Vi ønsker at præge den bæredygtige udvikling Som den største danskejede leverandør til byggeriet – med salg og distribution af byggematerialer – ønsker Bygma at være med i udviklingen af det bæredygtige byggeri i Danmark. Vi støtter op om nye, bæredygtige initiativer og har en ambition om, at det skal være lettere for bygherrer, arkitekter og entreprenører at bygge med bæredygtige materialer. 65 år i dansk byggeri Vores historie går tilbage til 1952, og startede som et agentur for en række større svenske savværker i Danmark. Få år senere blev sortimentet udvidet med byggematerialer og relaterede produkter til byggebranchen, og virksomheden voksede stærkt via opkøb og organisk vækst. I dag leverer vi primært til det professionelle segment. Bygma Gruppen tæller 2.300 medarbejdere og omsætter for ca. 7,5 mia. DKK. Solide materialer og godt håndværk Omdrejningspunktet for vores forretning har altid været solide materialer og respekten for det gode håndværk. Vi har leveret bæredygtige produkter længe inden certificeringerne for alvor blev kendt; træ fra de nordiske skove og kvalitet i leverancen. I dag kan stort set alt træ fra Bygma leveres som enten PEFC- eller FSC®-certificeret. Tager vores egen medicin Som led i vores ønske om at fremme det bæredygtige byggeri, rådgiver vi ikke blot vores kunder, vi tænker også bæredygtigt, når vi bygger og renoverer vores egne forretninger. Bæredygtighed handler ikke kun om materialer, men også om de mennesker der indgår i byggeriet. Vi tilstræber bl.a. at give vores medarbejdere en grundlæggende forståelse for certificeringerne og tilskynder dem til energivenlig adfærd. Afsender på materialeprisen I 2018 deltager Bygma på Building Awards 2018. Konferencen har til formål at profilere byggeriets værdiskabelse i samfundet og hædre de aktører eller projekter, som udmærker sig og skaber en forskel. Bygma har valgt at være afsender på ”Materialeprisen”. Denne pris gives til en virksomhed, som har udnyttet et materiales egenskaber på en ny og innovativ måde og sat det i spil i byggeriet. Det hænger godt sammen med vores vision om at præge udviklingen af bæredygtigt byggeri i Danmark. Peter H. Christiansen Adm. direktør, Bygma Gruppen A/S
Download PDF fil