhæng kan det overses, at Beredskabsstyrelsen netop ikke bare vederlagsfrit støtter kommunerne, men også andre statslige sektorer med beredskabsansvar. Sidste år leverede Beredskabsstyrelsen Midtjylland alt i alt ca. 18.000 indsatstimer til alle vores samarbejdspartnere. Opgaverne som afdelingen i Herning løste i 2013 var mangfoldige. Det var fx assistancer i forbindelse med udbrud af fugleinfluenza, kemikalieuheld, store brande, redningsopgaver, eftersøgningsopgaver, fund af sennepsgasbombe, naturbrande, støtte til politiet i forbindelse med forbrydelser, orkanerne ”Allan” og ”Bodil” med mange opgaver som fx fjernelse af træer fra veje og banestrækninger, afdækning og afstivning af bygninger, oversvømmelser og akut genopretning af elforsyning. I forbindelse med orkanen ”Bodil” assisterede værnepligtige, frivillige og befalingsmænd fra centret i Herning også vores kollegaer på Sjælland i mange døgn for at afhjælpe de oversvømmede områder i Nordsjælland. Vores center i Herning er udover at være et operativt beredskabscenter også logistikfacilitet for det internationale beredskab. Fra Herning udsendes hvert år mange beredskabsmedarbejdere til katastrofeområder rundt om i verdenen. Udsendelserne er oftest finansieret af Udenrigsministeriet, EU eller FN. I 2013 blev der udsendt materiel og medarbejdere til blandt andet Jordan, Sydsudan og Filippinerne for at afhjælpe følgerne efter naturkatastrofer eller krigshandlinger. TV-MidtVest har for kort tid siden sendt et 10 minutters indslag om vores logistikcenter, der er meget informativt om det internationale beredskab og logistikcenterets arbejde. Det kan ses her: http://frontend.xstream.dk/ tvmv/?id=33670 Her er lidt fakta: • Det danske beredskab er i dag meget omkostningseffektivt grundet bemandingen med deltidsansatte brandmænd i det borgernære beredskab (kommunale beredskab) og værnepligtige i det statslige assistanceberedskab (Beredskabsstyrelsen). • Det danske Beredskab er allerede det 2. billigste i Europa målt i udgifter pr. indbygger, og koster kun 1/3 af det Sverige bruger pr. indbygger. • Det statslige beredskab leverer på landsplan vederlagsfrit mellem 40.000 og 60.000 indsatstimer til det kommunale beredskab om året. • Det kommunale beredskab er dermed ikke tvunget til at investere i specialmateriel og ekstra uddannelse, da det vederlagsfrit kan rekvireres fra staten. • Den ressource, der allerede er afsat til at assistere kommunerne, kan og bliver anvendt af andre sektormyndigheder. • Der ville skulle opbygges sektorberedskaber, der skal løse opgaverne, såfremt Beredskabsstyrelsens operative afdelinger nedlægges. Hermed udhules besparelsen. • Beredskabsstyrelsen indkøber og drifter materiel samt uddanner personel til det internationale beredskab • Beredskabsstyrelsen forestår udsendelse og gennemførelse af internationale opgaver • Hovedparten af personellet hertil kommer fra Beredskabsstyrelsens operative afdelinger. Den unikke kapacitet Beredskabsstyrelsen råder over, og som er friholdt fra det borgernære beredskabs normale hændelser, har den fordel, at kommunerne kan rekvirere en strategisk styrke, som kan indsættes ved større hændelser og supplere det lokale beredskab massivt, uden at beredskabet svækkes i det øvrige land. Denne kapacitet understøtter ligeledes det kommunale beredskabs brug af deltidsansatte. Mange kommuner har udfordringer med at rekruttere deltidsansatte. De deltidsansatte skal frigives fra deres ordinære arbejdsgiver, når de rykker ud for det kommunale beredskab eller Falck, det er derfor ikke sandsynligt, at man kan trække meget mere på deres arbejdskraft, end de timer de i dag allerede må være væk fra deres arbejdsplads. Herudover er der den store fordel, at de værnepligtige, som er uddannet ved Beredskabsstyrelsens operative centre efter endt uddannelse kan rekrutteres som frivillige eller deltidsbrandmænd. Vi har vedhæftet et høringssvar, som de to organisationer HOD og CS har udarbejdet. De to organisationer foreslår en balanceret model, hvor der findes besparelser både i det kommunale og det statslige beredskab. Men modellen tager udgangspunkt i det velfungerende niveaudelte beredskab, som vi kender det i dag. Det nemmeste for os ville være at angribe det kommunale beredskab og foreslå et statsligt beredskab. Men vi vil ikke gøre dette til en kamp mellem stat og kommuner, men til en opgave om at sikre et effektivt beredskab, som fx kan afhjælpe de hændelsestyper, som er analyseret i det nationale risikobillede. Eventuelle uddybninger eller spørgsmål kan rettes til undertegnede. Ruth K. Friis Næstformand SU På vegne af: Tillidsrepræsentanterne ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland fra følgende organisationer: HOD: Hovedorganisationen for Officerer i Danmark CS: Centralorganisationen for Stampersonel HK 3F og medarbejdere fra følgende organisationer: FOA Kost og Ernæring Dansk Metal S4 CS Bladet | Nr. 4 | Juni 2014

Side 5

A K T U E LT Et beredskab i verdensklasse Beredskabsstyrelsen vendte for nyligt hjem fra Bosnien og Serbien, hvor danske redningsfolk ydede nødhjælp ved de to landes værste oversvømmelser i mange år. Indsatsen fortjener stor anerkendelse, og den viste endnu en gang, at Danmark har et beredskab i absolut verdensklasse. Som det kan læses i dette blad besøgte CS udsendelsen i Serbien og kunne konstatere, hvor stor betydning den danske håndsrækning havde for landet. Hvor redningsfolkene kom frem, gjorde de en forskel. Beredskabsstyrelsen har i lige så høj grad betydning herhjemme. Vi så det i sin ekstreme form under orkanerne Allan og Bodil sidste efterår, hvor det nationale beredskab hjalp til ved oversvømmelser, genopretning af elforsyning, fjernelse af træer fra veje og jernbaner og afstivning af bygninger over hele landet for blot at nævne nogle af opgaverne. Med et så dygtigt og vigtigt beredskab er det derfor med stor frustration, at jeg kan konstatere, at regeringen har indgået en aftale med kommunerne, der sender besparelser på et trecifret millionbeløb videre til det nationale beredskab. Politikerne gambler med beredskabet ved at vægte økonomiske hensyn frem for holdbare og gennemtænkte løsninger. Denne bekymring deler CS med HOD, og derfor er vores faglige organisationer gået sammen for at råbe politikerne op og samtidig minde om, at Beredskabsstyrelsen allerede ved forliget i 2012 blev udsat for store besparelser, hvoraf de fleste allerede er gennemført som befalet. Det er dybt frustrerende og overraskende at se, at aftalen om besparelserne kommer, alt imens et strukturudvalg nedsat af Folketinget er ved at analysere, hvordan fremtidens samlede beredskab skal se ud. Lige nu arbejder udvalget på de endelige anbefalinger, og det dybt problematisk, at den nye aftale har fået lov at kortslutte den proces, der skulle danne grundlag for en faglig debat af både det kommunale og statslige beredskab og dermed en saglig politisk beslutning. Flere besparelser sætter kraftige begrænsninger på, hvad Danmark i fremtiden kan byde ind med, når det gælder sikkerhed og tryghed i Danmark, ligesom det må forventes at svække beredskabets evne til at hjælpe mennesker i nød, når katastrofen rammer ude i verden. At yde katastrofehjælp tjener også andre af Danmarks internationale interesser. I 2013 udgav Beredskabsstyrelsen det nationale risikobillede med ti realistiske hændelsestyper i Danmark. Listen opremser både orkaner, stormfloder, epidemier hos dyr eller mennesker, ulykker, forureningsulykker til søs og terror for blot at nævne nogle. Beredskabsstyrelsen råder over en unik kapacitet, der er vores fælles sikkerhed for at kunne sætte ind over for store ulykker og katastrofer i samarbejde med kommunernes lokale beredskab. Det ligger i ordene ”katastrofe” og ”ulykke”, at de kommer pludseligt, og vi skal som samfund kunne forebygge, begrænse og afhjælpe komplekse hændelser, fordi de kan have omfattende konsekvenser for samfundet. Det kræver et godt, erfarent og omkostningseffektivt beredskab. Med andre ord det beredskab i verdensklasse, vi nu risikerer at spare væk. Denne leder er skrevet 16. juni . Leder: CS formand Jesper K. Hansen SAMMENHOLD ST YRKER Nyt om tjenestemandsansættelser Af Specialkonsulent Rune Kjølby Larsen Fremover vil ansættelser i forsvaret ske på gældende overenskomster, men der er endnu ingen afklaring for medarbejdere på langtidskontrakter. Fra og med 1. september i år vil der ikke længere ske nyansættelse af tjenestemænd i alle personalegrupper i hele forsvarsministeriets område. Hermed følger forsvarsministeren en beslutning, der blev aftalt i forbindelse med det seneste forsvarsforlig. Fremover vil ansættelserne derfor ske i henhold til de indgåede overenskomster, det oplyser forsvarskommandoen. Formand for CS Jesper K. Hansen tilføjer, at der endnu ikke er kommet en afklaring for de medarbejdere, der er på langtidskontrakter. - Her venter vi endnu på svar fra forsvarsministeriet, fastslår formanden. Så snart svaret kommer CS i hænde, vil man kunne orientere sig nærmere på CS hjemmeside. MP-stillinger flyttes eller nedlægges Forsvarets militærpolitikapaciteter samles under trænregimentet, Hærens Logistikcenter og forsvarets Militærpoliticenter i aalborg. Således integreres hærens militærpoliti fra Aalborg med flyvevåbnets militærpoliti fra primært Karup samt søværnets militærpoliti fra henholdsvis Frederikshavn, Aarhus, Korsør og København i den nye kapacitet i Aalborg. Med samlingen mener forsvarets ledelse, at der opnås en større grad af fleksibilitet på tværs af militærpoliti-kapaciteten til at understøtte forsvarets styrkeindsættelse, såvel internationalt som nationalt. ’Der opnås samtidig en mere sammenhængende uddannelse, der øger fagligheden, ligesom forsvaret opnår en bedre udnyttelse af faciliteter og materiel’, hedder det i meddelelsen fra forsvarskommandoen. Baggrunden for sammenlægningen er, at det i aftale på Forsvarsområdet 2013 – 2017 er besluttet, at der skal etableres flere værnsfælles kapaciteter i forsvaret. Værnenes nuværende militærpolitikapaciteter udgør ca. 365 stillinger. Ved etablering af den nye myndighed forventes det, at der samlet reduceres med ca. 20 stillinger, således den nye struktur som udgangspunkt vil have ca. 345 stillinger. Geografisk fordelt forventes ca. 35 stillinger nedlagt i Korsør, ca. 15 stillinger nedlagt i Karup, mens der oprettes ca. 30 nye stillinger i Aalborg. En hurtig forespørgsel til tillidsrepræsentanter i militærpolitiet sætter spørgsmålstegn ved, hvor mange sjællandsk-baserede MP’er, der har mulighed for at følge deres job til eksempelvis Aalborg. FKO/-hk CS Bladet | Nr. 4 | Juni 2014 S5

    ...