Et år, hvor flere fik hjælp I 2020 kunne Blå Kors Danmark fejre 125 års jubilæum. Det blev et noget anderledes år end forventet. Planen var en lang række fejringer og markeringer af Blå Kors’ arbejde rundt om i landet og med et jubilæumslandsmøde som et hovedpunkt. Vi nåe- de lige at markere stiftelsesdagen den 1. februar, men så kom COVID-19 og væltede resten af årspla- nen. I stedet blev det til restriktioner, delvise nedluk- ninger og en masse ekstraarbejde. For pandemien betød ikke, at udsatte menneskers behov er blevet mindre. Tværtimod, så er ensomhed og angsten ble- vet større for mange – og dermed risiko for at falde i rusmiddelmisbrug. I stedet for et år i festtøj blev det et år i arbejdstø- jet, hvor vi fik lov til at gøre en forskel for endnu fle - re mennesker end i de foregående år. Dette årsskrift er med til at give nogle glimt af, hvad der er sket i de mange arbejdsgrene i organisationen. Det er gan- ske enkelt fantastisk, hvad de mange medarbejdere har præsteret under corona-restriktioner siden for- året 2020. Glædeligvis har regering og folketing og private fonde også haft blik for værdien af vores arbejde og givet Blå Kors en række tilskud og pul- jer. Det betyder, at vi, omend med korte varsler, har kunnet opretholde og igangsætte yderligere arbejde. På den måde blev det et udfordrende, men godt år. I de første måneder af 2021 har vi oplevet en yder- ligere nedlukning af vores samfund og af vores gen- brugsbutikker, hvis indtjening har stor betydning for vores sociale arbejde. Det har skabt et endnu udækket hul i budgettet. Vi er dog fortrøstningsfulde og beder til og arbejder for, at det også løser sig. Vi håber også, at vi alle i 2. halvår af 2021 kan få et åbent samfund igen og få lov til at markere vores jubilæum med lidt forsinkelse. Indtil da gør alle – lønne- de og frivillige – medarbejdere en kæmpe indsats for at hjælpe mennesker i nød. Det er vores opdrag og formål i normale tider og bestemt ikke mindre i krisetider. Christian Bjerre, generalsekretær i Blå Kors Danmark BARNETS BLÅ HUS 4-5 BO- OG BEHANDLINGSTILBUD 6-7 TUBA 8-9 VÆRESTEDER 10-11 BLÅ KORS NØGLETAL 12-13 FAMILIENETVÆRK 14-15 FRIVILLIGE 16-17 GENBRUG 18-19 CSR-SAMARBEJDE OG STØTTE 20-21 ET ÅR MED CORONA 22-23 INDHOLD 3
Download PDF fil
Arkiv