Spørgsmål & svar - Jeg har et gnistfang i metal foran min pejs og vil gerne male den. Hvad skal jeg vælge? Svar: Vælg et produkt som kan males direkte på rust. Du kan vælge mellem tre forskellige finish: Smooth, Semimat og Hammered. Smooth og Hammered findes også i spray. - Jeg har en metalstol som har nogle få trædetaljer. Er jeg nødt til at købe træmaling eller kan jeg male træet med Hammerite? Svar: Du kan sagtens male trædetaljer med Hammerite. Du får en perfekt overflade uanset hvilken finish du vælger. Vi anbefaler dog Pinotex træbeskyttelse når du skal male større træoverflader udendørs. - Jeg vil gerne male mine messinglysestager i lilla, er dette muligt? Svar: Ja, vælg Smooth Finish Your Colour som findes i over 100 farver. Anvend Special Metals Primer som grunder, så slutmalingen hæfter bedre. - Hvordan anvender jeg Hammerite på en rusten metaloverflade? Svar: Hammerites metalmalinger er specielt udviklet til at kræve mindst mulig forbehandling. Fjern først alt løst rust med en stålbørste eller sandpapir og vask overfladen med grundrens, skyl efter og lad overfladen tørre. Mal direkte på den rustne overflade. Du behøver ikke at grunde først.
Hvordan laver jeg et stribet mønster? En slidt og trist brødkurv i orangemalet metal fik hurtigt et helt nyt udseende. Alt du behøver er lidt tape. Ja, og Hammerite Smooth Finish Your Colour selvfølgelig! Her er hvad vi gjorde: Først fjernes fedt og snavs: Vask overfladen med grundrens. Herefter matslibes hele overfladen med sandpapir korn 180. Anvend Special Metals Primer som grundmaling for at få en god vedhæftning. Efter du har grundmalet skal du bestemme hvor brede striberne skal være. Det letteste er at bruge samme bredde som tapen. Så kan du anvende bredden på tapen til at måle med og slipper for at måle forkert. Mal først hele fladen med Hammerite Smooth Finish Your Color i den ene farve. Når den er tør dækker du af med tape i den ønskede bredde. Optimalt set maler du en gang til, med samme farve for at forsegle tapen. Når det er tørt maler du med farve 2, og dermed opnår du knivskarpe kanter. Har du flere spørgsmål kan du kontakte teknisk service 70 20 16 88 eller besøge hammerite.dk Vælg vores samarbejdspartner Pinotex når du skal bruge træbeskyttelse.