BLÅ KORS BLADET // MAJ 2020 J E G F A N D T M I N M O R D Ø D A F D R U K , D A J E G V A R 1 5 AF: SIMON THIDEMANN // FOTO: JENS PETER ENGEDAL Pia er 34 år og bor lige nu på Blå Kors’ bo- og behandlingstilbud i Skannerup ved Silkeborg. Hun er vokset op med en mor, der havde et alkoholmisbrug og havde selv et hashmisbrug fra 12 til 15-års alderen, hvorefter et hårdere stofmisbrug tog over. “Da jeg var barn, lå min mor tit døddrukken på sofaen. Hun skar i sig selv. Sked i bukserne. Satte ild til ting. Alt muligt. Det var nogle tunge barndomsår. Der var ikke rigtig nogen, der blandede sig dengang. Alle var passive. Mine bedste barndomsminder er fra Ringgården (behandlingsinstitution, red.), da min mor ad to omgange var der. Der var hun ædru. Hun var en god mor, når hun var ædru,” fortæller Pia. Men for det meste var hun ikke ædru. Og da Pia var 15 år, fandt hun sin mor død af druk. Kvalt i opkast. “Det lyder måske vildt at sige det, men mine skuldre lettede, da hun døde,” siger Pia. Mister kontrollen Efter morens død udviklede Pia et misbrug af stærkere stoffer. Da hun var 21, røg hendes kæreste i fængsel, hvorefter Pia besluttede sig for at stoppe med stoffer. Det lykkedes, og som 24-årig blev hun mor til en dreng, som hun har boet alene med de fleste år siden. Men igennem de sidste tre år har Pia udviklet et voksende alkoholmisbrug. “Jeg har en meget dårlig psyke og overtænker alting. Så da der begyndte at blive problemer i skolen, og økonomien var presset, så brugte jeg alkoholen for at få tankerne væk. De første ti øl, var altid det hele værd,” husker Pia. Men med tiden blev de godt og vel ti øl til en hel kasse øl på en aften. Og med tiden drak hun også, når hendes dreng var hjemme – og vågen. “Jeg begyndte at miste kontrollen, og så blev jeg bange. Mit misbrug var meget tydeligt for mig selv. Men jeg tror, det har været svært for andre at se, fordi min dreng aldrig har manglet noget. Vi har lavet lektier sammen, spillet spil, jeg har sørget for mad og holdt stor halloweenfest for hans venner. Min overlevelsesstrategi har hele livet været, at det skal se godt ud,” siger Pia, der har forsøgt at være ærlig om sit misbrug. “Jeg har fortalt andre, at jeg drak for meget, men folk har nok ikke taget det alvorligt. Skolen har nok heller ikke troet, at jeg havde et misbrug, fordi det hele fungerede så godt derhjemme – på overfladen.” Jeg hader, når folk siger: ‘Hvad man ikke dør af, bliver man stærkere af.’ Det passer ikke.” Men det fungerede ikke godt – og tanker om selvmord var ikke langt væk. “Fordi det var en lettelse for mig, da min mor døde, tænkte jeg, at det måske også ville være en lettelse for andre, hvis jeg døde,” fortæller Pia. Med hjælp fra en ven, blev Pia indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling. Hvilket krævede en del overtalelse, da de i første omgang nægtede at tage imod hende, fordi hun var beruset. “Efter halvanden uge på den lukkede afdeling blev jeg udskrevet. Men jeg turde ikke komme alene hjem, så ville jeg bare begynde at drikke igen. Derfor kom jeg på Skannerup i stedet for.” Et kæmpe savn Pia har været på Skannerup siden december 2019, imens bor hendes 11-årige dreng hos sin far. “Jeg taler meget åbent med min dreng om mit misbrug, og om hvorfor jeg er her, men det er rigtig svært for ham. Han har det svært. Vi har jo altid bare været os to. Der er ikke noget, jeg har mere lyst til i hele verden end at tage hjem og være sammen med min dreng og tage mig af ham,” siger Pia. Men frygten for at falde i holder Pia på Skannerup. “Min dreng skal ikke have den samme barndom, som jeg havde. Jeg kæmper for min dreng, jeg er nødt til at tage mig sammen,” siger Pia med eftertryk. Unaturligt at mærke sig selv “Det har taget mig to måneder at falde til. Men nu er jeg begyndt at tage mig af mig selv. Det er en af fordelene ved at være her; at der er tid. Jeg kan til dels lægge alle bekymringerne fra mig. Der er ingen stress, bare ro til at mærke sig selv,” siger Pia og lyder nærmest helt overrasket over sig selv. “Det er helt vildt unaturligt for mig at sætte mig ned og mærke mig selv. Det har jeg aldrig gjort. Men jeg får meget ud af det, jeg opdager hele tiden nye ting om mig selv. Jeg føler mig tryg her og skjuler ikke længere, når jeg har det dårligt. Jeg lærer at udtrykke mig og giver også mig selv lov til at have det dårligt.” Som en del af forløbet på Skannerup deltager Pia blandt andet i nogle gruppesamtaler, hvor de skal lave en livslinje. Og der er nok at tage fat i. “Jeg nåede kun til 10-års alderen, så kom alle traumerne. Jeg blev nødt til at stoppe, der var simpelthen så meget. Jeg kan faktisk godt forstå, nu når jeg sidder og kigger mit eget liv igennem, at det ikke altid er gået så godt. Jeg glæder mig til at blive færdig med livslinjen. Det er hårdt, men det er virkelig også godt,” siger Pia og tilføjer: “Jeg hader, når folk siger: ‘Hvad man ikke dør af, bliver man stærkere af.’ Det passer ikke.” Pia håber, at opholdet på Skannerup gør, at hun får det bedre med sig selv og også lærer at kontrollere sit alkoholforbrug. “Mit mål er at blive en bedre mor og få en bedre psyke,” slutter Pia. 7
Download PDF fil