PORTRÆT “Jeg vil ikke slukke ildebrande. Jeg vil forhindre dem.” På trods af sin unge alder har Jesper Als en imponerende karriere, hvor han som juridisk rådgiver i Siemens Gamesa arbejder med store, internationale projekter i milliard-klassen. Vejen dertil er brolagt med en stor portion viljestyrke – krydret med en HD i International Business. 23 STATUS QUO ER IKKE ER EN MULIGHEDD Knap havde Jesper Als fået en sin sorte studenter- hue fra HTX på hovedet i 2005, før han var videre. Et beundringsværdigt gennemsnit gjorde ham fortjent til bogstaveligt talt at vælge frit på alle uddannelses-hylder. Valget faldt på jura, og efter otte år begravet i lovtekster kunne han tilføje titlen som advokat til sit CV i en alder af 27. Tvinger du Jesper til at forholde sig til sin formåen, får du ikke et svar, som går på talent, men om… “… viljestyrke! Helt tilbage i folkeskolen forstod jeg, at hvis jeg bider tænderne sammen og lægger mine kræfter i en sag, så skal jeg nok lykkedes. Det handler mere om at ville noget end at ønske noget,” siger Jesper, der finder sin inspiration ved at læse om succeshistorier i erhvervslivet. Fra jura til CBS HD De fleste vil nok mene, at mere end 20 års skole - gang er mere end rigeligt. Men Jesper var ikke til- freds. Han manglede én ting mere. “På jurastudiet var der ikke megen fokus på at forstå en virksomhed, hvad der driver den og hvordan den fungerer, selvom det er afgørende for at kunne yde den bedste rådgivning. Derudover gik det op for mig, at jeg mange gange rådgav på bagkant, når ildebran- den allerede var godt i gang. Jeg slukkede ildebrande, men hvad nu hvis jeg kunne forhindre dem i overhove- det at opstå? Dér kom HD ind i billedet.” Derfor spidsede Jesper endnu engang blyanten og søgte mod skolebænken. Denne gang var forskellen blot, at karrieren kørte på alle cylindre i dagtimerne, mens han om aftenen tyggede sig igennem under- visningen i økonomisk teori. “Læringskurven var stejl lige fra første lektion i erhvervsøkonomi på 1. semester på HD1. Jeg blev mere kommerciel og fik den forretningsforståelse, som jeg manglede.” Åbnede døren til en større verden Da Jesper havde fuldført sin HD2 i International Business, mærkede han med det samme en øget interesse fra internationale virksomheder, selvom han på det tidspunkt kun havde erfaring inden for landets grænser. “Store og internationale virksomheder fascinerer mig, fordi den scene, som du optræder på, er på en større skala. Det gælder i alle henseender. Kompleksiteten i at få vidt forskellige nationaliteter til at arbejde sam- men om et projekt til milliarder handler ikke kun om forskellige sprog og tidszoner, men også om forskellige kulturer, og alt hvad det indebærer,” siger Jesper Als. I øjeblikket knokler han for at vinde kontrakten på offshore projektet Thor til ca. 15,5 mia. kr., som bliver Danmarks største vindmøllepark, når den står færdig senest i 2027.
Download PDF fil