Side 6

FORSVARSORDFØRER Konventioner kvæler udførelsen af militære opgaver Dansk Folkepartis forsvarspolitiske ordfører, Marie Krarup, vil bevare værnepligten og droppe konventioner, der hæmmer udførelsen af vigtige militære opgaver, eksempelvis i Adenbugten Af Helle Kolding Med ti år som aktiv reserveofficer, og en søn, der for et halvt år siden kom hjem fra Afghanistan, udsendt med ISAF Hold 11, kender Marie Krarup godt sit forsvar. Derfor var det også naturligt for hende, at hun som nyvalgt landspolitiker, fik netop dét ordførerskab for sit parti. Her afløste hun Søren Espersen, der ellers har haft området en del år. Marie Krarup går da også direkte til sagerne, uden mange omsvøb, når det gælder en kommentar til det aktuelle forsvar. - Vi lytter alt for meget til konventionerne i dag. Det betyder, at vores soldater efterhånden ikke kan foretage sig noget som helst, uden at de kommer til at stå skoleret hjemme. De konventioner, vi har, er helt ude af trit med virkeligheden, siger hun og henviser blandt andet til de sager, der både lige før og lige efter jul prægede mediebilledet. Konventioner hæmmer Nemlig sager om en kompagnichef, der blev sendt hjem fra Afghanistan i utide, fordi han øjensynligt havde truffet en forkert beslutning og givet ordre til at skyde på nogle personer, der senere viste sig at være civile. Og en sag omkring overførsel af fanger til irakiske fængsler. - Selvfølgelig skal vore soldater tage hensyn til almindelig god opførsel, og det er jeg sikker på, at de også gør. Desuden har vi jo også den militære straffelov, og jeg er sikker på, at vore soldater også kender og følger den, siger Marie Krarup og hun tilføjer; - Men efterhånden kan soldaterne jo ikke foretage sig noget som helst, uden at komme i nærkontakt med internationale konventioner, og det hæmmer dem. Jeg ville ønske, at folk ville sætte sig ned og prøve at kigge konventionerne igennem. De er jo helt uoverskuelige og ude af trit med virkeligheden. Vi er i krig! - Det samme sker med de soldater, vi har sendt til Adenbugten. De får heller ikke lov til at gennemføre det, de faktisk er uddannet til at kunne. Her stopper ledelsen også op og tøver. Det er ikke i orden, forklarer hun videre. Den meget negative medieomtale, der har været de seneste par omkring forsvaret, med lækagesager, fangeantal, jægerbøger og dummebøder, mener Marie Krarup også til dels er politikernes skyld. - Sagerne opløser sig jo, når de bliver undersøgt, men det er lykkedes konfliktskræmte politikere at puste til ilden undervejs og nedgøre forsvaret. Det er urimeligt, understreger hun. Dårlige sager i medierne Derfor ser hun også meget spændt på valget af den kommende forsvarschef. Med sin egen militære baggrund in mente, kan hun slet ikke forestille sig, at en ny forsvarschef ikke har en gedigen militær karriere bag sig. - Det er uhyre vigtigt med den militære struktur. Forsvarschefen skal være en militærmand, der også selv har erfaring som udsendt, siger hun. Derfor er hun bekymret for, hvis de ’dårlige sager fra medierne’, såsom lækagesagen eller ’det forsvundne notat om fangeantal’, har svækket militæret til fordel for politikerne. - Det vil være farligt, hvis det kan bruges til at nedjustere den militære del, pointerer hun videre. Som forsvarsordfører og interesseret i forsvaret, kunne hun godt ønske sig, at forsvaret selv var lidt mere offensiv. - Forsvaret er nok lidt for tilbageholdende. Jeg kunne godt tænke mig lidt flere af Lars Møllers støbning, smiler hun og henviser til den i medierne ofte citerede oberst, der er kendt for sine markante holdninger og brede folkelige appel. Hun nærer derfor ingen illusioner om, hvem der bliver fremtidig forsvarschef. - Vi er i opposition, så vi er slet ikke med i de forhandlinger. Der er vi hægtet af, indrømmer hun stille. Til gengæld glæder folks opbakning og interesse for forsvaret generelt, hende både som politiker, men også som tidligere officer. - Jeg fornemmer, at folk er stolte af vores forsvar. Det er en dejlig fornemmelse, nikker hun. Selvom Marie Krarup godt kan se nødvendigheden i at have et økonomisk bevidst forsvar, advarer hun alligevel om at skære for langt ind til benet. - Vi mener ikke, at det er realistisk med besparelser på tre milliarder. Derfor vil vi fastholde, at der maks bliver tale om to milliarder. Ellers lever vi heller ikke op til vores forpligtelser i Nato, hvor vi beregner to procent af bruttonationalproduktet til forsvarets udgifter, og dem skal vi leve op til, fastslår hun. Vil bevare værnepligt Nu er det snart et halvt år siden, at hun kom i folketinget og blev sit partis forsvarsordfører, men hun har allerede brugt en del af tiden til at besøge forskellige militære tjenestesteder og sætte sig ind i sit nye område. Flere steder er besøgt sammen med det øvrige forsvarsudvalgs medlemmer, men hun er også taget af sted på eget initiativ og det et noget, hun også vil foretage sig en del af i fremtiden. Blandt de helt aktuelle mærkesager her og nu er der dels piratjagten i Adenbugten og bevarelse af værnepligten. Dansk Folkeparti mener, at det stadig er vigtigt at bevare værnepligten for at få den folkelige forgrening og bevare det faktum, at størstedelen af befolkningen så vil have et familiemedlem eller en pårørende, der har været eller er i forsvaret. - Desuden er det en ordning, vi har været mange år om at bygge op. Opgiver vi først den, kan det tage mange år at bygge op igen. Og selvom vi ikke føler, at vi har brug for værnepligten nu, hvem siger så, hvad der vil ske om ti, femten, tyve år? Spørger hun videre. Hvad angår piratjagten i det Indiske Ocean, så foreslår Marie Krarup, at det danske søværn kan stille bevæbnede vagter til de mange danske handelsskibe, der sejler i området. - Søværnet har soldater, der er uddannet til at kunne påtage sig sådanne opgaver. De ved, hvad de har med at gøre og kan betjene et våben. Det vil jeg være meget mere tryg ved, end ved civile vagter, hvis baggrund og uddannelse man ikke altid kender, fortæller hun. -Jeg synes, det er forsvarets opgave at forsvare danske interesser, herunder danske skibe. Det er ærgerligt, at andre politikere ikke ser sådan på det, tilføjer hun. Også det arktiske område, er et emne, som Marie Krarup ser blive mere aktuelt og vedkommende i de næste år. - Det bliver en større og sværere opgave end nu. Med øget trafik, stiger behovet for et bedre beredskab deroppe, lige som suverænitetshåndhævelsen bliver vigtigt. Jo, der er ingen tvivl om, at det bliver et fokusområde, siger hun og tilføjer hurtigt; - Som jeg ser det, er der heller ingen tvivl om, at det vil være søværnet og flyvevåbnet, der de næste år vil få tilført flest ressourcer. Hæren skal blive hjemme og varetage de danske interesser her. Man skal ikke ud og lede efter en ny krig, for at føle sig berettiget! Store udfordringer venter forsvaret - og politikerne skal være klar til at stå ved deres ansvar, fastslår forsvarsordfører for K, Lene Espersen Af Helle Kolding Som tidligere udenrigsminister, var Lene Espersen i mange tilfælde tæt på forsvaret og med i beslutninger, der vedrørte dansk militær indsats. Derfor er hun også allerede godt klædt på til at varetage funktionen som forsvarsordfører for de Konservative, en opgave hun overtog fra Helge Adam Møller, der ellers har haft dette ordførerskab i mange år. Hun lægger da heller ikke skjul på, at udfordringerne på området er store. Forsvaret står over for såvel store besparelser som strukturændringer, og det kræver sine politikere. - Selvom vi stadig mener, at der skal spares 2, 2 milliarder og ikke tre milliarder, smiler Lene Espersen, da hun byder på plads i sit nye kontor på en af Christiansborgs øvre etager. Ved seneste folketingsvalg blev der skiftet rundt på politikernes kontorer, men selv om hendes nye kontor er væsentligt mindre end kontoret, hun havde som minister, så kan hun ikke ønske en bedre udsigt. Hjørnekontoret vender nemlig ud mod slotspladsen, med direkte udsigt til både Absalon, Marmorkirken og Holmens kirke, og skråt over for er der også et godt syn til forsvarsministeriet. Hverdagen er stadig travl, nu fyldt op med møder og forberedelser for i alt seks ordførerskaber oveni det ’almindelige’ politikerarbejde og følgen med i de aktuelle begivenheder, medieomtaler, mails og direktiver. S6 FOTO: FOLKETINGET CS Bladet | Nr. 2 | Marts 2012 FOTO: FOLKETINGET

Side 7

FORSVARSORDFØRER CS formand: - Forsvaret står over for kolossalt store udfordringer, ikke kun hvad angår besparelser og strukturændringer, men også globalt, påpeger Lene Espersen, og hun fortsætter; - Her tænker jeg blandt andet på Smart Defence. Ingen tvivl om, at det giver mange muligheder, at landene kan arbejde tættere sammen, men her mener jeg også, at vi skal supplere hinanden, ikke kopiere hinanden. Bør klare det selv Lene Espersen understreger, at det er vigtigt, at Danmark bevarer en tæt tilknytning til USA, og at det i øvrigt bør gælde for hele Europa. - Men vi skal til at løfte flere opgaver selv. Det er ikke rimeligt, at det hele tiden er USA, der skal tage teten og ansvaret. Europa bør bidrage mere selv, og der er stor efterspørgsel på os. Det glæder mig, at den nye forsvarsminister også er indstillet på Smart Defence, siger hun. - Til gengæld kan jeg godt være bekymret, når samme minister taler om, at andre lande kan være med til at overvåge det danske luftrum. Her er jeg meget skeptisk. Danmarks forsvar skal først og fremmest forsvare Danmark og danske interesser, herunder håndhæve den danske suverænitet. Jeg tror, at det vil være en katastrofal beslutning, hvis vi ikke fremover, kan klare det selv, fastslår hun videre. Efter ordførerens mening, drejer det sig jo ikke kun om at overvåge det danske luftrum. I tilfælde af, at et fremmed fly pludselig bevæger sig ind over Danmark med et ondt formål, eller et civilt fly måske er kapret og kan bruges til terror over landet, hvem skal så agere? - Skal et tysk fly pludselig tage det ansvar over dansk territorium? Hvad nu, hvis der sker en fejl? Er det så tyskerne eller danskerne, der har ansvaret? spørger hun. Lene Espersen ser derfor frem til Natos kommende oplæg til netop Smart Defence. Samtidig fastholder hun, at Danmark ikke skal gemme sig under et sikkerhedsnet, men fortsat være en aktiv medspiller på globalt plan og i tæt kontakt med Nato. - Vi har gjort det rigtigt godt i Afghanistan, Libyen, Libanon og Adenbugten, og nu får vi en opgave at løfte i Sydsudan. Jeg tror desuden, at vi kommer til at være mere aktive i Afrika fremover, og det er ikke kun Danmark, der skal løfte den opgave, tilføjer hun. Arktis vil også være et område, hvor der kommer mere opmærksomhed og flere opgaver, og her er det igen vigtigt, at Danmark er med i det internationale samarbejde omkring Arktis. Vigtigt med en militær uddannet ledelse Forsvaret får således rigeligt med udfordringer de næste år, og de Konservative vil gerne fastslå, at der vil være brug for alle værn fremover. Den erfarne politiker ærgrer sig over de seneste ugers tumult omkring ansættelsen af en ny forsvarschef, og hun lægger ikke skjul på, at hun er bekymret over den tillidskrise, der tilsyneladende er opstået mellem forsvarets militære og forsvarets politisk-administrative ledelse. - Vi har ikke råd til at miste tilliden. Jeg mener helt klart, at det vil være forkert at lægge den militære ledelse ind under departementet i forsvarsministeriet. Vi skal selvfølgelig have en militær uddannet ledelse, der kan rådgive ministeren, men ikke være underlagt civile embedsmænd. Det er farligt med en større civilstyrke i forsvaret. Vi skal have militære fagfolk til at give politikerne den rigtige rådgivning, så politikerne kan træffe de rigtige beslutninger. Det er liv, det gælder, fastslår hun. Derfor er hun ikke alene ærgerlig over, men også ked af situationen i forbindelse med ansættelsen af en ny forsvarschef. - Det er meget ubehageligt, at folk hænges ud på den måde. Den nye forsvarschef bør have en fair chance. Det bliver en opgave for forsvarsministeren og departementet at række hånden ud og samarbejde, siger hun, og fortsætter i relation til den seneste ’sag’ i medierne, omkring udsendelsen af en mobil radarstation til Nordafghanistan, der tilsyneladende blev sendt af sted, selvom hverken Nato eller andre samarbejdspartnere, havde ønsket den; - Her er vi politikere for hurtige til at fravige ansvaret. Er der sket en fejl undervejs, skal vi ikke være bange for at erkende det. Vi skal ikke smyge os udenom, og vi skal ikke være bange for at aflevere dårlige nyheder, pointerer hun. Værnepligten er folkelig forankring Til gengæld ser hun mere positivt på udviklingen i Adenbugten, selvom hun erkender, at det har været et langt og sejt træk med at få international enighed omkring retsforfølgelsen af pirater. - Vi skal lige forstå, at lande som eksempelvis Kenya og Seychellerne i forvejen har taget imod rigtigt mange pirater. Derfor må vi internationalt også hjælpe til, hvad enten det gælder om at få etableret fængsler og domstole i Somalia eller måske Tanzania, så vi kan få en holdbar og fast løsning på det juridiske og praktiske problem, siger hun. - Jeg forstår godt, at vores soldater føler sig frustrerede, når der tilsyneladende ikke sker noget, eller de risikerer at skulle frigive folk, de har taget i varetægt som formodede pirater. Men det er det internationale system, der arbejder utrolig langsomt. Vi vil jo heller ikke under nogen omstændigheder have piraterne til Danmark for at blive retsforfulgt her, forklarer hun. Så der er nok af problemstillinger og opgaver at tage sig af, som forsvarsordfører og medlem af forsvarsudvalget. Men en mærkesag kommer dog straks på bordet, da hun bliver spurgt. - Værnepligten! Den vil jeg under alle omstændigheder gerne bevare. Det er dejligt, at så mange melder sig frivilligt til forsvaret, men værnepligten sikrer, at vi får den brede folkelige sammensætning. Samtidig er værnepligten, næsten som kirke og kongehus, noget der binder os sammen. Det giver os en forståelse for at være en del af et fællesskab. Mange er jo også blevet i forsvaret efter at have aftjent deres værnepligt, fortæller hun og slutter; Den brede forankring er uerstattelig. Derfor vil vi ikke være med til at suspendere værnepligten. En lang vej, men det hele værd Efter flere års ’benarbejde’ kunne de første korporaler i flyvevåbnet og søværnet endelig udnævnes i dag. Af Helle Kolding Dannebrog vajede med ekstra smæld på dugen over Haderslev kaserne, da 24 korporaler fra henholdsvis flyvevåbnet og søværnet blev udnævnt. Det er flere år siden (2008) at hæren valgte at genindføre graden efter en årrække uden korporaler, som en grad mellem overkonstabel og sergent, og det har været et ønske, CS har kæmpet ivrigt for også at få genindført i søværnet og flyvevåbnet. Allerede tilbage i 2010 syntes kampen at lykkes, men vi skulle frem til i dag, før de første korporaler i det mørkeblå og det lyseblå værn endelig kunne udnævnes. Kampen har samtidig været et samarbejde mellem forsvarets ledelse og den faglige organisation, og det var netop dét samarbejde, oberstløjtnant Viggo Ravn, chef for Hærens Sergentskole i Sønderborg fremhævede, da han i dag talte til såvel de nyudnævnte korporaler, som til de mange fremmødte gæster, herunder CS formand, Jesper K. Hansen. Søværnets -og Flyvertaktisk Kommandos to stabschefer holdt også hver en kort tale til de nyudnævnte, og slutteligt konkluderede Jesper K. Hansen: - Det har været en lang vej, men det har været det hele værd. Jeg er stolt og glad over, at det endelig lykkedes, og at vi endelig står her med de første korporaler. Til lykke. Der har været stor interesse for uddannelsen. Men kun et begrænset antal stillinger. Eksempelvis er der kun 41, som kan blive korporal i søværnet ud af de cirka 1400 konstabler, der er. Der var da også mere end 130 ansøgere til de første 24 pladser. Et bevis på at uddannelsen er eftertragtet. Det er blandt overkonstabler og specialister, man har udpeget de, der nu er blevet udnævnt. En enkelt havde på grund af udsendelse i international mission, ikke mulighed for at være til stede ved selve paraden. I løbet af året ved yderligere et mindre antal korporaler blive udnævnt. Blandt dagens udnævnte var også kommende hovedbestyrelsesmedlem i CS, Kjell L. Andersen fra FKP. Fakta Lene Espersen: Medlemsperiode Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Nordjyllands Storkreds fra 13. november 2007. Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Nordjyllands Amtskreds fra 21. september 1994 til 13. november 2007. Parlamentarisk karriere Udenrigsminister fra 23. februar 2010 til 3. oktober 2011. Økonomi- og erhvervsminister fra 10. september 2008 til 23. februar 2010. Justitsminister fra 27. november 2001 til 10. september 2008. Partiets EU-ordfører, forsvarsordfører og ordfører vedrørende fødevarer, landbrug og fiskeri. Partiformand 27. sep. 2008 - 12. mar. 2011. Uddannelse og erhverv Cand.oecon, Aarhus Universitet, fra 1984 til 1990. International baccalaureate, Lester B. Pearson United World College, Canada, fra 1982 til 1984. Hjørring Gymnasium, fra 1981 til 1982. Hirtshals Kommuneskole, fra 1972 til 1981. Tillidshverv Studenterrepræsentant ved økonomisk institutråd, Aarhus Universitet 19851989. Næstformand for Danmarks Konservative Studerende 1986-1988. Kandidat til Europa-Parlamentet 1994. Publikationer Har skrevet børnebogen »Stygge Krumpens skat«, 2005, og medforfatter til »Der er et yndigt land: Danmark rundt med Lene og Villy« af Lars Vestergaard, 2008. Udmærkelser Årets kvindelige leder, 2003. Tildelt »Ting-Prisen 2004«. Familie Lene Espersen er født 26. september 1965 i Hirtshals. Hun er datter af reder Ole Peter Espersen og bogholder Inger Tanggaard Espersen. Lene Espersen er gift med Danny Feltmann Espersen. Parret har sammen 2 sønner (Marcus, 2001 og Robert, 2003). CS Bladet | Nr. 2 | Marts 2012 S7

    ...