Blad 6 2013
A K T U E LT Får CS en skotsk halvbror? En politiker fra den skotske regering besøgte CS huset til en snak om overenskomster og den danske model. Målet er at skabe mulighed for en skotsk version af CS, hvis landet opnår selvstændighed næste år Tekst og foto: Kenneth Skov Jensen I forsvaret er vi vant til fagforeninger. De er en integreret del af arbejdslivet, der taler medarbejdernes sag, og de er den ene forhandlingspart, når de overordnede arbejdsforhold skal aftales. Sådan er det ikke alle steder. - Det lyder nok normalt for jer, at I har nogen, der repræsenterer jeres interesser og får jeres arbejdsgiver til at lytte til jeres behov. I Storbritannien er der ingen anerkendte fagforeninger for soldater. Kun frivillige, som ikke har de rettigheder, en fagforening som CS har, siger den skotske politiker Angus Robertson. Angus Robertson er medlem af det britiske parlament og er valgt ind for det regerende socialdemokratiske parti Scottish National Party (SNP). Under sit besøg i Danmark besøgte han 1. oktober CS formand Jesper K. Hansen i CS huset til en snak om den danske model, og om hvordan CS forhandler med forsvarsministeriet, når der laves overenskomster. - Jeg er meget interesseret i at komme ned i detaljerne med, hvordan samarbejdet mellem fagforeningerne og politikerne er med til at skabe bedre arbejdsforhold for de statsansatte i Danmark, siger Angus Robertson. Politikerens interesse for det danske system er enkel. Næste efterår skal det skotske folk stemme om, hvorvidt Skotland skal være uafhængigt fra Storbritannien. Stemmer skotterne ja, vil Skotland fra 2016 være et uafhængigt land med alle de muligheder, sådan et ansvar giver. - Bliver vi uafhængige, vil vi gerne kunne gøre tingene bedre, end vi har mulighed for i dag. Derfor vil vi se, hvad der fungerer godt i andre lande, og Danmark er bestemt et eksempel på ”best practice” når det gælder stærk repræsentation af de ansattes forhold, siger Angus Robertson, der også er sit partis talsmand for forsvaret. Angus Robertson er valgt ind i det britiske parlament fra et område, der er stærkt repræsenteret af det britiske luftvåben og den britiske hær. Derfor er han særligt interesseret i at høre, hvordan en dansk fagforening i forsvaret arbejder. - Jeg er imponeret over at høre, hvordan en overenskomstforhandling bliver gennemført, og jeg er imponeret over den strukturerede proces, der gennemføres for at høre medlemmernes krav, indarbejde dem med resten af statens ansattes krav og så udveksle dem direkte med regeringen, siger Angus Robertson, efter at være blevet underholdt om emnet af CS formand Jesper K. Hansen. Nu er det op til Angus Robertson at finde ud af, hvordan han kan lave en skotsk version af CS til gavn for sine soldater. Men først skal vælgerne lige til urnerne og stemme for et uafhængigt Skotland. Noget Angus Robertson er ret sikker på, de vil gøre. Det britiske parlamentsmedlem Angus Robertson (th) kom forbi CS Huset for at få en snak om overenskomster og den danske model med CS formand Jesper K. Hansen (tv) Ændring til forhandling om P-KVAL Det personlige kvalifikationstillæg skal fremover forhandles med din personaleansvarlige chef Af specialkonsulent Rune Kjølby Larsen Proceduren for forhandlingen af det personlige kvalifikationstillæg (P-KVAL) er blevet ændret som konsekvens af, at udstikkerfunktionen er nedlagt. Her får du et overblik over, hvordan du fremover forhandler P-KVAL. Forhandling med den stedlige chef Fremadrettet forhandler du med ”den stedlige chef”, der i denne sammenhæng er din personaleansvarlige chef (niveau III chefen/ ansvar 4 chefen). I hæren vil det typisk svare til en bataljonschef, i søværnet til en skibschef og i flyvevåbnet til en eskadrillechef. Det er derfor ikke intentionen, at man skal forhandle med den nærmeste forsatte, men derimod med den chef, der har det reelle personaleansvar. Størrelse og længde er til forhandling Som udgangspunkt er tillæggene fortsat treårige, men CS har gennem længere tid haft et ønske om, at længden af tillægget såvel som beløbet reelt skal være til forhandling. Dette ønske lykkedes det for CS at aftale med FPT. Det er ligeledes aftalt, at præmisser for tillæggets varighed og størrelse skal begrundes i aftalen. Du kan forhandle selv eller bruge en tillidsmand Du, såvel som din chef, kan på et hvilket som helst tidspunkt begære en forhandling af dit P-KVAL. Ved selve forhandlingen kan du som hidtil vælge selv at stå for den. Du kan også vælge helt at overlade forhandlingen til din tillidsrepræsentant. Såfremt du i forhandlingen vælger at lade dig bistå af din tillidsrepræsentant, vil der være tale om en person, der vil kunne blande sig i selve forhandlingen. Der er ikke tale om en passiv iagttager/besidder. Uanset dit valg skal du være opmærksom på, at det kun er din tillidsrepræsentant, der har kompetencen til at skrive under på aftalen. Har du ikke en tillidsrepræsentant, er det en repræsentant fra CS huset, der udfylder rollen som tillidsrepræsentant. Ved uenighed Hvis du og din chef ikke kan blive enige om en aftale, kan en efterfølgende uenighedsforhandling gennemføres ved den ansvarlige operative kommando. Kan der heller ikke ved den operative kommando opnås enighed, kan uenighedsforhandlingen som en sidste mulighed gennemføres ved FPT. Det er CS huset, der varetager (udpeger forhandler) begge uenighedsforhandlinger. P-KVAL i bemandingssystemet Forsvaret er ved at implementere et ansøgningssystem, og det er tanken, at stillingsskift internt i forsvaret fremadrettet primært skal ske via ansøgning. Såfremt du søger en ny stilling i forsvaret indgår forhandlingen af P-KVAL som en integreret del af ansøgnings-/ ansættelsesproceduren. Hvis din kommende chef ikke vil opfylde dit ønske om tillæg for det aktuelle job, er det op til dig at afgøre, om du vil acceptere vilkårene for den ansøgte stilling. Endeligt skal det bemærkes, at P-KVAL tillæg, der udløber i 2013 videreføres indtil ny forhandling er gennemført. Spørgsmål kan rettes til det faglig sekretær Torben Bratved på tlf.: 36 90 89 33 eller e-mail: tb@cs.dk. Udskrevet den: Thursday, February 14, 2013 11:00:57 PC-navn KATE-PCNY BrugerID: kate KOM GRATIS PÅ ONLINESKOLE Dit CS medlemskab giver nu adgang til en onlineskole, hvor du kan blive meget bedre til IT. Tilmeld dig på cs.dk S4 CS Bladet | Nr. 6 | Oktober 2013
Side 3 ...
Side 5
...