Familievejledere i Billund Kommune Familievejlederne er en forebyggende indsats under Unge og Familie i Billund Kommune, hvor familier kan tilbydes op til 5 anon-yme rådgivende og vejledende samtaler i hjemmet. Tilbuddet er frivilligt, og der er ingen registrerings- eller notatpligt. Vores rolle er bl.a. at hjælpe til at koordinere en samlet indsats omkring barnet/ den unge/ hele familien. Vi samarbejder med sundhedsplejersker, psykologer, socialrådgivere, tale-høre konsulenter, special pædagogiske vejledere, ungeafdelingen m.fl. Vi vil rigtig gerne i kontakt med børn, unge og forældre inden problemerne er så store at andre mere indgribende tiltag er påkrævet. Det er bl.a. daginstitutioner og skoler, der kan henvise børn, unge og familier til Familievejleder. Henvisningen foregår ved en telefonisk kontakt til den enkelte Familievejleder. Du/I som forældre er også velkomne til at kontakte os, så kommer vi ud til samtale og vi aftaler sammen, hvad vi skal samarbejde omkring. Afhængig af hvad I som familie har brug for vejledning til, er der mulighed for, at vi tilbyder forskellige former for forløb. Vi kan komme hjem til Jer og afholde samtaler sammen med Jer med fokus på det, som for Jer giver mening. Vi er med til at skabe et frirum til at italesætte det, der fylder, og vi giver konkret råd og vejledning. Det er også muligt at mødes i børnehaven/ vuggestuen/ dagplejen på skolen med Jeres barns primære pædagog/ lærer. Enten som opstart, hvor vi sammen laver aftaler for forløbet eller efter, at vi har mødtes et
Download PDF fil