AF: CHRISTIAN BJERRE // FOTO: JENS PETER ENGEDAL Christian Bjerre, generalsekretær i Blå Kors Danmark. TRO OG VÆRDIER I BLÅ KORS LEDER Den kristne tro har været af stor betydning for Blå Kors i alle 125 år. Troen er både en klar inspiration for de værdier, som vi arbejder ud fra, og en selvstændig kraft i arbejdet. Som diakonal organisation har Blå Kors hjælpearbejdet i fokus. Vi baserer os grundlæggende på det kristne livs- og menneskesyn, som inspirerer os til at tjene og give andre medmennesker hjælp, også fordi vi selv er givet så meget gennem Jesu liv og forsoningsgerning. I Blå Kors tror vi, at ethvert menneske er skabt i Guds billede. Det betyder, at alle er lige meget værd, og alle har lige ret til hjælp – uanset hvor man kommer fra, hvad man tror på, og hvordan ens liv har formet sig. Vi ønsker at møde mennesker åbent og med kærlighed. De praktiske værdier, som vi betoner i vores arbejde – nærvær, faglighed og nye muligheder – afspejler også dette menneskesyn. For mig har særligt vær- dien ”nye muligheder” altid været en klar konsekvens af det kristne budskab om Guds tilgivelse og mulighed for en ny start i livet. Alle skal have et håb! Troen er også en selvstændig faktor i arbejdet. Det viser sig i tilbud om deltagelse i andagter og kirkelige handlinger på en række af Blå Kors’ tilbud. Det viser sig ved, at nogle oplever at få en tro, der forandrer liv. Vi tror, at Gud virker i dag – også i Blå Kors’ arbejde. I dette nummer af Blå Kors Bladet har vi derfor valgt at sætte fokus på temaet ”Tro og værdier i Blå Kors”. Jeg håber det giver dig som læser et lille indblik i, hvordan det leves ud. God læselyst! BLÅ KORS DANMARK REDAKTION: Tlf: 86 81 15 00 Redaktør: Email: bkd@blaakors.dk Simon Thidemann www.blaakors.dk Journalist: Jyske Bank: Anette Helligsø 7138 - 0001-011-338 Generalsekretær: Christian Bjerre 2 Kommunikationschef: Thomas Røddik (ansvarshavende) Landsformand: Dan Månsson 29 26 44 34 Forsidefoto: Jens Peter Engedal Layout: Marianne Elmose Munk Tryk: Mercoprint VI HJÆLPER UDSATTE BØRN, UNGE OG VOKSNE I DANMARK
Download PDF fil
Arkiv